Han tog New York med hjemHan pladedebuterer først nu, hvor han er i midten af 30'erne. Han er uddannet i både København og New York. Sidstnævnte by havde nok farvet pianospillet, allerede inden han var taget derover. Nu har det under alle omstændigheder fæstnet sig endegyldigt i et postbop-farvet spil med nuancer af noget mere nutidigt storbyjazz. Hans pianospil er velovervejende modent, med nogle gode selvskrevne melodier som ramme.
Sammen med bassisten Simon Dyhr, trommeslageren Mikkel Villingshøj og ikke mindst saxonisten Tomas Franck har Jonas Vincent med pladen New roots sat et tydeligt aftryk på dagens danske jazzscene. Han har skrevet alle 9 numre på pladen, der byder på en række afvekslende numre. Stilistisk er han at finde i den klassiske kvartetjazz med udgangspunkt i tydelige melodier. Undervejs kommer jeg til at tænke på Michael Breckers 90'er kvartet, Herbie Hancoock er heller ikke langt væk. Han spiller overvejende på akustisk piano. Men på det herlige nummer Treading water har han dog sat sig ved Würlitzeren og giver associationer til den første udgave af Return to Forever.
Jonas Vincent spiller med en sikker selvfølgelighed - og har fuldstændigt styr på den spilletekniske side af sagen. Før denne plade landede på mit bord, var han en aldeles ukendt pianist for mig, hvilket han nok også er for de fleste. Men så skal de bruge Tomas Francks medvirken som øreåbneren. Francks stilsikre og følsomme tenorsaxspil af Coltrane-skolen, matches ikke af mange herhjemme og på New Roots er han i storform. Balladen Care er et dejligt bekendtskab, hvor Francks solo sætter det hele på plads.
Jonas Vincent: www.jonasvincent.com
My Space: www.myspace.com/jonasvincent
Ingen kommentarer:
Send en kommentar