Lakridsstangs jazzJesper Thilo på klarinet er en god idé. Han er uddannet på klassisk klarinet i sine unge dage, hvor den stod på konservatorium om dagen og Nyhavn om natten. Han spiller stadig en sikker klarinet, selv om det har været tenorsaxofonen der har været det foretrukne instrument i jazzkarrieren.
Sammen med en sikker besætning bestående af Bo Stief på bas, Frands Rifbjerg på trommer og Olivier Antunes på piano serverer han en samling klassiske jazznumre. På pladens 9 minutter lange indledende New Orleans-medley hyldes den jazz, der flød ud af den unge Thilo's klarinet. Det er atter en fornøjelse at høre Do you know what it means to miss New Orleans - der ryger direkte ind på dagens nynne-repertoire som klar nummer et.
Pennies from heaven, Mood indigo, Perdido og Thilofavoritten Doxy er med på en plade der fornøjer og glæder. Fornøjer fordi melodierne er stærke og ikke trækker humøret ned. Glæder fordi det er så nænsomt og elegant spillet.
Jeg vil egentlig ikke tvivle på, at anbefale pladen til jazzlyttere med hang til ældre jazz. Dog begynder jeg at kede mig, når jeg har hørt 4-5 numre. Det hele serveres så sikkert og behagevenligt at jeg godt kunne savne en smule ramasjang - gad vide hvad der ville ske, hvis Thilo blev medlem af Pasborg's Odessa 5, der også flirter med den ældre jazz?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar