Havde denne blog eksisteret i 90'erne var der en god chance for, at Erik Ørum von Spreckelsen var blevet nævnt før. Men det har bloggen ikke og pianisten Erik Ørum von Spreckelsen har ikke medvirket på en jazzplade siden hans egen Need I say more fra 1999, så derfor har vore veje ikke krydset hinanden før. Von Spreckelsen var også medlem af neobop-orkestret Page One, der var med til at præge det danske jazzmiljø fra slutningen af firserne og nogle år frem. Siden har von Spreckelsen fortsat sat sit præg på det danske jazzmiljø. Men det har været som underviser på konservatoriet i Odense. her har han bla. undervist den italienske guitarist Francesco Cigna. Det er Cigna der har fået von Spreckelsen ud af undervisningslokalerne. Sammen har de dannet kvartetten Cigna & Ørum von Spreckelsen.
Vi befinder os midt i jazzland classic. Francesco Cigna betvinger elegant guitaren i bedste Jim Hall/Wes Montgomery stil. Mens Erik Ørum von Spreckelsen er forfriskende overskudsagtig i et pianospil, der skylder sin del til folk som Bill Evans og Wynton Kelly. Ganske vist finder man standards som Lover man. Sometime ago og Soul eyes på pladen, ellers er det originalmateriale komponeret af Cigna. Inspirationen til kompositionerne er hentet i standardjazzen, hvor klare og tydelige melodier har dannet rammen omkring musikernes improvisation. Det har hverken Cigna eller Ørum von Spreckelsen problemer med. Helte som John Coltrane og Horace Silver hyldes af kvartetten der fuldendes af Tony Cigna på trommer mens bassen deles mellem Joel Illerhag og Daniel Franck.
Dedication er en dedikeret velspillet plade, fra to af de mindre brugte i dansk jazz, hvor den helt store fornøjelse er Erik Ørum von Spreckelsens pianospil og Cignas elegante guitarspil.
jazz4tet.get-ctrl.com/#/
Vi befinder os midt i jazzland classic. Francesco Cigna betvinger elegant guitaren i bedste Jim Hall/Wes Montgomery stil. Mens Erik Ørum von Spreckelsen er forfriskende overskudsagtig i et pianospil, der skylder sin del til folk som Bill Evans og Wynton Kelly. Ganske vist finder man standards som Lover man. Sometime ago og Soul eyes på pladen, ellers er det originalmateriale komponeret af Cigna. Inspirationen til kompositionerne er hentet i standardjazzen, hvor klare og tydelige melodier har dannet rammen omkring musikernes improvisation. Det har hverken Cigna eller Ørum von Spreckelsen problemer med. Helte som John Coltrane og Horace Silver hyldes af kvartetten der fuldendes af Tony Cigna på trommer mens bassen deles mellem Joel Illerhag og Daniel Franck.
Dedication er en dedikeret velspillet plade, fra to af de mindre brugte i dansk jazz, hvor den helt store fornøjelse er Erik Ørum von Spreckelsens pianospil og Cignas elegante guitarspil.
jazz4tet.get-ctrl.com/#/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar