Som en forårsbebuder har Kostcirkeln lavet EP'en Bästa vän. Det er den svenske sangerinde Qarin Wikström der står i spidsen for det dansk-svenske band, der har flere medlemssammenfald med Sekten. Udover Wikström er det Simon Toldam og Stephan Sieben. Kostcirkeln kan bedst betegnes som afgrundspop. Skævt melodisk og afsøgende læner musikken sig ofte op ad det man kender fra Sekten. Der er mange genkendelige elementer fra poppens verden, men Kostcirkeln går ikke udelukkende ind og pleaser melodisjælen. I et udfordrende legelystent spænd mellem plink plonk og trashy disco har Wikström lavet sangene, der er mere snurrige end snorlige.
Der er enkle rytmer med med- og modspillende harmonier. Nogle gange lyder det som om Wikström synger pivende falsk. Mens det alligevel er tydeligt at høre, at det ikke er meningen. Mellem humor og alvor bevæger Wikström sig modigt afsted. Den enkle popperle, titelsangen Bästa vän er min favorit. Jeg ved godt at det er den mest straighte af sangene. Men den er altså meget smuk og det havde ikke generet mig, hvis der var mere af den slags på EP'en.
myspace.com/kostcirkeln

Ingen kommentarer:
Send en kommentar