Det er hjerteblod det her. Han har for længst manifesteret sig som den yngre generations trompetkonge, når det drejer sig om swing og trad. jazz. Sammen med Six City Stompers og adskillige andre projekter har han vist vejen for den traditionelle jazz i det 21. århundrede. På hans første plade i eget navn springer han også ud som sanger - ikke ligesom Six City Stompers kollegaen Mads Mathias, der croonede sig til succes med stort orkester, sidste år på albummet Free Falling. Marott har nemlig "kun" medbragt pianisten Søren Kristiansen i STC-studiet, hvor de har siddet lige overfor hinanden og skabt musikalsk nærvær. Marott synger måske ikke med den største stemme. Omvendt er der er en smittende inderlighed og viljefasthed i stemmen.
Peter Marott er i særklasse som trompetist. I covernoterne fremhæver Ole Fessor, duoens udgave af Sweet Georgia Brown. Det kor vil jeg gerne slutte op om. Marott's trompet er melodisk skarp og Kristiansens piano hægter sig naturligt på. Pladens 11 numre bevæger sig rundt i klassikermaterialet. It had to be you, Our love is here to stay, Sweet Lorraine og titelnummeret, Fats Domino's udødelige When my dreamboat comes home. Søren Kristiansen spiller undervejs på albummet stridepiano, så hele stuen gynger med. Der er tempo og intensitet i Kristiansens præcise og flotte pianospil. Der sniger sig undervejs en lummer brun og nikotingul værtshusstemning ind på pladen - hvilket jeg godt kan lide. Det bliver hyggeligt som en varm sommeraften, der aldrig vil slutte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar