Lines of Progression udkom sidste efterår i forbindelse med en turné. Jeg har først fået pladen nu, så det er altså ikke fordi at jeg er en langsom anmelder.
De to danskere Søren Møller (orgel) og Jesper Løvdal (sax) mødes med amerikanerne Ari Hoenig (trommer) og Joel Frahm (sax) til en udfordring af rammerne for det klassiske orgelcombo setup. De har en mission om både at spille jazz, klassisk minimalisme, indierock og europæisk impressionisme samtidig med at de bevarer deres nordiske og amerikanske rødder. Det lyder meget fortænkt på papiret.
Men er noget andet, når de først lader instrumenterne tale. Møller og Løvdal har begge en en ballast i traditionerne. De har dog altid undersøgt mulighederne for at gå nye veje. Møller har skrevet 6 af pladens 8 numre og netop hans udforskning af grænselandet mellem klassisk musik og jazz er en hjørnesten på pladen. Kvartetten har efterhånden været på flere turnéer sammen og virker fortrolige med materialet. Møller er mest kendt som pianist og springer heller ikke ud som Jimmy Smith-klon på orgelet. De tør noget med musikken og kommer med en frisk opdatering af et orgel combo. Hoenig og Frahm er de to amerikanere der er med til, at give musikken en klassisk omgang new yorker jazzskarphed. Løvdal og Møller hænger godt med i det selskab. Lines of Progression har både dybde og perspektiv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar