De tre århusianere Jens Christian Kwella (guitar), Peter Friis (bas) og Ulrik Bisgaard (trommer) inviterede i foråret 2011, altsaxofonisten og klarinetisten Florián Navarro til at spille sammen med dem ved en koncert. Trioen spillede ellers udelukkende jazz, men havde her inviteret en musiker der var født i Argentina og havde fået tangoen ind med modermælken. Nu har de lavet en plade sammen, hvor tangoen og jazzen mødes. Det er ikke kun tangoens rytmik der fylder i lydbilledet. Tangojazz har nemlig bevaret en god bid jazz i deres musik. Herved får de deres eget originale udtryk. Tango nuevoens godfather Astor Piazzolla står øverst på komponistlisten på pladen mens Kwella supplerer med nogle mere uhøjtidige nordiske numre. Desuden er der blevet plads til en fornøjelig version af Police’s 1978-hit Roxanne.
Milongaen er der hvor tangoen danses og Triste beskriver den inderlige og melankolske stemning i tangoen. Flere gange undervejs på pladen giver Jens Christian Kwella los på guitaren og slipper vilddyret løs, som på Deus Xango og den afsluttende Libertango, hvor han smider en fuldfed spade ind i foretagendet. Dét er lige præcis derfor Tangojazz er noget specielt. De gør det på deres egen måde med respekt for traditioner og håndværk. Navarros tørre og nærværende tone er et godt match til Tangojazz.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar