Jonas Kullhammar: Gentlemen Soundtrack (Moserobie)

Gentlemen er titlen på en svensk film der bygger på Klas Östergrens mesterlige roman af samme titlel. Bogen foregår i Stockholm på Södermalm i 70'erne. Boksning, jazz og illegal våbenhandel i nazityskland er elementer i bogen. Derfor skulle det også være jazzen der prægede soundtracket. Saxofonisten og komponisten Jonas Kullhammar fik til opgave at skabe musikken der både afspejler 60'ernes og 70'ernes jazz. Det har han gjort så godt at han i går aftes fik Guldbaggen - det svenske filminstituts pris for at have lavet årets bedste soundtrack.

Jeg har ikke set filmen - men læst romanen et par gange. Stemningen i musikken er som hentet ud af bogen. Jonas Kullhammar er ikke kun en velbevandret saxofonist ud i de mange forskellige saxofontyper. Han er også velbevandret i jazzhstorien. På pladen bydes der både på den bebop som blev spillet på Montmartre i København i 60'erne og den bevidsthedsudvidende freejazz fra de tidlige 70'ere. Som på nummeret Paris Art Ensemble, hvor der i højt tempo rulles afsted i en fast rytme. Kort inde i nummeret falder det kortvarigt fra hinanden og samles hurtigt op igen. Herefter går det i tusinde stumper, ligesom Art Ensemble of Chicago kunne gøre det. Saxofonisten Bernt Rosengren gæster på tre numre, hvor det netop er København i 60’erne der er omdrejningspunktet. Gentlemen kan sagtens høres som en selvstændig plade uden kendskab til hverken bog eller film. Det kommer lidt bredt omkring - noget der både er en styrke og en svaghed. Styrke fordi det er så flot udført. Svaghed for der ikke så megen stilistisk samling på pladen. 

quesonegro.de

Hellskotta: Helsskotta (Periferi Records)

Boblende funk med noter af beskidt storby og jazz. Så er jeg som regel ret blød, når den slags blæser ud gennem højtalerne. Svenske Hellskotta med saxofonisten Sofie Hellborg og guitaristen Erik Skott i spidsen funker løs på deres debutalbum. Hellborg er en kendt og erfaren saxofonist ud i afrobeat. Det er noget der kommer hende til gode, når den beskidte funk der er løs i kanterne skal skabes. 

Fundamentet i kvintetten er de stramme og lækre funky grooves skabt af bassisten Robert Fuchs og trommeslageren Andreas Baw. Ovenpå er lagt en guitar der gerne vil spille både rock, jazz og funky wah wah guitar. Basunisten Göran Abelli kan sine steder gå i retning af det funky og spille hen ad Fred Wesley. Sofie Hellborg har mere jazz end funk i saxofonen. Det gør ikke noget. Hellskotta er både velfunderet og velspillet. 

hellskotta.wordpress.com

Frisk Frugt: Den europæiske spejlbue (Tambourhinoceros)

Ganske ofte tog jeg billedbøgerne med den rene streg, om den travle by af Richard Scarry, med hjem fra biblioteket da jeg var barn. Genkendelige ting og scenarier i en let fordrejet udgave med dyr. Enkelte ting havde taget ny form. Et æble blev brugt som bil. Ormen var lige så stor stor som kattene og grisene etc. Anders Lauge Meldgaard alias Frisk Frugt er en musikkens Richard Scarry. Han tager også det genkendelige og fordrejer det en smule, så det får et nyt udtryk. Byen er i Anders Lauge Meldgaards version lavet om til europæisk klassisk musik. Indbyggerne er impromusikere i stedet for de vanlige klassiske musikere.

Der sker noget i byen! Det er krøllet hjerne, der ikke tager den letteste vej til bageren. Man kunne jo lige så godt køre forbi rådhuset undervejs. Anders Lauge Meldgaards karakteristiske sangforedrag er ormen i det musikalske paradis. Den ligner noget der synger og er i øjenhøjde med musikken. Musikken bevæger sig uhæmmet mellem elektroniske instrumenter spillet af Meldgaard, blæsere og strygere og rytmiske indslag. Der er melodi, noise, vemod og andet spændende der clasher med noget der kunne lyde som klassisk musik og ikke er det.

Hvis det er første gang man hører Frisk Frugt, skal man lige justere ørerne ind på den dybt originale og meget særegne musik. Fjerner man forbeholdende og tager musikken ind med den samme naturlighed, som et barn kan synes at en ræv kan være bager i en børnebog, så får en man en god oplevelse der bliver siddende lang tid efter. Det er en meget flot europæisk ækvivalent til Frisk Frugts afrikansk inspirerede album fra 2010.

facebook.com/FriskFrugtMusik

New Jazz - Upcoming jazzreleases 2015 pt. 1

Trænger du til, at købe en plade? Så kast et blik på listen nedenfor!

Internationale udgivelser med Jakob Bro og Indra, og genudgivelser på vinyl med klassisk dansk jazz er blandt højdepunkterne. Andre spændende ting kommer bl.a. med Alex Jønsson, Kresten Osgood, Jakob Davidsen, Mads la Cour og Jesper Løvdal i løbet af foråret.

JANUAR

Nordisk

Emil de Waal, Gustaf Ljunggren & Søren Kjærgaard feat, Nulle: Made in Denmark (??)

Jeppe Gram Quartet: Liquid Sound (ILK)

Frisk Frugt: Den europæiske spejlbue (Tambourhinoceros)

Carsten Meinert: To You (Frederiksberg Records) - genudgivelse af kultplade.

Bjarne Rostvold Trio: Tricotism (Be Jazz) - tysk genudgivelse af 1965 plade med NHØP og Botschinsky

Sidsel Storm: TBA (Calibrated)

Marius Neset: Pinball (ACT)

Gustav Lundgren Trio: Bertheléville (Lundgren Music)

Olof Skoog Kvartett: Herr Svensson och den diaboliska hambon (HOOB Records)

International

New Vocabulary: New Vocabulary (System Dialing Recordings) - første studieplade fra Ornette Coleman siden 1996

New Cool Collective: Electric Monkey Sessions (Dox)

Brötzmann/Haino/O'Rourke: Two City Blues (Trost)

Jacky Terrasson: Take This (Universal)

Duane Eubanks: Things of That Particular Nature (Sunnyside)

Aaron Goldberg: The Now (Sunnyside)

Jason Adasiewicz: From the Region (Delmark)

Jack Dejohnette Made in Chicago (ECM)

Chris Potter Underground: Imaginary Cities (ECM)

Kenny Wheeler: Songs for Quintet (ECM)

Iiro Rantala: Lost Heroes (ACT)

Vincent Peirani: Living Being (ACT)

FEBRUAR

Nordisk

Jakob Bro: Gefion (ECM) - Thomas Morgan, Jon Christensen

Windfeld/Vuust/Madsen/Kjær: Stardust Sessions vol. 1 (Stardust) kun vinyl

Stefan Pasborg: The Firebirds (ILK)

Agustí Fernández/Niels Lyhne Løkkegaard/Bjørn Heebøll: Amaranth (Hiatus/Discordian)

Veronica Mortensen: Presents passed (Stunt)

Ask Kjærgaard: At fortælle menneske (Target)

Kasper Bai: Af samme slags (??)

Sigurdur Flosason & Kjeld Lauritsen: TBA (Storyville) - Kristian Leth, Jacob Fischer

Fredrik Kronkvist: Monk Vibes (Connective Records)

International

Diana Krall: Wallflower (Verve)

Vijay Iyer: Break Stuff (ECM)

Dieter Ilg: Mein Beethoven (ECM)

José James: Yesterday I had the blues - The music of Billie Holiday (Blue Note)

Avishai Cohen Trio: From Darkness (Adara) - bassisten

MARTS

Nordisk

Indra Rios-Moore: Heartland (Impulse!)

Ocean Fanfare: Imagine sound imagine silence (Barefoot) Sven Meinild, Tomasz Dabrowski, Tyshawn Sorey, Richard Andersson.

Carsten Dahl: Grace (Tiger) Solo

Alex Jönsson: Spy on your friends (??)

Ann-Marie Henning: Shining Moments in Brazil (PB7)

The Ordinary Square: Made in Paris (HOOB Records)

Emily McEwan: In the Wee Small Hours (HOOB Records)

International

Marc Cary: Rhodes Ahead vol. 2 (Motema)

APRIL

Nordisk

BodaBoda Duo feat. Peter Brötzmann: Modern Persuasion (Tyrfing)

Jakob Davidsen Kammerat Orkester: Og andre dyr (ILK)

Simon Toldam Trio: Kig Op 15 (ILK)

Mark Solborg Trio: TBA (ILK) - Emanuele Maniscalco og Francesco Bigoni

Free4Arts (Barefoot) Tomasz Dabrowski, Jakob Anderskov, Sven Meinild, Kasper Tom.

Filip Augustson: Viva Black (Found You Recordings)

LIM: Disembodied (Kopasetic Productions)

Sven-Åke Johansson: TBA (Umlaut Records)

We Float: TBA (Havtorn Records)

Nuaia: TBA (Boogiepost Recordings)

MAJ

Nordisk

Kresten Osgood: Osgood/Kikuchi/Street/Morgan (ILK)

Jesper Løvdal: Being Playing (ILK)

Mads la Cour Almugi 4tet (WhyPlayJazz)

The Black Nothing: Paths (??) Anders Filipsen 10 mands band

Haxholm Schmidt Moras feat. Seamus Blake & John Escreet: Moras (??)

Fredrik Ljungkvist/Mattias Hjort: Past in Present (Kopasetic Productions)

Makross: TBA (Havtorn Records)

Josef & Erika: TBA (HOOB records)

JUNI

Nordisk

Jakob Thorkild Trio: Be Strong (Tyrfing)

Morten Haxholm Quartet feat. Lage Lund: Viridian (??)

UDEN DATO

Nordisk

Jakob Buchanan: Requiem (Buchanan/Pladekisten) 2LP

Steen Rasmussen The Paolo Braga Project (??) - med Leo Minax

Martin Lutz Group: TBA (??)

Selvhenter/ The Ex: Split 7” single (JVTLandt)

Keith Jarrett/Charlie Haden/Paul Motian: Hamburg ’72 (ECM)

Der er ikke første gang, at der udgives musik fra den koncert, som Keith Jarrett afholdte sammen med Charlie Haden og Paul Motian i Hamburg i 1972. Radiostationen NDR havde en programserie der hed NDR Jazz Workshop. Her kom der en LP en gang om året med highlights fra deres workshops. På den LP der hedder NDR Jazzworkshop '72 er der fire numre fra Jarrett koncerten på den ene side og på den anden side er der to numre med den første udgave af Chick Corea's Return to Forever. Jeg tror ikke at pladen er udgivet officielt til salg i pladeforretninger, men mere at den er udsendt til brug på andre radiostationer. Ifølge Popsike.com lander gennemsnitsprisen for solgte udgaver af pladen omkring 2000 kr.

Så er det altså billigere at kaste sig over den nye udgivelse som ECM står bag. Det er ikke hele koncerten som vi får på CD'en. Det er kun anden afdeling. Lyden er remastered af Jan Erik Kongshaug i Rainbow Studiet i Oslo. Der sker ting og sager, når de tre musikere går på scenen sammen. Allerede i 1968 havde de lavet triopladen Life between the exit signs. Jarrett spiller på flygel - som på Rainbow, der nok er det tætteste man kommer på det, man kender fra de senere års Keith Jarrett. Ellers er det en flagrende Jarrett der i bedste post-hippie stil eksperimenterer med sanserne. Han spiller på fløjte på Everything that lives laments. Han spiller den frækkeste sopransax på Piece for Ornette. Pladen lukkes ned med Song for Che, der oprindeligt er skrevet af Haden til Liberation Orchestra. Det er aktivistisk jazz, der taler krop og hjerne. Det er tidstypisk for starten af 70’erne. Alligevel er der en musikalsk frihed som stadig har har betydning. For Jarrett-fans er denne plade et must. Den fortæller et ellers ukendt kapitel i den store mesters historie.

http://player.ecmrecords.com/hamburg72

Malene Mortensen: Can't help it (Stunt)

"Jeg ville dog ønske at hun havde taget jazzsporet, som hun var så godt inde på i 2005 med Date with a dream." 

Sådan skrev jeg afslutningsvis i anmeldelsen af Malene Mortensens You go to my head fra 2012. Hun har næppe ladet sig påvirke af det udsagn. Med det nye album tager hun dog skridtet fuldt ud og vælger jazzsporet. Tak for det. Hun er taget til New York, hvor hun sammen med pianisten Christian Sands’ trio har lavet albummet. Sands og Mortensen mødtes i København under Copenhagen Jazzfestival i 2013, hvor Sands residerede på Jazzhus Montmartre. Herefter var vejen banet for at Malene kunne tage til New York. Først skrev hun musikkken sammen med Sands og siden vendte hun tilbage for at indspille det. I mellemtiden havde Ned Ferm været inde over for at lave tekster til tre af numrene - mens Paul Banks har hjulpet med to andre.

Det er blevet til hendes bedste album siden Date with a dream. Hendes klare, rene og indfølelige stemme bæres frem af trioen. Det er vokaljazz i poppede afdeling af den skønne slags. Har du behov for at blive overbevist, så læg øre til Paul Banks’ The rest of mine. Pladen er en god blanding af originalt materiale og klassiskere som Bacharach’s Alfie, Stevie Wonder’s I can’t help it, Rodgers/Hammerstein’s My favourite things og en fedt Christian Sands arrangeret udgave af Fats Wallers Honeysuckle Rose med elklaver. 

malenemortensen.dk

Lumen Drones: Lumen Drones (ECM)

Det er en meget overraskende udgivelse fra pladeselskabet ECM. Det er ellers ikke fordi de kører rundt i det samme spor. Men når det bliver så grimt og rocket som det er tilfældet med denne plade, er det alligevel noget nyt. Den norske violintype hardangerfelen har i Nils Økland en kunstner der udvider grænselandet for det traditionsbundne folkemusikinstrument. Sammen med guitaristen Per Steinar Lie og trommeslageren Ørjan Haaland fra postrockgruppen The Low Frequency in Stereo har han begået en plade der trækker på inspiration fra The Velvet Underground (når de var eksperimenterende), Durutti Column og The Doors. 

Bandnavnet Lumen Drones indikerer, at der spilles droner og det bliver der! I et malende og kværnende tempo fremkaldes de tranceskabende droner. Lumen Drones er et velfungerende kollektiv, hvor Økland skaber musik, der til tider lyder som når John Cale smurte sin vrede ud over Lou Reed i The Velvet Underground. Der er også de mere rolige stunder der giver pladen dybde og dynamik. Lumen Drones er psykedelisk dronerock pakket ind i en norsk nationaldragt.

lumendrones.com

Yasser Pino & The Latin Syndicate: Natura (Yasser Pino)

Det er god idé det her! Den cubanske bassist Yasser Pino er sammen med landsmændene Calixto Oviedo på trommer og Eliel Lazo på percussion - så ved man i hvilken rytmen går. Det særlige ved Pino’s musik er at han har de to italienere Paolo Russo på piano og bandoneon og Nico Gori på altsax og klarinet med i sit Latin Syndicate. Det høres både i kompositionerne og det musikalske udtryk. Pino har tænkt de to italienere ind fra starten. Desuden har Pino, Lazo, Russo og Gori alle boet i Danmark i en del år. 

Måske har de ikke ladet sig inspirere direkte af det nye hjemland. Jeg fornemmer nu alligevel noget i musikken.

Det er et rytmisk præget univers med melodien som omdrejningspunkt. Italienske harmonier og cubanske rytmer omfavner hinanden på imponerende vis. Gori’s klarinet og Russo’s piano er som altid knistrende smukke. Det passer godt med musikken der tager dele fra cha cha cha, tango og samba og blander det med nutidig jazz.

yasserpino.com

Björn Ingelstam: Fiol Sessions Debut Series (Fiol Optik) 10" vinyl

Det var den sidste dag under sommerens jazzfestival. Vejret havde været flink mod jazzen. Solens livgivende stråler var indtaget i store mængder af koncertgæster og musikere i løbet af de ti dage. Denne søndag eftermiddag var der koncert for første gang nogensinde hos Fiol Optik. Optikeren Brian Rindom Larsen havde inviteret den unge svenske trompetist Björn Ingelstam indenfor i brillebutikken i Fiolstræde. Her skulle han spille koncert og optage sin debutplade. 

Inden jeg kommer alt for godt i gang med de floromvundne vendinger (for de kommer!), skal jeg for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at jeg har skrevet pladens linernotes - det er ikke kun derfor at jeg ønsker at det skal gå godt for denne plade. Det er en udgivelse der samler noget af det jeg elsker ved jazzen! Den udkommer eksklusivt på 10” vinyl - ligesom mange jazzudgivelser gjorde i 50’erne og 60’erne. Coveret prydes af et abstrakt billede lavet af kunstneren Jens Rost. Det er bl.a. noget af det der er skyld i, at coveret minder meget om Alex Riel Trio’s udgivelse fra 1965, der netop også kom på 10”vinyl.

Jeg nævner i pladens linernotes nogle af de trompetister som man godt kan komme til at tænke på, når man hører Björn Ingelstam. Men ikke Louis Armstrong, der er Ingelstams forbillede Numero Uno. Vist kan man høre noget Armstrong-indflydelse - men stilen Ingelstam og kvartetten spiller i, åbner ikke op for New Orleans jazz. Jeg nævner heller ikke Jørgen Ryg - og det er en fejl! Jeg har hørt meget Ryg og kommer flere gange undervejs til, at tænke på komikeren der desværre lagde trompeten alt for tidligt på hylden. Ingelstam kender sandsynligvis ikke Ryg - men de to trompetister har hørt noget af det samme i jazzen. 

Pladen er delt op i to. Den ene side er live og den anden er optaget før publikum blev lukket ind i den lille brillebutik. Ingelstam bakkes op af svenske Calle Brickman på Rhodes, Mathias Petri på bas og Andreas Svendsen på trommer. Det er klassisk jazz af den udadvendte slags. Brickmans Rhodes præger lydbilledet så meget, at man ikke fanges i en illusion om at det er en plade fra 50’erne. Vi havner nærmere i starten af 70’erne. Ingelstam har den lækreste tone. Ren og klar i mælet. Petri og Svendsen har allerede flere gange vist deres værd som rytmegruppe. På pladen er der fire numre. Der er uptempo-nummeret Buffalo Mc’n Cheese, der tager os med på dansegulvet. Der er Mykor der tager os med ud i natten. 

Pladen kommer selvfølgelig med download af ekstramateriale. Den kan desuden købes i en eksklusiv version med et flot nummereret tryk med billedet fra pladecoveret. Det bliver ikke det sidste der kommer fra jazzoptikeren. Han har allerede lavet aftale med endnu en ung musiker, der ligeledes debuterer i eget navn på 10” vinyl. 

facebook.com/pages/Fiol-Sessions/755720594515486?fref=ts

Bud Powell Trio: Bouncing with Bud (Storyville) LP

Musikken er indspillet en eftermiddag på Montmartre i 1962 uden publikum. Den amerikanske pianist Bud Powell er sammen med den kun 15 årige bassist Niels Henning Ørsted Pedersen og trommeslageren William Schiöpffe. Pladen blev oprindeligt udgivet af Sonet i 1962. Få år efter erhvervede Storyville rettighederne til pladen og genudgav den med nyt cover og linernotes af Erik Wiedemann. Det er den der nu genudgives af Storyville på 180 gram vinyl og digital download. Carsten Dahl der ikke lægger skjul på sin store inspiration fra Bud Powell, har skrevet nye linernotes til pladen. 

Bud Powell havde store psykiske problemer i de år, hvilket ikke har nogen hørbar betydning for musikken. Det er energisk udadvendt triojazz - spændt som en fjeder. Powell spiller Monk’s Straight no chaser som var det hans egen. Vi præsenteres også for titelnummeret - der er Bud’s egen. Irving Berlin’s The Best for You og Tadd Dameron’s Hot House lyder som hvis jazz var skabt i himlen og ikke på et tilrøget jazzværtshus i det indre København. Røgen og øllerne må vi undvære - der var heller ikke publikum tilstede under optagelsen. Indspilningen er lydmæssigt helt i orden og da der er anvendt de originale masterbånd til denne udgivelse, kan vi ikke får en bedre lyd og oplevelse på vinyl. Det er en meget anbefalelsesværdig plade!

storyvillerecords.com

Radius & Fred Lonberg Holm: Just outside the door (Hazeljazz)

Saxofonisten Vidar Johansen og bassisten Tine Asmundsen har spillet sammen i forskellige projekter siden 1996, bl.a. med Roscoe Mitchell og David Murray. I trioen Radius er de sammen med trommeslageren/percussionisten Ståle Liavik Solbert. På det aktuelle album Just outside the door er trioen udvidet med cellisten Fred Lonberg-Holm. Han er fra Chicago hvor han er en af de fremtrædende musikere, på byens stærke eksperimenterende jazzscene. Når han spiller tænker man ikke over, at celloen er et meget sjældent instrument i jazzen.

Det er jazz med et stærkt islæt fra den eksperimenterende sorte jazzscene i USA i 60’erne, hvor bl.a. Anthony Braxton var er blandt forbillederne. Derfor er det heller ikke så underligt at de spiller Braxtons komposition 40 Q. Tine Asmundens stærke basspil er den gode base for musikerne. Hun tager ofte myndigt styringen, hvor de tre andre finder ind og skaber deres ting i et frit univers. Johansen blomstrer både på tenorsax, basklarinet, fløjte og piccolofløjte. Lonberg-Holms cellospil er spændende med farver fra både klassisk musik og jazz. Just outside the door er interessant og original plade, der finder sin egen plads på jazzens vidtfavnende scene.

hazeljazz.com

Lotte Anker: What river is this (ILK) >> Lotte Anker/Jakob Riis: Squid Police (Konvoj Records)

I 2010 lavede Lotte Anker værket What River is This til Huddersfield Contemporary Music Festival og Wundergrund Festivalen i København. Til projektet blev What River ensemblet sammensat med fremtrædende musikere fra en eksperimenterende musikscene, hvor jazz, impro, klassisk og avantgarde er normen. Her finder man bl.a. Garth Knox på bratsch, Jesper Egelund på bas, Fred Frith på guitar, Ikue Mori på elektronik og Phil Minton på vokal. Flere af musikerne har Anker tidligere samarbejdet med. What River is This tager afsæt i nogle digte af Jorge Luis Borges og digteren Chuang Tzu’s drøm. Han drømte at han var en sommerfugl. Da han vågnede vidste han ikke om han var en mand, der havde drømt at han var en sommerfugl eller om han var en sommerfugl der drømte at han var en mand. Drømmer jeg? Er jeg vågen? Den danske digter Ursula Andkjær Olsen har desuden skrevet fire af teksterne, der så er oversat til engelsk. Filosofiske digte og improviseret musik er stærke sager og kan ikke anbefales til svage sjæle. Det er musik med et meget højt lix-tal. 

Lotte Anker er også aktuel med en plade sammen med Jakob Riis udgivet af Malmö-selskabet Konvoj. Det er noget helt andet end What River is this. På Squid Police er der ro. De to musikere er dykket ned i havet. Jakob Riis er laptop-kunstneren der laver de soundscapes som Lotte Anker bruger som afsæt for saxofonens myriader af lyd. Squid Police har store flader af lyde, der næsten giver et meditativt fremmende indtryk. Det er skræmmende som havets uendelige dyb. Det er smukt som havets uendelige dyb. Anker og Riis er ude på dybt vand og holder sig flydende.

sonicescape.net/squid_police/

ilkmusic.com

Lindha Kallerdahl: Gold Solo/Gold Quintet (Hoob) LP

To sider. Det er både konkret og i det kunstneriske udtryk, at der er to sider på den svenske musikers Lindha Kallerdal tredje udspil i eget navn. På den ene side præsenterer hun sin musik med en kvintet bestående af improkolleger som Samuel Hällqvist og Thomas Gunillasson på guitar, Katrine Amsler på tangenter og Josef Kallerdal på piano. Musikken er indspillet i forbindelse med en koncert i Malmö sidste forår. Det er et øjeblikkets koncentrat af den musik hun har arbejdet med i de senere år sammen med bl.a. Ikue Mori, Lotte Anker og Mariam Wallentin. 

Lindha Kallerdahl har samme kompromisløse tilgang til arbejdet med stemmen som f.eks. Sofia Jernberg. Lyde formes i halsen, kroppen og munden og sendes ud i rummet. Der er en teatralsk stemning over det. Det er de store følelser der er i spil. Musik af den slags der i sit emotionelt voldsomme udtryk påvirker og sætter lytteren under pres. Det er en plade, der vokser for hver afsplining. Hendes udgave af Billy Strayhorns Lush Life - den eneste ikke originale komposition på pladen - er både modig og vokalmæssigt i særklasse. 

Solosiden af pladen er optaget i Lindhas hjem, kort før hun skulle flytte sidste sommer. Mellem flyttekasser og oprydning er musikken indfanget. Hun betegner det som en opsamling af minder. Som en slags afslutning på et kapitel i hendes liv. Der er mere af den samme nærhed som på kvintetindspilningen. Nu er det bare endnu tættere på. Pladen udkommer i forbindelse med at Hoob Records fejrer sit 10 års jubilæum. Den understreger med al tydelighed, at dagens nordiske improscene ikke står i stampe. Vinyludgivelsen (fås også på CD og streaming) er den helt rigtige måde at høre Lindha Kallerdahls musik på. Det skal være en proces, hvor man bruger tid til at lytte og mærke. Så får man også en stor oplevelse.

lindhakallerdahl.com

hoobrecords.com

Bebe Buchanan Tagel: Gone (From Out Here Music)

Pianisten Søren Bebe og trompetisten (og flygelhornspilleren) Jacob Buchanan var på samme hold på jazzstævnet Summersession på Vallekilde Højskole i 2011. De havde den canadiske trompetist Kenny Wheeler som lærer på deres hold. Denne plade lægger ud med en kompostion af Jacob Buchanan, der hedder My old friend Kenny - der netop hylder Wheeler der døde i september sidste år. Bebe og Buchanan er sammen med bassisten Kasper Tagel, den engelske saxofonist Julian Arguelles og den norske trommeslager/percussionist Helge Andreas Norbakken. De spiller musik af de tre danskere.

Pladen byder på lydlandskaber, der kunne være skabt i Norge (Again & Again og Two Moons) mens numre som Dragging og Flying High har et andet groove, der trækker os over atlanten og mod New York. Grundlæggende er det en skøn plade med Buchanans altid smukke tone, Bebes forrygende sans for melodien, Tagels evne til at placere sig og skabe roen. Norbakkens levende og afvekslende percussionspil og Arguelles saxspil i tillæg, er gefundenes fressen for trioen. Bebe Buchanan Tagel eller BeBuTa - som de vil kalde sig fremover - er dansk jazz i international klasse. Har du en svaghed for ECM Records og lignende. Går du ikke galt i byen med denne plade.

bebuta.com

Anders Bast: Caught in the web (LongLife/Pladekisten)

Der var så meget musik i Anders Bast og den indspilnings-seance i 2012, at vi nu får fortsættelsen til Beams in the light of the attic, der kom i 2013 med den første omgang musik fra den session. Saxofonisten Anders Bast er sammen med den legendariske, amerikanske trommeslager Bob Moses og de danske musikere Søren Heller på guitar, Lars Emil Riis på piano og Mathias Petri på bas. Stemningen er en anden end på Beams… Anders Bast kalder den selv for den mørke tvilling. Det sker bl.a. på grund af, at fokus i musikken handler om nutiden og hovedpersonen der er fanget i nutidens online-verden. Den første plade handlede om barndommen. Anders Bast har nu vendt kompositionerne indad.

Anders Bast har stort fokus udtrykket og på melodien i kompositionerne. Det eftertænksomme og modne er med i musikken. Så jeg ved ikke om jeg egentlig synes, at det er så mørkt og modsætningsfyldt til den forrige plade. F.eks. har Bast medtaget Den gamle skærslippers forårssang - der er aldeles vellykket - men dælme også et modigt valg af en sang, der er kendt for så sin store fløjtebarhed. Absolut ikke en sang, der indikerer tristesse. Det gør Bob Moses’ komposition Mad Gladness heller ikke. Moses er ellers kendt for sit frie trommespil, hvilket ikke høres på hverken dette nummer eller pladen i det hele taget. Selv om han holder takterne er han både vitalt sprudlende og opfindsom i trommespillet. Det er ikke den eneste grund til at stifte bekendtskab med denne og den forrige plade. Anders Basts tone og klang er sikker og behagelig. Han er værd at bruge lidt lyttetid på. Pladen lukker i øvrigt ned med en vilter sag. Mathias Petri opildnes af Moses og stryger bassen frit og modigt.

andersbast.dk

Apuh!: Ett (Pälsrobot Records) LP

En trio der spiller freejazz af den slags, der voksede frem i USA i 60’erne. APUH! er et musikalsk kollektiv med Adrian Åslin Sellius på altsax og basklarinet, Mats Dimming på bas og Hampus Öhman-Frölund på trommer. De tre unge svenskere har et ubundet syn på hvordan en saxtrio kan lyde i dag. I udgangspunktet og som det første nummer Hållbara ballonger på pladen indikerer, så er 60’ernes amerikanske freejazz dog en stor inspirationskilde. Der er også andet og mere inde under trioens musikalske hud. Nummeret A German from Russia kunne lyder som en knækket bossa nova. På Krokensjön dykker trioen og bassen bobler løs på søens bund.

Apuh! skaber musik til øjeblikket i øjeblikket. Det emmer af spillelyst og energi. De tilhører den samme undergrundsjazzliga som københavnertrioen The Way Out, der også albumdebuterede i 2014. Der er en uimodståelig og ustoppelig skabertrang over dem. De udgiver intense trioindspilninger på vinyl fordi de ikke kan lade være. Ikke fordi at der tilfældigvis er en tendens der peger i retning af at saxtrioer med freejazz på dagsordenen bliver hot shit i 2015. Det vil altid være hot shit for skaberne af musikken. De lader tilfældigvis også lader glæden stråle ud på jazzlyttere, der har tid og mentalt overskud til en mættet og levende jazzvinylstund med ny musik.

palsrobot.se

weareapuh.tumblr.com

Equilibrium: Liquid light (Songlines) >> Erik Honoré: Heliographs (Hubro) >> Sidsel Endresen & Stian Westerhus: Bonita (Rune Grammofon)

Der er noget ganske unikt og særegent over trioen Equilibrium. De tre musikere fra Norge, Belgien og Danmark er aktuelle med deres tredje album, der som de to foregående udkommer på det canadiske pladeselskab Songlines. Musikerne har deres rødder i jazzen og det kan også høres. Der er også meget andet i spil. Det der slår mig først er nærværet og intensiteten i musikken. De er om muligt rykket endnu tættere på lytteren. De fortæller med en insisterende åbenhed deres musikalske historier. Det er ikke muligt at lade som ingenting når de er i højttaleren. Nordmanden Sissel Vera Pettersen sætter sit tydelige præg med hendes vokal, elektronik og sopransax. Hun arbejder intenst med stemmen. Belgieren Joachim Badenhorst på klarinet og basklarinet befinder sig i dag som en af Europas fineste musikere ud i kammerimpro. Danskeren Mikkel Ploug på både elektrisk og akustisk guitar folder sit musikalske tæppe ud under trioen, der endnu en gang har lavet en spændende CD.

Sissel Vera Pettersen har hentet stor inspiration fra landsmanden Sidsel Endresen der er aktuel på to plader. Den ene er som gæst på tre numre på Erik Honorés Heliographs. Det er eksperimenterende electronica, som den næsten kun laves i Norge. Erik Honoré arbejder med samples og diverse synthesizers. Der er en organisk feeling i den forfrosne og kuldslåede musik - der drager og besætter.

Sammen med Stian Westerhus har Endresen lavet opfølgeren til 2012-udspillet Didymoi Dreams der fik den norske Grammy kaldet Spellemannprisen. Endresens stemme og Westerhus’ guitar suppleret med lidt effekter er grundlaget for en særegen og igen meget norsk udgivelse. Der eksperimenteres med stemme og lyd i en klasse der må medføre international opmærksomhed. Det er lydverden der ikke umiddelbart kan sættes navn på. Men den kan fornemmes og mærkes. Imponerende!

equilibriumtrio.tumblr.com

hubromusic.com

runegrammofon.com

Martin Schack: Schack-Bernstein-Lund (Gateway)

Et hammondorgel, en guitar og et sæt trommer er altid en god og særdeles holdbar løsning. Der er de klassiske souljazz sager fra 60'erne og 70'erne med Jack McDuff, Dr. Lonnie Smith, Jimmy McGriff og Jimmy Smith. I nyere tid og fra Danmark har vi Kjeld Lauritsen fra København, Niels Ole Søresen fra Tversted og Rasmus Stenholm fra Århus. Der er også en fjerde der gør det godt på Hammond-orgelet herhjemme. Nemlig Martin Schack fra Ribe, der har spillet Hammond i mange år. Men det er først nu at der kommer en Hammond-plade i hans navn. Han spillede f.eks. Hammond på Jacob Fischers CD Blues fra 2010. På den nye plade er Schack også i selskab med en klasseguitarist. New Yorker guitaristen Peter Bernstein har huseret i jazzhovedstaden siden slutningen af firserne og har bl.a. spillet fast med den berømmede orgeltrio med Larry Goldings og Bill Stewart.

På denne plade, hvor Morten Lund spiller veloplagte trommer, er det Schacks og Bernsteins kompositioner der spilles, suppleret med enkelte standards. Der er dømt blues af den støvede slags på Blues for Pete. På Jimmy van Heusens Darn that dream demonstrer Peter Bernstein sit uomtvisteligt store talent med en suveræn guitarintro. Schack lægger os endegyldigt ned med introen til slutnummeret Old Folks. Her må der godt knibes en tåre. Det er en dejlig Hammond-plade, der med Bernsteins guitar får et ekstra løft.

schackmusic.com

Martin Fabricius Trio: Out of the white (Gateway)

Der er jazzmusikere der bevæger sig rundt i kulisserne uden, at de ses og høres af ret mange. Til den gruppe hører vibrafonisten Martin Fabricius og det er en skam, at der ikke er flere der kender ham! Det er ikke så tit at han udgiver noget og han spiller sjældent koncerter. Nu er han så endelig aktuel med trioen og opfølgeren til albummet When sharks bite fra 2008. Martin Fabricius befinder sig bedst i mol - og da mit hjerte smelter når der mol og vibrafon på dagsordenen - så er der lagt op til noget godt.

Martin Fabricius har medtaget det 21 årige stortalent Mathias Heise på kromatisk mundharpe - der selv har et album på vej og er verdensmester(!) på mundharpen. Det er en fin måde at komme videre på med trioen for Martin Fabricius. Det havde dog ikke generet mig, hvis der kom mere udelukkende med trioen. Men hvis der skal ske en udvikling er Heise et spændende bud. Han er ikke kun en mester på mundharpen - det lyder også godt, når han spiller. Det er selvfølgelig svært, at lade være med at sammenligne med Toots Thielemanns, når det er kromatisk mundharpe - men for hulen da, Mathias Heise forvalter arven og inspirationen med respekt - han er sin egen. Martin Fabricius’ sublime sans for den gode melodi svigtes ikke. Det er jazz af den slags der smyger sig ind på dig og bliver siddende. Out of the white er et originalt og velskåret album.

martinfabricius.eu

Blood Sweat Drum + Bass with Palle Mikkelborg & Dave Liebman: In the spirit of…. (Blood Sweat Media/Pladekisten) CD+DVD

Samarbejdet mellem Blood Sweat Drum + Bass og Palle Mikkelborg har on and off stået på siden 2008, men er ikke dokumenteret og offentliggjort før nu. Big bandet Blood Sweat Drum + Bass der ledes af Jens Chr. “Chappe” Jensen spillede med både Mikkelborg og Dave Liebman i 2013 i forbindelse med, at den internationale jazzskolesammenslutning IASJ havde deres møde i Aarhus. Det er en organaisation som Liebman har været dybt involveret i siden starten. 

De to stjernemusikere mødes på pladen i en suite der er sammensat af fem Mikkelborg-kompositioner. Queen of the night, Yellow, Blue, Violet og The Gull and the Dark Lake. Det 26 mand store big band Blood Sweat Drum + Bass er i dagens anledning udvidet med strygerkvartetten Who Killed Bambi. Suiten udvikler sig overraskende flot. Jeg var bange for at samarbejdet mellem Liebman (der ikke er kendt for at være den letteste at arbejde sammen med) og Mikkelborg ville blive uinteressant. Men der sker alligevel noget positivt i det musikalske møde. De havde først mødt hinanden i forbindelse med lydprøven kort før koncerten. Det er to erfarne ræve der lige præcis gør det der skal til for, at de kan sætte deres personlige trademarks på musikken. 

De tre andre numre er en fortsættelse af Chappes syriske musikeventyr, som han startede med albummet On the road to Damascus i 2012. Blood Sweat Drum + Bass viser sig fra deres stærkeste side på denne CD. Her viser Chappe endnu en gang vejen for hvordan nutidig big band musik blandes med syriske musiktraditioner - i en grad hvor begge stilarter lever og ånder smukt.

Big bandet har eksisteret siden 2001 og har undervejs optaget videoer ved koncerter og lignende. Det er samlet på den medfølgende DVD. Her er bl.a. en optagelse fra den legendariske koncert på Roskilde Festival 2007, hvor nordmanden Jørgen Munkeby medvirkede. Optagelser med de syriske musikere har også fundet vej til DVD’en. Et par af højdepunkterne er dog roadmovien fra big bandets tur til Jazzahead i Bremen i 2014. Her følger vi det store orkester fra de hentes foran Musikhuset i Aarhus til de står på scenen ved koncerten i Bremen. Desuden kan hele koncerten fra Jazzahead også opleves særskilt på DVD’en. Koncerten med Liebman og Mikkelborg er også med på DVD’en. Det er med andre ord en meget omfattende DVD. Men det er big bandet også. Endnu en gang har de lavet en anbefalelsesværdig udgivelse.

bloodsweat.dk

Jesper Zeuthen PLUS: Kort Fortalt (Barefoot)

"Du har altid godt kunnet lide, når der er noget balkan i musikken", sagde min kone henkastet til mig, da Jesper Zeuthen PLUS’ version af En pige gik i enge bragede ud af højtalerne i køkkenet, mens jeg var ved at rydde op efter aftensmaden. Tjoh, det er rigtigt - men jeg havde egentlig ikke tænkt balkan mens jeg hørte Zeuthen - noget om snakken er der nu alligevel. Det kunne man så også sige om afro og nordisk folkemusik. Zeuthen har fundet sit eget lille sted i jazzens verden. Her spiller han Zeuthen’sk jazz.

På dette album er han sammen med den store gruppe, PLUS, der er Zeuthens vanlige trio udvidet med Kasper Tranberg på trompet og Kristian Tangvik på tuba. Kvintetten omsætter og forstår Jesper Zeuthens jazztanker. Zeuthens tone er genkendelig og original. Jeg vil nærmest kalde dem Zeuthen Contemporary Five. Der er tråde tilbage til New York Contemporary Five. Men de er alligevel deres egne i Jesper Zeuthen PLUS. Kasper Tranberg får det bedste frem i sit trompetspil sammen med Zeuthen. Kvintetten er blevet mere sammenspillede og mindre flyvske på denne plade i forhold til debuten fra 2012 - og det gør ikke noget.

barefoot-records.com

The Thing & Thurston Moore: Live (The Thing Records/Trost)

Det er lige præcis det, jeg havde håbet på! Det er jazz der forlader denne galakse i et forrevet rumskib lavet af rust og ild. Mats Gustafsson på barytonsaxofon er sammen med trioen The Thing, med nordmændene Ingebrigt Håker Flaten på elbas og Paal Nilssen-Love på trommer samt gæsten Thurston Moore på guitar. The Thing har tidligere lavet plader sammen med bl.a. Joe McPhee, Neneh Cherry, Barry Guy og Ken Vandermark. Hvor deres samarbejde med Neneh Cherry i 2012 nåede ud til et stort publikum er de sammen med Sonic Youth-chefen og guitaristen Thurston Moore taget hjem igen. Der hvor noise er lige så vigtig en ingrediens som impro, jazz og rock.

Der flænses og rives i jazzen. Det er nogle velfortjente, nuancerede og præcise klaps på øredellerne som man får med The Thing og Thurston Moores veleksekverede musik. Der er støjende - ja vist - men ikke uden nuancer og detaljer. Gustafsson er i disse år en af de vigtigste svenske jazzmusikere, der bringer jazzen ud til det publikum, hvor eksperimenter, larm og grænsesøgende aktivitet er mere og andet end noget man bare siger.

trostrecords.bandcamp.com

Admiral Awesome: Makeout Music for Modern Lovers (Gateway) 2LP

Den aarhusianske trio Admiral Awesome udgav deres debutalbum for tre og et halvt år siden. Dengang havde de den svenske saxofonist Fredrik Ljungkvist med som gæst. Denne gang er det den finske saxofonist Mikko Innanen. Ham kender vi herhjemme bl.a. fra samarbejdet med Stefan Pasborg og Delirium. Trioen består af tre Aarhus-musikere, der på trods af, at de er ganske erfarne spiller med en spændstig ungdommelighed og friskhed. 

Jacob Danielsen (sax), Thomas Sejthen (bas) og Christian Windfeld (trommer) har et intenst spil, hvor Mikko Innanen passer godt ind. Det er jazz, der står oven på Ornette Coleman’s og Archie Shepp’s jazz fra 60’erne. Der er en skæv stabilitet og en swingende sejhed. Thomas Sejthens virile bas, der som Charlie Hadens bas konstant er elegant tilstede i lydbilledet. Christian Windfeld er time og loose på trommerne. Jacob Danielsen spiller både på basklarinet og tenorsax mens Innanen spiller alt- og barytonsaxofon.

Der udspiller sig et spændende spil mellem de to saxofonister. Hvor med-, sammen- og modspil væver sig ind og ud. Musikken fremstår gennembearbejdet, hvilket giver de to saxofonister plads og luft til spændende improvisation. De har musikken inde under huden. Det er jazz med tjekkede breaks og cool attitude. Admiral Awesome er kun blevet bedre med tiden og denne plade vil stå længe og er meget flot jazzstatement fra Aarhus - danish for pissefed jazz.

Som tegneseriefreak bliver jeg ekstra glad, når jeg ser pladecoveret. Et flot gatefoldcover med et billede på forsiden af helten Admiral Awesome der råsnaver med en langhåret robot. På bagsiden har den maskuline robot taget parykken af og Admiral Awesome står med et skævt smøret smil. Køb LP-pladen og oplev glæden når pick uppen kærtegner rillerne med Admiral Awesome.

admiralawesome.dk

Anmeldelsen på jazzogvinyl:

    Admiral Awesome: Makeout Music for Modern Lovers (Gateway)