Det var den sidste dag under sommerens jazzfestival. Vejret havde været flink mod jazzen. Solens livgivende stråler var indtaget i store mængder af koncertgæster og musikere i løbet af de ti dage. Denne søndag eftermiddag var der koncert for første gang nogensinde hos Fiol Optik. Optikeren Brian Rindom Larsen havde inviteret den unge svenske trompetist Björn Ingelstam indenfor i brillebutikken i Fiolstræde. Her skulle han spille koncert og optage sin debutplade.
Inden jeg kommer alt for godt i gang med de floromvundne vendinger (for de kommer!), skal jeg for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at jeg har skrevet pladens linernotes - det er ikke kun derfor at jeg ønsker at det skal gå godt for denne plade. Det er en udgivelse der samler noget af det jeg elsker ved jazzen! Den udkommer eksklusivt på 10” vinyl - ligesom mange jazzudgivelser gjorde i 50’erne og 60’erne. Coveret prydes af et abstrakt billede lavet af kunstneren Jens Rost. Det er bl.a. noget af det der er skyld i, at coveret minder meget om Alex Riel Trio’s udgivelse fra 1965, der netop også kom på 10”vinyl.
Jeg nævner i pladens linernotes nogle af de trompetister som man godt kan komme til at tænke på, når man hører Björn Ingelstam. Men ikke Louis Armstrong, der er Ingelstams forbillede Numero Uno. Vist kan man høre noget Armstrong-indflydelse - men stilen Ingelstam og kvartetten spiller i, åbner ikke op for New Orleans jazz. Jeg nævner heller ikke Jørgen Ryg - og det er en fejl! Jeg har hørt meget Ryg og kommer flere gange undervejs til, at tænke på komikeren der desværre lagde trompeten alt for tidligt på hylden. Ingelstam kender sandsynligvis ikke Ryg - men de to trompetister har hørt noget af det samme i jazzen.
Pladen er delt op i to. Den ene side er live og den anden er optaget før publikum blev lukket ind i den lille brillebutik. Ingelstam bakkes op af svenske Calle Brickman på Rhodes, Mathias Petri på bas og Andreas Svendsen på trommer. Det er klassisk jazz af den udadvendte slags. Brickmans Rhodes præger lydbilledet så meget, at man ikke fanges i en illusion om at det er en plade fra 50’erne. Vi havner nærmere i starten af 70’erne. Ingelstam har den lækreste tone. Ren og klar i mælet. Petri og Svendsen har allerede flere gange vist deres værd som rytmegruppe. På pladen er der fire numre. Der er uptempo-nummeret Buffalo Mc’n Cheese, der tager os med på dansegulvet. Der er Mykor der tager os med ud i natten.
Pladen kommer selvfølgelig med download af ekstramateriale. Den kan desuden købes i en eksklusiv version med et flot nummereret tryk med billedet fra pladecoveret. Det bliver ikke det sidste der kommer fra jazzoptikeren. Han har allerede lavet aftale med endnu en ung musiker, der ligeledes debuterer i eget navn på 10” vinyl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar