Gentlemen er titlen på en svensk film der bygger på Klas Östergrens mesterlige roman af samme titlel. Bogen foregår i Stockholm på Södermalm i 70'erne. Boksning, jazz og illegal våbenhandel i nazityskland er elementer i bogen. Derfor skulle det også være jazzen der prægede soundtracket. Saxofonisten og komponisten Jonas Kullhammar fik til opgave at skabe musikken der både afspejler 60'ernes og 70'ernes jazz. Det har han gjort så godt at han i går aftes fik Guldbaggen - det svenske filminstituts pris for at have lavet årets bedste soundtrack.
Jeg har ikke set filmen - men læst romanen et par gange. Stemningen i musikken er som hentet ud af bogen. Jonas Kullhammar er ikke kun en velbevandret saxofonist ud i de mange forskellige saxofontyper. Han er også velbevandret i jazzhstorien. På pladen bydes der både på den bebop som blev spillet på Montmartre i København i 60'erne og den bevidsthedsudvidende freejazz fra de tidlige 70'ere. Som på nummeret Paris Art Ensemble, hvor der i højt tempo rulles afsted i en fast rytme. Kort inde i nummeret falder det kortvarigt fra hinanden og samles hurtigt op igen. Herefter går det i tusinde stumper, ligesom Art Ensemble of Chicago kunne gøre det. Saxofonisten Bernt Rosengren gæster på tre numre, hvor det netop er København i 60’erne der er omdrejningspunktet. Gentlemen kan sagtens høres som en selvstændig plade uden kendskab til hverken bog eller film. Det kommer lidt bredt omkring - noget der både er en styrke og en svaghed. Styrke fordi det er så flot udført. Svaghed for der ikke så megen stilistisk samling på pladen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar