Hvad er der lige sket? Hele grundmaterialet er til stede for, at der kan laves et brag af et album. Hun synger fantastisk og spiller mere end habilt piano. Hun medvirkede endda på Paul McCartney's 2012-album Kisses on the bottom med jazzstandards, hvor hun var koblingen til den ægte jazz. Men det er ikke på grund af det nye album, at hun fremstår som en stor jazzkunstner. Snarere tværtimod. Mage til ligegyldig sjask skal man lede længe efter. I 2004 lavede hun et album, der holder den dag i dag. The Girl in the other room var et dybfølt og ægte album, der var skabt efter moderens død. Krall brød ganske vist med standardjazzen, som hun havde rådyrket på de foregående 6 albums. Hun spillede musik af Tom Waits, Mose Allison, Bonnie Raitt, Joni Mitchell og hendes (dengang nye) ægtemand Elvis Costello, som hun også havde skrevet 6 numre til pladen sammen med.
På Wallflower har hun i stedet valgt musik der som udgangspunkt ikke er særligt interessant - og slet ikke i forhold til en nyfortolkning. Gilbert O'Sullivan's rædselsfulde Alone again (naturally) bliver hverken bedre eller dårligere af at Michael Bublé medvirker. Det er bare kedeligt. The Mama's & Papa's California Dreamin', Crowded House's Don't dream it's over, Elton John's Sorry seems to be the hardest word og 10 CC's I'm not in love kunne der godt gøres noget ved (hør f.eks. Fun Lovin' Criminals' gode og corny version af I'm not in love!) Men Diana Krall vælger at spille dem uden at udfordre hverken sig selv, lytterne eller kompositionen. Karaokeversioner af gamle popsange hører simpelthen ikke hjemme på det niveau som Krall burde tilhøre. Wallflower er uden tvivl det ringeste hun nogensinde har begået. Hun har lavet en god demoCD til en måneds engagement på et Best Western motel i midtvesten.
Hun er endda gift med en af popmusikkens helt store personligheder ud i både performance og komposition. Hun burde lytte noget mere til ham. Lade sig inspirere til, hvordan man bliver ved med, at lave udfordrende og nyskabende musik uden at man skræmmer kunderne væk. Lige nu laver hun glat og kedelig musik der skræmmer en gammel kunde (mig) langt væk.
dianakrall.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar