Sidste gang var natten kommet. Timerne blev blå. Mens de fleste lå og sov, spillede de nattens toner for nattens jazzkatte. Nu er dagen på vej. Denne gang har de fundet 9 melodier, der tematisk handler om at natten slutter og en ny dag begynder. 9 vidunderlige jazzstandards er lagt i hænderne på den islandske altsaxofonist Sigurdur Flosason og hans danske soulmate, hammondorganisten Kjeld Lauritsen. De har begge jazzen inde under huden. De spiller med indføling og ægthed. Når de topper kvartetten med guitaristen Jacob Fischer og trommeslageren Kristian Leth er der lagt op til en god stemning. Vi er i balladeland. Der hvor alt falder på plads og går op i en højere enhed. Lige der hvor nattens sidste cigaret ryges i selskab med en håndbajer og lidt intim snak med sidemanden/kvinden.
In the wee small hours of the morning, Softly, as in morning sunrise, Morning Glory og som rosinen i pølseenden Oh, What a beautiful morning. Det er stemningsfyldt og elegant udført. Der er selvfølgelig meget der peger tilbage på noget, der er hørt mange gange før. Det er jo ikke revolutionerende jazz, det her. Selv om jeg gerne vil være en progressiv jazzblogger, er det svært ikke at holde af klassisk jazz med skandinaviske nuancer, der spilles så godt som det er tilfældet med denne plade. Daybreak er et vidunderligt soundtrack til morgenkaffen og afskeden med natten. Om det så handler om at dagen begynder og man skal i gang, eller det handler om at natten er ovre og sengen kalder. Det er ligegyldigt. Det er kærlighed til jazzens inderste væsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar