Den finske gruppe Oddarrangs fjerde album indledes med Aletheia, et malerisk postapokalyptisk og pompøst synthlandskab. Et landskab der hen mod slutningen nedbrydes med en støjende guitar. Så er der åbnet op for godteposen i den finske trommeslager Olavi Louhivouri's projekt, der har eksisteret siden 2004.
Ligesom det forrige album udkommer det nye album også på det britiske selskab Edition records. Et selskab under ledelse af Dave Stapleton har udviklet sig til, at være et af de vigtigste pladeselskaber for skandinavisk jazz. På den internationale bane er det vel kun de tyske selskaber ACT og ECM der profilerer skandinavisk jazz endnu tydeligere. Prominente navne som danske Girls in Airports, Jasper Høiby, Phronesis og snart også Morten Schantz' Godspeed er sammen med finske Verneri Pohjola og Aki Rissanen kommet længere ud i Europa via selskabet.
Oddarang lægger et tungt klangfladetæppe skabt af synthesizere ud under Louhivouris trommer. der får hjælp fra cello, trombone, guitar, bas og masser af synth. Louhivouri er kendt fra et finsk jazz’ mest toneangivende jazzbands gennem de senere år, Ilmiliekki Quartet, der spiller akustisk jazz med et nordisk touch. Det er Oddarang meget lang fra. De giver i stedet mindelser om postrockbands som Sigur Ros eller Boards of Canada, hvor der hersker en dyster grundstemning. Men også en pompøs og klassisk stemning i Oddarang. Ilmari Pohjolas trombone skal i særlig grad fremhæves for, at være med til at give bandet den særlige karakter. Guitaristen Lasse Sakara er det eneste medlem i bandet der ikke supplerer sit instrument med synth, hvilket også indikerer at der er en masse guitar undervejs. Blandingen af synthlandskaberne og de andre instrumenter er meget vellykket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar