Malene: Agony & ecstasy (Stunt)

Malene alene

Siden Malene Mortensen deltog ved det internationale melodi grand prix i Tallin i 2002 har hun bevæget sig i jazzmusikalske cirkler. Det startede i 2003 med albummet Paradise, hvor det var Niels Lan Doky der trak i snorene. I 2005 kom det fine Kasper Villaume-producerede album Date with a dream, så var det i 2006 en anden Doky, nemlig Chris Minh der producerede pladen Malene (der i den asiatiske version iøvrigt heddet Desperado). I 2007 kom parantesen julepladen ...to all of you, som String Swing-kapelmesteren Søren Siegumfeldt havde produceret.
Malene Mortensen har opnået stor succes i udlandet. Hun er sandsynligvis et af pladeselskabet Stunt Records' - og dansk jazz's - bedste kort i udlandet. Hun har med stor succes optrådt i så forskellige lande som Thailand, Polen, Frankrig og Tyskland.
Den nye plade er en opfølgning på noget som har været undervejs i nogle år. Hun har endelig lavet en plade sammen med det band hun har turneret med i flere år. Magnus Hjorth på piano, Snorre Kirk på trommer, Petter Eldh på bas og ikke mindst Carl Mörner-Ringström på guitar. Bandet har trækker Malene i en mere pågående, personlig og fanden-i-voldsk retning.
Malene har selv skrevet al musikken og teksterne, flere af dem i samarbejde med Magnus Hjorth og Carl Mörner-Ringström, det er ligeledes hende selv der er hovedproducer og har trukket den afgørende streg. Pladen præsenterer os for et meget velspillende band og en sangerinde der mere end nogensinde er sig selv.
Der er flere fine numre, enkelte af dem har har popapppeal - lyt feks. til Into your heart, der har et klaverrif der lyder fuldstændig som den på Nick Straker Bands 30 år gamle Walk in the park (Jeg har nævnt det for Magnus Hjorth, men han mente ikke at han kendte den, men han må sgu' ha' hørt Nick Straker - ubevidst i morgenradio eller sådan noget). Ellers kan man ikke beskylde Malene for at have valgt den direkte popvej til lytterens øre.
Pladen er gennemgående fint sammenhængende. Jeg forstår bare ikke Mörner-Ringström's over fire minutter lange eksperimenterende guitarsolo Valentine, der krænger over i en Joe Satriani-lignende elspade strengevrider. Den passer ikke rigtig ind her.
My Space: www.myspace.com/malenemortensen