Nidobbelt fedtEt stort orkester, ikke et big band, ikke en trio men et stort orkester! Det er altså fedt. Det vækker dejlige musikalske minder. Fredrik Lundin Overdrive, Miles Davis' orkester på Birth of the cool, Charles Mingus' Mingus Dynasty...know what I mean, know what I mean? Nudge nudge. Say no more.
Emil Hess har også et forhold til et stort dynamisk orkester. Ikke et powerband med kul på, men et stort orkester fordi det åbner op for en masse nuancer og detaljer. De sidste 8 år har han ledet et orkester der spiller hans musik. Nu er han endelig klar til, at præsentere musikken på en CD. Det er ikke en specielt stringent plade. Hess fortæller selv i covernoterne om de forskellige numre, der bla. præsenterer inspiration fra New Yorker grooves, tango, Miles Davis' Blue in green, ballader, modaljazz og folk.
Det er en plade der viser Emil Hess' knivskarpe overblik og fine evner som komponist og bandleder. Han leder et orkester bestående af en flok stærke musikalske personligheder, hvor blæserne Simon Spang-Hanssen på sax, Thomas Fryland på trompet, Klaus Löhrer på basun og tuba og ikke mindst Philip Andersen på valdhorn er med til at give musikken et klædeligt særpræg. I rytmegruppen med Ayi Solomon på percussion, Kasper Tagel på bas og Chano Olskær på trommer og Søren Lee på guitar, glædes mine ører over at lytte til specielt Søren Lee, der har fået den let pop-inspirerede Something beautiful som feature.
Emil Hess: www.emilhess.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar