Verdensrundrejse med overblik
Guitaristen John Sund har altid kredset om genrerne jazz, world og fusion. De gør han også på den nye duoplade Duometric events, som han har lavet sammen med percussionisten Ayi Solomon. De to kender hinanden fra bla. fusionsgruppen Special Venture.
John Sund tilhører en truet race indenfor jazzguitarister. Truet fordi der er kommet mange unge dygtige jazzguitarister frem herhjemme indenfor de senere år, men ingen spiller den form for guitar som John Sund spiller. Sund er funderet i en tradition, som en guitarist som feks. John McLaughlin er eksponent for. Den stærkt viruost-tekniske guitarist, der kan flytte fingrene rapt og har sans for melodien og pulsen.
På den aktuelle plade laves der ikke om på det. Nummeret AkuTek er et godt eksempel. Det lyser op som et musikglædens fyrtårn. Sund spiller på den akustiske guitar som det er få forundt. Han hælder akkorder og svære guitargreb ud af ærmet i et højt tempo. Vi hægtes ikke af som lyttere, han fastholder vores opmærksomhed, specielt pga. det formidable samarbejde med Solomon.
Ayi Solomon kom til Danmark fra Ghana, for mange år siden. Han har henrykket et stort publikum i bla. New Jungle Orchestra. han spiller på et bredt udvalg af slagtøjsinstrumenter på Duometric events. Der sker hele tiden en masse, igen sørges der for at vi som lyttere ikke bliver hægtet af. Der er puls, rytme og flow der går direkte ind i kroppen.
Musikken som Solomon og Sund præsenterer er ikke en der ligger under for musikmodeluner. De blander lystigt en masse genrer, ofte taget fra worldmusikken. Det gør de med en ekspertise som det er få forundt. De ved hvad de vil og mister ikke overblikket på denne verdensrundrejse.
My Space: www.myspace.com/sundsolo
Storm til januar
Sangerinden Sidsel Storm udsender sit andet album Swedish lullaby d. 25. januar 2010 på Calibrated records. Bandet hun har haft med i studiet er på papiret en stærk opstilling. Lars Jansson på klaver/rhodes, Jesper Thorn på bas, Alexander Kraglund på violin/mundharmonica, Gunnar Halle på trompet, Morten Lund på trommer/perc, Carl-Oscar Østerlind på cello, Peter Otto på hammond.
Hendes debutplade var med på Jazzznyts liste over de bedste udgivelser i 2008.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar