Keith Jarrett: Somewhere (ECM)

Han er som en gammel transistorradio. Antennen indstiles. Der justeres intenst på FM-båndet. Så sidder den der. Nu kan vi læne os tilbage og nyde endnu en fænomenal triokoncert med mesteren himself: Keith Jarrett. Efter nogle minutters frispil, kaldet Deep space og komponeret af Jarrett og spillet solo på flygelet, åbnes der op for triospil af en anden verden. Miles Davis' Solar fra 1954-albummet Walkin', der også var med på Jarrett's Tribute fra 1989 er modnet og har udviklet sig i mellem hænderne på Jarrett. Der er reminiscenser fra Bill Evans' udødelige udgave på et af jazzhistoriens bedste trioalbums; Sunday at The Village Vanguard. Jarrett spiller åbent og lukker Gary Peacock's tørre bas og Jack DeJohnette's bækkenfriske trommespil ind i et samspil, der fortæller os, at her er en trio der har arbejdet sammen i mange år. 

Indspilningen på albummet er fra 2009, hvor de spillede i Luzern. Det er deres 14. livealbum - de indledte triokarrieren med 3 studiealbums og har siden fulgt en opskrift med koncerter fra forskellige storbyer. Der er selvfølgelig igen udødelige standards på programmet. Stars fell on Alabama, Between the devil and the deep blue sea og I thought about you omkranser to numre fra Bernsteins West Side Story. Pladens titelnummer Somewhere kommenterer Jarrett med sin egen komposition Everywhere. Har du alle de tidligere trioplader med Jarrett og co. skal du selvfølgelig også have den her. Har du kun nogle få plader med Jarrett, vil jeg også anbefale dig at købe den. Trioen rammer højder, hvor de forenes i en nærmest spirituel enhed - prøv selv at tjekke Somewhere ca. syv minutter henne. Jeg vil ikke kalde pladen et mesterværk - hvad så med alle de andre gode Jarrett-plader? Men stort - Det er det!

player.ecmrecords.com/jarrett-trio---somewhere

KortJazzNyt Uge 26 2013

Organisationen med det frække navn DPA (Danske Populær Autorer) står bag konkurrencen Årets Unge Jazzkomponist. Det er nu igen muligt at sende bidrag til konkurrencen, der tidligere er vundet af bl.a. Niels Lyhne Løkkegaard, Marius Neset, Snorre Kirk og Sidsel Storm. Sidste år vandt Live Foyn Friis prisen, der udløser 15.000 gode danske kroner og en opførsel af kompositionen af DR Big Band. Der er deadline for indsendelse af kompositioner d. 1. oktober. Komponisten må ikke være over 30 år og stykket må maksimalt vare 6 minutter. Du kan læse mere her: dpa.org/jazzkonkurrence

Når Copenhagen Jazzfestival blæses i gang, bliver der optaget TV til DRK. Pianisten, komponisten og forfatteren Maiken Ingvordsen er vært for programmerne.

I den kommende weekend tager jazzbloggeren til Rotterdam, hvor jeg skal være dommer i European Jazz Competition. Det foregår i samme weekend, hvor der afholdes konference og showcase koncerter for 800 jazzfolk(!) fra Holland. Det hele starter på fredag og afsluttes lørdag aften med finalen i European Jazz Competition. Konkurrencen er bl.a. arrangeret af EBU, der også sørger for at konkurrencen kan høres på diverse radiostationer ud over Europa. Der skal nok dukke noget op her på bloggen om Holland og jazzen i næste uge.

jazzdag.nl

europeanjazzcompetition.com

Gaffa's jazzanmelder Ivan Rod har en blog, hvor man kan læse Gaffa-anmeldelserne og anmeldelser fra world music-magasinet Cultures, samt enkelte plader der kun anmeldes på bloggen.

http://ivanrods.blogspot.dk

Bushman's Revenge: Electric Komle - Live! (Rune Grammofon)

Det er kun ganske få måneder siden, at jeg anmeldte det norske band Bushman's Revenge og deres album A little bit of big bonanza her på bloggen. Nu er de atter aktuelle. Denne gang med et live album. Koncerten er indspillet i Molde på jazzklubben Storyville i april 2012, kort efter at A little bit of big bonanza udkom i Norge. 3 af livepladens 6 numre er også gengangere fra det foregående studiealbum. Stilen er fortsat heavy guitarbaseret instrumentalrock, der trækker på traditioner fra bands som Black Sabbath og Led Zeppelin. Live er lyden blevet mere fyldig, tung og dynamisk. Pladen udkommer i forbindelse med at bandet fejrer 10 års jubilæum. 

Guitaristen Helte Hermansen står i spidsen for trioen. Han trækker suverænt og erfarent inspiration fra rockens guitarguder - lige fra Jimi Hendrix til Vernon Reid. Livepladen er et sammenhængende og bedre lydende dokument end det forrige album. Det klæder trioen at der er kommet mere dybde i lyden. Deres 8 minutter lange rockudgave Ornette Colemans Lonely Woman får mit hjerte til, at banke lystigt i takt til musikken.

Bonusinfo:

Trioen spiller d. 15. oktober på Jazzhouse. Det bliver svært at finde noget federe, at lave den tirsdag aften i København!

bushmansrevenge.com

Søren Lampe Oktet: Jazz på Danska (Gateway)

Der var en gang tre Søren'er. Søren Pind, Søren Sko og Søren Lampe.

Pind havde sine meningers mod. Så meget at han var draget til Tinge for, at kundgøre sine holdninger om dit og dat.

Sko havde en fortid som nationalskjald, hvor han i angelsaksiske vendinger havde sunget om kærligheden.

Lampe var der ingen der kendte.

Det lavede Lampe om på, da han i funky vendinger berettede om den stakkels Jens Vejmand. 

Sådan går det forhåbentligt med den kære Lampe. Det må fremtiden vise. Her på bloggen er Lampe ikke ukendt. Han lavede i 2007 albummet Get loose, som han fulgte op med Not too fast i 2009. Han har indtil nu sunget på engelsk og omgivet sig med nogle vanvittigt dygtige musikere. Det sidste er der ikke lavet om på med den nye udgivelse. Til gengæld synger han nu på modersmålet dansk, på den ellers svensk betitlede Jazz på Danska. Titlen er en kærlig hilsen til Jan Johansson's Jazz på Svenska fra 1962, der vel er det tætteste vi kan komme på en hellig gral i nordisk jazz. Lampe har endda været så fræk at han har benyttet den samme typografi som på coveret til Johansson-pladen.

Musikalsk er Lampe dog et andet sted end Johansson, bl.a. i kraft af at han synger. Han er i Danmark og har valgt en blanding af kendinge, som Pige træd varsomt, Kys hinanden og Pølsesnak (en pølse skal serveres med føl'se) og selvskrevne numre, hvor Lampe har lavet tekster til et par melodier af den svenske pianist Lars Jansson. Desuden har Lampe lavet tekst til Jean Baptiste over melodien Bluesette af Toots Thielemanns. Pladen afsluttes med Tove Ditlevsens stærke digt Så tag mit hjerte, hvor Lampe har sat melodi til den smukke tekst.

Musikalsk er der et opsigtsvækkende pladecomeback til pianisten Kasper Villaume, der ikke har spillet offentligt eller på plade siden 2007. I den medfølgende pressemeddelelse, står der at Villaume kun vil medvirke på plader og ikke spille koncerter. Lampe omgiver sig med en drømmeoktet. Per Gade på guitar, Hans Ulrik på sax'er, Mårten Lundgren på trompet, Kristian Jørgensen på violin, Thomas Fonnesbæk på bas og Morten Lund på trommer. Steen Hansen medvirker på trombone og har lavet arrangementerne. Det er en af de medvirkende årsager til, at pladen er blevet et hit hos mig. Hansen har næse for at få oktetten til at lyde som et lille big band. 

Jazz på Danska er en anbefalelsesværdig plade. Lampe har en speciel stemme, der kan kræve lidt tilvænning. Jeg har med stor fornøjelse nydt hans originale sangforedrag. Mit sommerhit er Ghettodreng, hvor Per Gade spiller den svedigste Benson-guitar, mens Lampe synger over en melodi bygget på bass-riffet fra Donny Hathaway's The Ghetto.

Girls in Airports: Kaikoura (Mawi Music/Gateway)

Jeg kaldte dem The future of Dansk jazz da de udgav Migration i 2011. Nu er vi kommet lidt tættere på fremtiden. Den fremtid der skal tilhøre Girls in Airports. De er blevet ældre. De har udviklet sig som musikere og mennesker. Fundamentet med gruppens helt egen lyd og unikke udtryk er bevaret. I det krydspres er Girls in Airports kommet videre. Saxofonisten Martin Stender er fortsat hovedleverandør af kompositionerne. Pladen er opkaldt efter den New Zealandske østkystby Kaikoura, hvor livet i havet ud for byen er allermest rigt med hvaler, koraller, søløver og fisk. 

Girls in Airports musikalske hav er rigt på forskellige væsener som på de foregående to albums. Denne gang holder de sig mere inden for det samme område. Det er blevet til et sammenhængende, afklaret og fuldendt album, der er helstøbt og stjerneklart. Mathias Holms vibratoglade Rhodes-klaver har fået en masse plads i gruppen. Lars Greves og Martin Stenders saxofonduetter når nye højder. Rytmetvillingerne Victor Dybbroe på percussion og Mads Forsby på trommer afsøger komplicerede og til tider abstrakte rytmer. De lyder alligvel forfriskende og ligefremme. Girls in Airports er blevet modne og musikken er mere alvorlig end den tidligere har været. 

Da Girls in Airports nu med deres tredje er blevet så funderede, er overraskelsen ikke lige så stor som da de lavede debutalbummet. På den anden side er det en fornøjelse at opleve et band - hvor kollektivet er drivkraften - blive ved med at tro på og udvikle projektet. Det er der kommet endnu et anbefalelsesværdigt album ud af, der forhåbentlig får dem ud til et stort publikum. Et publikum der ikke kun skal findes blandt jazzlyttere men i lige så høj grad blandt worldmusicfreaks og indierockfans med god smag.

bonusinfo:

Girls in Airports spiller i Frederiksberg Have d. 12. juli.

girlsinairports.net

Céline Bonacina Trio: Open Heart (ACT) >> Julia Hülsmann Quartet: In full view (ECM)

Her er et par europæiske udgivelser med kvinder i hovedrollen. Den franske baritonsaxofonist Céline Bonacina debuterede i 2010 med det roste album Way of life. Nu kommer opfølgeren, hvor hun holder fast i trioen som udgangspunkt for hendes musik. Undervejs gæstes de af sangerinden Himiko Paganotti og vibrafonisten Pascal Schumacher mens percussionisten Mino Cinelu også er med på nogle numre. Det er klart plus at Schumachers vibrafon er kommet med. Klangen og samarbejdet mellem baritonsax og vibrafon er smukt. Jeg kunne godt have undværet sangerinden på pladen mens Kevin Reveyrand på elbas er særdeles opløftende. Hør f.eks nummeret Watch your step. Det er europæisk jazz med en snert af fusion og klassisk.

Den tyske pianist Julia Hülsman har udvidet den 15 år gamle trio som hun tidligere har lavet to ECM-plader med. Tom Arthurs på trompet og flugelhorn er med sit beroligende spil et velkomment plus. Han kan minde om landsmanden Kenny Wheeler. Julia Hülsman går James Blake (der scorede et kæmpehit i 2011 med Limit to your love) i bedene og spiller et nummer af canadiske Feist. The Water er et enkelt og smukt nummer, hvor Arthurs er sendt til købmanden efter øl. In full view er europæisk triojazz - med Bill Evanske aner, der med trompetudvidelsen bliver til poetisk smuk musik.

celine-bonacina.com

player.ecmrecords.com/huelsmann-quartet_in-full-view

August Rosenbaum: Heights (Hiatus) LP/download

Det er ikke tit, at jeg har fornøjelsen af, at anmelde en plade med en kunstner, der ligger højt på hitlisten. Men det sker denne gang, hvor August Rosenbaum - der på denne blog kendes som jazzpianist - er aktuel på  duoen Quadron's andet album Avalanche. I pressen har der været fokus på, at  Quadron arbejder sammen med flere prominente topnavne indenfor popmusik. Bl.a. har Roskilde-aktuelle Kendrick Lamar været med til at skrive et nummer på pladen. Men det har Rosenbaum også - han har endda været inde over som komponist på tre af pladens numre. Desuden spiller han keyboards på flere af pladens numre. Rosenbaum er ikke kun aktuel med Quadron. Han er også ude med sit tredje album - og det er den, det handler om her.

Han åbner LP'en med det 11 minutter lange nummer Bloomer, der er pladens umiddelbart sværest tilgængelige nummer. Støjende toner, der afløses af flygelet for så, at gå over i et solobasstykke, spillet fænomenalt af amerikaneren Thomas Morgan. Morgan er sammen Girls in Airports-trommeslageren Mads Forsby gennemgående musiker på pladens 6 numre. Bloomer kan minde om noget af det man kender fra guitaristen Jakob Bro, der også medvirker på både det og flere andre numre. I pressemeddelelsen nævnes indflydelsen fra det japanske og filmmusikken.  Jeg kommer også flere gange til, at tænke på den japanske komponist Ryuichi Sakamoto når jeg hører pladen. Den rene enkle melodi, der logisk flyder afsted. Det høres tydeligt på et nummer som Kimono. August Rosenbaum har med Heights lavet et album, der fremstår meget fuldendt og samlet. Undervejs dukker Lars Greve (sax og klarinet), Joel Gjersbøl (guitar), Otis Sandsjö (sax) og Vctor Dybbroe (percussion) op på de forskellige numre. Her er et nummer som Sea Urchin noget af det mest originale jeg har hørt længe. Vekselvirkningen mellem et rytmisk melodisk flow og opbremsninger, hvor f.eks. Lars Greve på basklarinet får et solostykke sammen med Morgan på bassen, er genialt. 

Jeg vil ikke tøve med at kalde Heights for et af årets jazzhøjdepunkter. Det er et meget stort album! 

Der er noget som jeg undrer mig over ved August Rosenbaums LP plader. Han er en æstetiker med sans for detaljerne. Billedet på coveret til Heights er lavet af Olafur Eliasson. Teksten på coveret er ikke trykt - men præget ned i pappet. Udsøgt og meget smukt! Jeg undrer mig til gengæld over hullet i midten. Hullet er det samme som kendes fra maxisingler, hvor i gennem man kan se vinylpladens label. Det kan man bare ikke her, hvor man i stedet kan se den hvide inderpose, der ikke rigtig passer nogen steder. Hvorfor er der f.eks. ikke hul i inderposen, så man kan se pladelabelen? Et kiks midt i det ellers fuldkomne og flotte cover. Sådan var det også med Rosenbaums forrige LP der kom i et gatefoldcover. Et flot billede prægede coverforsiden, hvor pladetitel og kunstnernavn fremgik af et grimt lille klistermærke i øverste højre hjørne. Klistermærket passede overhovedet ikke til coveret. Er det tilfældigt med fejlene? Næppe. Midt i alt det perfekte og udsøgte, er der tilsyneladende nogle åbenlyse "fejl".

augustrosenbaum.com

Carl Mörner Ringström: Neo Colony (Carl Mörner Ringström) download

Jeg er ikke vild med downloads. Jeg er ganske old school og elsker at få et fysisk eksemplar mellem hænderne. Nu er jeg selvfølgelig også pladesamler, så det bliver rimeligt logisk at downloads ryger langt ned på listen når der skal anmeldes plader. En gang i mellem skal en insisterende opfølgning på, om jeg nu skriver nogle ord om en plade også belønnes. Her på bloggen er den svenske guitarist Carl Mörner Ringström primært kendt for samarbejdet med sangerinden Malene Mortensen. Ud over at han er insisterende i den vedholdende opfølgning fra ham om jeg har lyttet til pladen etc, så er han også musikalsk insisterende i en imponerende grad. Han vil spille 80'er heavyspade af den langhårede slags.

Han spiller alle instrumenter på pladen. Hvilket primært vil sige guitar og synth kombineret med tromme- og basprogrammering. Hvis guitarhelte som Eddie Van Halen, Yngwie Malmsteen og Steve Vai får dit hjerte til at pumpe hurtigere, så er Carl Mörner Ringström helt sikkert også sagen. Havde pladen udkommet i 1987 ville Carl Mörner Ringström have været på alle guitarfreaks læber. Pladen er instrumental, hvor pladsen overvejende indtages af guitaren. Han spiller helt overlegent på guitaren. En favorit er stadionrocknummeret So who votes for the heliocentric theory? Den tungere Shot heard 'round the world med dobbelte stortrommepedaler i overdreven grad, kombineret med hvinende heavy overtoner og synth er et fornøjeligt nummer, der minder mig om, hvorfor jeg overhovedet har plader med Van Halen. Neo Colony indtager suverænt førstepladsen som den mest utidige plade, jeg har hørt i år. Den får nok svært ved at finde et større publikum. Jeg håber til gengæld, at de firserheavyfreaks, der stadig findes, lægger et øre til pladen. De vil ikke blive skuffet!

cdbaby.com/cd/carlmornerringstrom

Spotify: Carl Mörner Ringström – Neocolony

Giovanni Guidi Trio: City of broken dreams (ECM)

Undergangsæstetik. Erosionens skønhed. Valsende ballader. Den italienske pianist Giovanni Guidi har med dette album placeret sig lunt i toppen af europæisk triojazz. Det er Guidi's første album på ECM. Han har allieret sig med den efterspurgte amerikanske bassist Thomas Morgan, der herhjemme bl.a. spiller med Jakob Bro og August Rosenbaum. Morgan spiller myndigt på bassen, hvor han opfanger de musikalske lunser Guidi smider ud til ham. Guidi og Morgan indgår i en fin musikalsk dialog, hvor den portugisiske trommeslager Joao Lobo's rolle bliver at skabe rytmisk ambiance.

Titlerne på kompositionerne kredser om det svære. City of Broken dreams, No other possibility og The impossible divorce. Det er stemningsfyldt, smukt og ikke svært at lytte til. Giovanni Gudi har tidligere medvirket på landsmanden Enrico Rava's seneste plader Tribe og On the dancefloor. Guidi har et særligt touch og en æstetisk finesse der giver luft, ro og rum. City of Broken dreams er et anbefalelsesværdigt album.

player.ecmrecords.com/giovanni_guidi-city_of_broken_dreams

Jonas Kappel: Quartet (Snowturtle Music)

For fire år siden debuterede guitaristen Jonas Kappel med kvartetten Aurora. Siden har han lavet nogle udgivelser, hvor jazzen har været i baggrunden til fordel for rock og filmisk musik. Nu har guitaristen samlet en jazzkvartet bestående af unge Aarhus-musikere; Jonas Andreasen på saxofon, Jens Mikkel Madsen på bas og Daniel Sommer på trommer.

Der er gryende optimistisk tone i musikken. Jazzen står øverst og henter hjælp fra rock og country. Kappel fremhæver selv Pat Metheny og Bill Frisell som vigtige inspirationskilder. Hans guitarspil og komposition fungerer godt sammen og balancerer. Et centralt element i Kappels musik er saxofonen. Jonas Andreasens tone passer fint til Kappels musik. Sidste år medvirkede Andreasen på Kappels filmiske album Slow Motion Themes. Det fornemmes at de har en tryghed ved hinanden. Konkret kan det høres i det afvekslende samspil de har pladen i gennem. Kappels nyeste udspil er et velhængt stykke jazzplade.  

Bonusinfo:

Jonas Kappel spiller et par koncerter ved Aarhus Jazzfestival. Bl.a. d. 16. juli kl. 14.00 i den fantastiske pladebutik Stardust, der også er en café. 

jonaskappel.com

Magnus Thuelund Melody Project Quintet: Change of time (Calibrated)

Magnus Thuelunds musik har et fyldigt udtryk. En big band lignende opbygning. Med den forskel at han kun råder over en kvintet. Det er ganske imponerende hvordan Thuelund får de få musikere til, at lyde af så meget. Der er komplicerede og gennemarrangerede forløb, hvor Mads la Cour på flygelhorn og Peter Rosendal på piano (og flugabone), Kasper Tagel på bas, Erik Laustsen på trommer sammen med Thuelund på sax får sendt musikken afsted. Grundlaget er Thuelunds melodiske kompositioner. Det er musik der har et afsæt i klassisk jazz, nordisk musik og klassisk musik. Thuelund er dog moden nok til at forsøge med sit eget mere nutidige og personlige udtryk.

Mads la Cours flugelhornspil er i særklasse. Når man hører den solo han spiller på nummeret M, er jeg ikke i tvivl. Wow! Det er en af den slags soloer, der får mig at standse op og blive fortabt i musikken. Der er flere af den slags momenter på pladen. Det er opløftende, at høre en plade der ikke umiddelbart forsøger at imponere. I stedet er der noget andet på spil. Det er jazz der breder sig ud og samles af en særdeles kompetent gruppe.

calibrated.org

KortJazzNyt Uge 24 2013

Den internationale sammenslutning af jazzskoler, IASJ holder hvert år et træf - Jazz meeting - hvor der er undervisning og koncerter med deltagere fra over 20 lande. Det er DSI Swinging Europe og Det Jyske Musikkonservatorium der er arrangører i år. De første dage indlogeres deltagerne i Vildbjerg, hvor de skal bo og spille sammen på Vildbjerg Kultur og Fritidscenter. Der vil være koncert i Herning med en af initiativtagerne til IASJ møderne, Dave Liebman sammen med strygerne Who killed Bambi og den charmerende estiske sangerinde Kadri Voorand. Senere på ugen rykker deltagerne til Aarhus. Her bliver der mulighed for at høre koncerter med Ensemble MidtVest, Blood Sweat Drum + Bass og Palle Mikkelborg og Carsten Dahl. Desuden er der koncerter med elever og lærere hver dag.

De deltagende elever er konservatoriestuderende fra hele verden.

Under navnet Swing Republic har produceren Per Ebdrup og sangerinden Karina Kappel lavet albummet Midnight Calling. Pladen er udgivet af det engelske pladeselskab Freshly Squeezed. Det er musik der er lavet til nutidens dansegulve og henter sin inspiration fra 20'erne og 30'ernes swingæra. Stilen kaldes Electro Swing og huseret i nogle år på dansegulvene med førende navne som Kormac, Makala, Palov og Rube.

Per Ebdrup har tidligere electronica/loungjazz under navnet Jazzbox mens Karina Kappel lavede et album sammen med Chris Minh Doky i 2005. Ole Fessor Lindgren spiller trombone på alle Midnight Callings ellers elektronisk prægede numre.

På det seneste har man oplevet, at Peter Marrott har indtaget scenen som DJ og trompetist sammen med Kappel under navnet Swing Republic. De spiller bl.a. på Riverboat Festivalens hip hop sideprojekt Riverboat Hopper.

Jesper Bodilsen og Morten Lund var i det legendariske Avatar Studie i New York i weekenden sammen med Steffano Bollani for, at indspille deres fjerde album i løbet af 10 år. Inden weekenden spillede de et par jobs på Birdland, hvor New York Times' anmelder Ben Ratliff var helt oppe, at ringe over Bollani's lidet konventionelle spillestil.

Bill Frisell og Mark Turner var desuden gæster i Avatar studiet.

http://www.nytimes.com/2013/06/08/arts/music/stefano-bollani-trio-at-birdland.html?_r=0

I den samme weekend, hvor Copenhagen Jazz Festival lukker ned, er der også jazzfestival i Holland. North Sea Jazz Festival i Rotterdam serverer på tre dage meganavne som Sonny Rollins, Herbie Hancock, Chick Corea og Diana Krall. Kultnavne som Marcos Valle, John Zorn og Steve Coleman. Plus en masse guf for jazzfeinschmeckere: Branford Marsalis, Kurt Rosenwinkel, Marcus Miller, Avishai Cohen etc. Desuden medvirker vor egen trommeslager Jonas Johansen i den brasilianske pianist Eliane Elias' kvartet, hvor Joe Lovano og Randy Brecker er gæster.

northseajazz.com

Det tyske pladeselskab Jazzwerkstatt har lige udgivet et album med Henrik Walsdorff Trio, der inkluderer den danske bassist Jonas Westergaard. Walsdorff udsendte tidligere i år et album på Barefoot Records. JazzWerkstatt har en en underlabel ITM, der udsender historiske indspilninger. Blandt de seneste udgivelser finder man en koncertoptagelse fra Warszawa og Øst-Berlin fra 1978 med Thad Jones/Mel Lewis Orchestra, hvor en ung bassist ved navn Jesper Lundgaard er medlem.

records-cd.com/

Hvis turen går til Stockholm er det altid en god idé, at slå et smut omkring Gamla Stan. I weekenden åbnede der oven i købet en ny pladebutik på Stora Nygatan. Jazz og bluesspecialisten Plugged Records, der tidligere har holdt til på nettet, er gået mod strømmen i Spotify's hjemland og har åbnet en fysisk butik med herligheder som vinylplader og CD'er.

pluggedrecords.com

Jack Street: Jack Street (Calibrated)

Six City Stompers og Jazz Five har gjort deres til, at trad. jazzen atter er blevet salonfähig. Nu er der nyt ungt orkester på banen, der henter inspiration i den tudsegamle jazz. Jack Street har fundet en række hits frem fra dengang der blev lavet 78'ere. De tre blæsere Björn Ingelstam på trompet, Jeppe Zacho på sax og Morten Jessen på trombone udgør en elegant trestemmig hornfront. Det er Morten Mandel der har arrangeret. Han tager sig af bassen og synger for i sekstetten, der også har Andreas Svendsen på trommer og Johannes Buhl Andresen på piano. De kommer bredt omkring. Der er flerstemmig sang på Mills Brothers' klassiker You're nobody 'till somebody love you og på Nat King Cole hittet Hit that Jive Jack. Der er New Orleans stemning på Over in the glory land og Joe Avery's Second Line. 

Det er med til at bevise at Jack Street forsøger at finde deres egen plads på trad. jazz scenen herhjemme. Det lykkes fint. De går en vej, hvor pladen nærmest minder om et godt mixtape. Ved at tage en række fede gamle jazzhits og sætte dem sammen på en kvalificeret måde, åbner de op for godt selskab. De holder ofte til på Charlie Scott's i den indre by i København og har i det hele taget spillet en masse koncerter. De kan selvfølgelig opleves i både København og Silkeborg denne sommer. Det er lige præcis det pladen giver lyst til. At høre dem live. Jeg vil høre dem spille Bei mir bist du schön, Don't fence me in, Jeepers creepers og When my dreamboat comes home, tak!

calibrated.org

Malene Kjærgaard: Happy feet (Calibrated)

Vi befinder i jazzvokallandet der stilistisk kan minde om Stacey Kent og Diana Krall. Det drejer sig om jazzstandards ledsaget af nogle særdeles velspillende musikere. Sangerinden Malene Kjærgaard står øverst. Det er hende der er i fokus. Det klarer hun uden problemer. Hun har styr på stemmen. Vokalteknisk er der ikke noget at komme efter. Vi har i forvejen sangerinder herhjemme, der klarer den slags uden problemer: Sinne Eeg, Sidsel Storm, Mette Juul og Cathrine Legardh for blot at nævne toppen. For at komme derop, skal det ledsages af et personligt præg. Det dukker op undervejs på Kjærgaards debutplade. F.eks. den vidunderlige version af Rhode Island is famous for You med en kæk Kjeld Lauritsen på orgel. 

Kjærgaard har selv skrevet tre af pladens numre. Der er blues på There should be med Jacob Fischer på akustisk guitar. Pladen åbnes med Kjærgaards Temporary love affair. Den fik hun 2. prisen for ved DPA's konkurrence Young Jazz Composer of the Year 2012. Det er et klassisk skåret nummer, der står på skuldrene af jazzens standards. Med veloplagte musikere som Snorre Kirk på trommer, Peter Rosendal på piano og Mads Kjølbye på elektrisk guitar sikres Kjærgaard den bedst mulige opbakning. Der er nogle mere anonyme numre på albummet. Det glemmes når man hører As close as a mile. Den er skrevet af Mads Mathias, der også medvirker i en skøn duet med Kjærgaard mens Jan Harbecks lækre sax indrammer nummeret. 

malenekjaergaard.com

Malene Kjærgård – Happy Feet på Spotify

Malene Kjærgaard - Happy Feet på WIMP

Alex Jønsson 3: The lost moose (Alex Jønsson)

Trioplader er hot på den danske jazzscene dette forår; Simon Spang-Hanssen, Jonas Johansen, Jesper Lundgaard, Kjeld Lauritsen og Nikolaj Hess har alle lavet trioplader af meget forskellig karakter. Nu melder en ny mand sig i triokoret. Guitaristen Alex Jønsson har lige været til afsluttende eksamen på Det Jyske Musikkonservatorium, med den aktuelle plade som eksamensprojekt. Jønsson spiller også i Live Foyn Friis meget roste trio. Han har i øvrigt taget sin uddannelse via det fællesnordiske Nomazzprojekt, hvor han har studeret på konservatorierne i Aarhus, Stockholm, Helsinki og Trondheim. 

I Alex Jønsson 3 er han sammen med Girls in Airports-medlemmet Lars Greve (sax og klarinet) og Admiral Awesome-trommeslageren Christian Windfeld. Jønsson er fra Vinderup, vest for Holstebro. Han har hentet inspiration i naturen og lavet det han kalder nordisk roots-musik. Lars Greve (der også er vestjyde) har også ofte fremhævet naturen som inspirationskilde til sit spil. Når man hører nummeret Nidaross forstår man hvorfor. Det er som om tid og rum ophæves. Greves klarinet og Jønssons guitar smelter sammen mens Windfeld vugger roligt nedenunder. Det er stort og meget smukt. Der er noget af den samme flydende stemning, der kendes fra Paul Motian. Jønsson bevarer roen og bruger enkelheden som et virkemiddel. Alex Jønsson tilhører generationen af guitarister der er kommet efter Jakob Bro. Han formår at føje noget personligt til den stil. Her skal Lars Greve også fremhæves. Han bliver stærkere og stærkere for hver plade jeg hører med ham. Underspillet og beroligende saxofon og klarinetspil er et Greve-særkende. Det snydes vi ikke for på denne plade.

alexjonsson.dk

Han Bennink & Jaak Sooäär: Beach party (Barefoot Records)

Han Bennink er en legende i europæisk jazz, hvor han specielt indenfor freejazzen har sat et solidt aftryk. Han har bl.a. lavet et par plader sammen med danske Simon Toldam. Her er han sammen med den estiske guitarist Jaak Sooäär, der er uddannet på det Rytmiske Musikkonservatorium i København. Siden 2001 har han undervist på det Estiske Akademi for Musik og Teater, hvor han siden 2004 har ledet jazzafdeligen. I Danmark havde Sooäär trioen Dynamite Vikings sammen med Thommy Andersson og Kalle Mathiesen.

Titlen Beach Party kan tages helt bogstaveligt. For nok er det freejazz som Bennink er kendt for. Her er han i stedet gået den smittende og swingende vej. Sooäär er en skarp jazzguitarist der veksler smidigt mellem opløsningen og saftigt swingende jazzspade. Beach Party er en udadvendt plade sprængfyldt med godt humør. De spiller On the sunny side of the street, I got Rhythm, Darn that dream, Pannonica og O sole mio, hvor de er tro mod melodi og rytme. Der er også blevet plads til et par estiske kompositioner og Misha Mengelberg's Hypochristmutreefuzz. Ind imellem spiller Bennink og Sooäär improstykker, der binder det hele sammen. Pladen er optaget i forbindelse med to koncerter sidste år i Estland. Den er et festligt bekendtskab, der holder hele vejen.

barefoot-records.com

Ole Matthiessen: Red Python (Stunt)

Han er ikke uden humor, den gode Ole Matthiessen. Første nummer på pladen hedder Time to move on. Den placerer sig stilistisk som en helt naturlig fortsættelse af albummet Past and present fra 2011. Bare rolig! Matthiessen har ikke flyttet sig nævneværdigt. Besætningen er næsten den samme. Med den markante undtagelse, at det er amerikaneren Adam Nussbaum der sidder bag trommerne i stedet for Kresten Osgood. Der er genvalg til Henrik Bolberg på trompet, Jesper Lundgaard på bas og Bob Rockwell på tenorsax. Matthiessen er vanvittigt stærk i jazzens historie. Det bruger han på Red Python. Han har ladet sig inspirere af tankerne og idéerne bag det der har skabt jazzens standards. Med den forskel, at Matthiessen selv har komponeret de 11 herligheder der præsenteres på pladen. Matthiessen er gået efter den stærke melodi - som kendes fra standards. Temaer vekslende med soli.

Har man hørt og nydt en masse Blue Note plader med fornøjelse, behøver man ikke at have gået på aftenskolekursus for, at fatte hvad det er, der sker når Matthiessen slipper musikerne løs på hans kompositioner. Det er postbop, hardbop og anden dejlig bop fra 50'erne der har givet det musikalske grundlag for Matthiessen. Uforfalsket og rendyrket. Bolbergs lækre rene trompet (der høres alt for sjældent) er sammen med Rockwell's stilsikre sax i en veloplagt front. Ved flygelet er Ole Matthiessen i topform. Adam Nussbaum's trommer er med til løfte Matthiessens musikalske idéer det sidste stykke. Red Python er jazzkærlighed. Kærlighed til musikken og stemningen. Matthiessen bevarer pladen igennem overblikket. Han kommer godt omkring i jazzens kroge og får brugt de enkelte musikere perfekt. Hvornår mon man kan høre dem live?

sundance.dk

Ole Matthiessen – Red Python på Spotify

KortJazzNyt uge 23 2013

Efter 5½ år uden opdateringer er der endelig sket noget. Jazzspecial.dk er kommet op at køre igen. Det er ikke fordi siden byder på alt for mange goodies - pointen er at bladet skal købes. Dog er der lidt nyheder. Desuden er der et forum, der kun er for abonnenter.

Dejligt at Jazzspecial er opdatert igen og at den nyhed jeg skrev om Marilyn Mazurs Elixir-album i januar 2008 endelig kan gå på pension.

jazzspecial.dk

For at blive i Jazzspecial-sporet, så kan du blive den lykkelige ejer af Jazzspecial komplet. Skive Jazzklubs formand Ole Østerby har ikke længere plads i privaten til den komplette samling af jazzmagasinet. Det er iøvrigt blevet til 133 magasiner siden 1991.

Skriv en mail til Ole, hvis du er interesseret: ole.osterby@mail.dk

Acid Plutonium: Trixie (AP Records) LP

Bedst som jeg troede, at Acid Plutonium ikke var så stilistisk og genremæssigt rodede, som de var på det geniale debuatalbum fra 2010. Så blander de gudhjælpemig heavy metal af den seriøst tunge skuffe med poppet sax, inden de går over i flippet løssluppenhed for så at slutte nummeret i et rendyrket Marvin Gaye-hjørne med smooth vokal. Acid Pneumonia hedder nummeret der i sjælden grad blander genrer. Aarhus-bandet Acid Plutonium med kult-potentiale, med Jens Munch på keys og Ask Kjærgaard på div. guitar i spidsen dyrker mange forskellige genrer. De kan vel egentlig bedst betegnes som intergalaktiske opsamlere af musikkens maleriske overflow. De fanger og finder stumper rundt omkring. Blander det og får nyt materiale frem. Pladen indledes med underspillet, nærmest tyst electronica, skifter over i Do the binocular boogie, der bl.a. trækker på inspiration fra blues og Frank Zappa. LP'ens side A afsluttes med den mellemøstlige Wedding day. 

Acid Plutonium's lækre æstetiske sans hænger sammen i både musik og færdigt produkt. Deres plade Trixie er et dobbeltalbum, der udkommer på vinyl og som download. Musikken er om ikke sammenhængende, så i hvert fald yderst velspillet. Jacob Danielsen (sax og klarinet), Jonas Fritsch (bas), Magnus Jochumsen (perc og electronics) og Søren Mehlsen (trommer) er de fire andre medlemmer af Acid Plutonium. Danielsens sax får masser af plads på pladen. Han spænder mellem den manisk afsporede sax og den lækre poppede sax. Jochumsens kvalificerede percussion og Mehlsen afvekslende trommespil giver gruppen en basis, der peger i mange retninger. Lyden på pladen er et særligt kapitel. Der er brugt analogt udstyr og effekter i mixningen af musikken. Det giver en helt særlig, næsten fortidig sound. Jeg vil ikke tøve med at anbefale Trixie. Det er intelligent rock i nutidig opmærksomhedsforstyrret aftapning.

acidplutonium.com

Ronja: Il Calebrone (Havtorn Records) >> Kamala: You have heard it, I suppose (Havtorn Records)

Det svenske pladeselskab Havtorn Records har lige udgivet to plader, der har pianisten Johann Lindvall til fælles. På kvartetten Ronja's album Il Calebrone har Lindvall og bassisten Magnus Skavhaug Nergaard skrevet musikken. Kvartetten vil mere end jazzen. De forsøger også at rumme elementer fra free, folk, pop og efterlader alligevel et kernejazzet udtryk. Det kan være det skævt kantede som på nummeret Ofaci, hvor Lindvall og saxofonisten Harald Lassen spiller op og til hinanden. Ronja efterlader et indtryk af fire tøjlesløse musikere, der har jazzen inde under huden.

Der sker noget andet og alligevel lignende på albummet med Kamala. Det er Lindvalls gruppe og han har skrevet hovedparten af musikken. Han har indddraget saxofonisten og klarinetisten Fredrik Ljungkvist i projektet. Det farver tydeligvis det færdige udtryk. Ljungkvists fine fornemmelse for elegant impro med noter af både klassisk og jazz passer perfekt med Lindvalls kompositioner. Et nummer som Vardagsballonger II er et dejligt skævt swingstatement. You have heard, I suppose er et spændende album der er med til, at afspejle temperaturen på spontan svensk free og avantgarde. 

havtornrecords.com