Det er ikke tit, at jeg har fornøjelsen af, at anmelde en plade med en kunstner, der ligger højt på hitlisten. Men det sker denne gang, hvor August Rosenbaum - der på denne blog kendes som jazzpianist - er aktuel på duoen Quadron's andet album Avalanche. I pressen har der været fokus på, at Quadron arbejder sammen med flere prominente topnavne indenfor popmusik. Bl.a. har Roskilde-aktuelle Kendrick Lamar været med til at skrive et nummer på pladen. Men det har Rosenbaum også - han har endda været inde over som komponist på tre af pladens numre. Desuden spiller han keyboards på flere af pladens numre. Rosenbaum er ikke kun aktuel med Quadron. Han er også ude med sit tredje album - og det er den, det handler om her.
Han åbner LP'en med det 11 minutter lange nummer Bloomer, der er pladens umiddelbart sværest tilgængelige nummer. Støjende toner, der afløses af flygelet for så, at gå over i et solobasstykke, spillet fænomenalt af amerikaneren Thomas Morgan. Morgan er sammen Girls in Airports-trommeslageren Mads Forsby gennemgående musiker på pladens 6 numre. Bloomer kan minde om noget af det man kender fra guitaristen Jakob Bro, der også medvirker på både det og flere andre numre. I pressemeddelelsen nævnes indflydelsen fra det japanske og filmmusikken. Jeg kommer også flere gange til, at tænke på den japanske komponist Ryuichi Sakamoto når jeg hører pladen. Den rene enkle melodi, der logisk flyder afsted. Det høres tydeligt på et nummer som Kimono. August Rosenbaum har med Heights lavet et album, der fremstår meget fuldendt og samlet. Undervejs dukker Lars Greve (sax og klarinet), Joel Gjersbøl (guitar), Otis Sandsjö (sax) og Vctor Dybbroe (percussion) op på de forskellige numre. Her er et nummer som Sea Urchin noget af det mest originale jeg har hørt længe. Vekselvirkningen mellem et rytmisk melodisk flow og opbremsninger, hvor f.eks. Lars Greve på basklarinet får et solostykke sammen med Morgan på bassen, er genialt.
Jeg vil ikke tøve med at kalde Heights for et af årets jazzhøjdepunkter. Det er et meget stort album!
Der er noget som jeg undrer mig over ved August Rosenbaums LP plader. Han er en æstetiker med sans for detaljerne. Billedet på coveret til Heights er lavet af Olafur Eliasson. Teksten på coveret er ikke trykt - men præget ned i pappet. Udsøgt og meget smukt! Jeg undrer mig til gengæld over hullet i midten. Hullet er det samme som kendes fra maxisingler, hvor i gennem man kan se vinylpladens label. Det kan man bare ikke her, hvor man i stedet kan se den hvide inderpose, der ikke rigtig passer nogen steder. Hvorfor er der f.eks. ikke hul i inderposen, så man kan se pladelabelen? Et kiks midt i det ellers fuldkomne og flotte cover. Sådan var det også med Rosenbaums forrige LP der kom i et gatefoldcover. Et flot billede prægede coverforsiden, hvor pladetitel og kunstnernavn fremgik af et grimt lille klistermærke i øverste højre hjørne. Klistermærket passede overhovedet ikke til coveret. Er det tilfældigt med fejlene? Næppe. Midt i alt det perfekte og udsøgte, er der tilsyneladende nogle åbenlyse "fejl".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar