Magnus Thuelunds musik har et fyldigt udtryk. En big band lignende opbygning. Med den forskel at han kun råder over en kvintet. Det er ganske imponerende hvordan Thuelund får de få musikere til, at lyde af så meget. Der er komplicerede og gennemarrangerede forløb, hvor Mads la Cour på flygelhorn og Peter Rosendal på piano (og flugabone), Kasper Tagel på bas, Erik Laustsen på trommer sammen med Thuelund på sax får sendt musikken afsted. Grundlaget er Thuelunds melodiske kompositioner. Det er musik der har et afsæt i klassisk jazz, nordisk musik og klassisk musik. Thuelund er dog moden nok til at forsøge med sit eget mere nutidige og personlige udtryk.
Mads la Cours flugelhornspil er i særklasse. Når man hører den solo han spiller på nummeret M, er jeg ikke i tvivl. Wow! Det er en af den slags soloer, der får mig at standse op og blive fortabt i musikken. Der er flere af den slags momenter på pladen. Det er opløftende, at høre en plade der ikke umiddelbart forsøger at imponere. I stedet er der noget andet på spil. Det er jazz der breder sig ud og samles af en særdeles kompetent gruppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar