Det er en af den slags plader, der er godt selskab lige fra starten. Det kan selvfølgelig handle om noget genkendeligt og trygt. Men nu er jeg ikke blevet jazzblogger bare for lytte til det genkendelige og trygge. Jeg er blevet jazzblogger fordi jeg gerne vil udfordres og pleases på en gang. Jeg er blevet jazzblogger fordi jeg er nysgerrig. Det er nogle af de parametre som Linus Lindblom til fulde opfylder på Sanctuary, hans tredje album i eget navn. Forventningerne er store, da Linud Lindblom fik den prestigiøse jazzpris Jazzkatten i 2012 for sit foregående album Objets Trouvés.
Han har skiftet bandet ud i mellemtiden og samlet en kvartet bestående af pianisten Carl Bagge, bassisten Pär-Ola Landin, trommeslageren Konrad Agnas og Lindblom selv på tenorsax. Det er veltempereret og afsindigt velspillet jazz i en klassisk kvartetaftapning. Lindblom er den samlende faktor med et afbalanceret saxofonspil. Et spil der hviler på inspiration fra de gamle mestre og alligevel har et frisk og nutidigt udtryk. Det er klassisk jazz med nordisk touch i et roligt tempo.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar