Vi er på Københavns førende jazzbule, Jazzhus Montmartre. Scenen er sat for en omgang intim vokaljazz. Musikerne er taget fra den øverste hylde. Man vælger at starte ud med When You're Smilin' - den kender alle. Sangerinden indynder sig med lidt henslængte fraseringer hen mod slutningen af nummeret. Hyggen indfinder sig så småt ved langbordene, hvor man vel egentlig bare mangler at folk nynner med, mens de arm i arm vugger i takt. Den gode stemning for det voksne publikum fortsætter lidt endnu. Vi får både en langsom version af It don't mean a thing og en opløftet version af Dinah inden den løftede stemning bliver bedt om, at sætte sig ned.
Og så kan det nok være, at pladen får lov til at begynde. Sangerinden Signe Juhl er sammen med pianisten Nikolaj Bentzons Trio med Reuben Rogers på bas og Espen Laub von Liljenskjold på trommer. Det er deres andet album sammen. Pladen blev indspillet sidste sommer.
Bentzons ballade You will always hold my heart og Juhls ballade Night Piece efterlader et stort ønske om, at det var den vej de havde fulgt på hele pladen. Det er tilstedeværende smukt og levende. Nikolaj Bentzon er en alsidig pianist, der uden problemer kan smide en Oscar Peterson rundgang, så taget letter. Men han kan også være den snedige pianist der udfordrer Carl Nielsens sang Underlige aftenlufte. A Midsummer Night’s Jazz er desværre blevet alt for ujævn. De vil lidt for meget. Jeg så helst at de lavede et album med deres eget materiale og holdte sig til at præsentere jazzklassikerne ved koncerterne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar