Vi befinder os I en tid hvor alting skal give mening, være monetært indtægtsgivende og kunne administreres og forstås via et regneark. Digteren Jesper Elving har gudskelov ikke forstået det. Sammen med musikerne Anders Mathiasen (fra Murder og Vessel), Bjørn Heebøll og Felia Gram-Hansen har han lavet dobbeltkassette udgivelsen med den besynderlige titel bekeks. Elving benytter sig af sound poetry, nonsens ord der ikke betyder noget. Det kan nogle gange lyde som når man siger et ord bagfra.
Den israelske freejazz ekspert og anmelder Eyal Hareuveni skrev i sin anmeldelse af bekeks på freejazzblog.org, at det kan kræve et kendskab til det danske sprog, hvis man skal have det fulde udbytte af vrøvleriet. Det er en ganske interessant betragtning, da det der kommer ud af Elving ikke er ord i vanlig betydning. På den anden side kan jeg godt følge Hareuveni. Det er nemlig med en umiskendelig dansk udtaleklang at ordene leveres. Her kan det have en betydning med kendskabet til det danske sprog. For selv om det uforståeligt, det der siges, så er der et tryk og sang i udtalen der giver det meningsløse mening.
Sammen med musikere der heller ikke spiller musik, der kan forstås ud fra almindelige forestillinger om musik, bliver det til en sær omgang. Eller er det så sært? Det er overvejende percussion og præparerede guitarer der bruges af de tre musikere. De spiller både frirytmisk og frimelodisk. Sammen med Elvings fridanske sprog sker der noget usædvanligt.
Under aflytningen af de to bånd afmonteres vore ophobninger af forudindtagethed stille og roligt. Som i en mental omgang strippoker, bliver klæderne vi har lagt ned over vores opfattelse af ord og sprog fjernet. Ved afspilningen af side 4 (der ikke hedder side 4 - men er fire prikker) nikker jeg og siger rojts faka.
insulamusic.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar