fredag, august 26, 2016

Martin Kirkegaard: Artvectum - ledsagelse/ord/lyd/første - digte fra jazzens vold (DaFuGa/Forlagt for ophobet litteratur) digtsamling

For et par år siden startede jeg en facebookgruppe Jazzogvinyl, hvor jazznørder, freaks og hipsters kan mødes og dele deres begejstring for jazz - og i særdeleshed jazz på vinyl. Her var der i en periode en fyr ved navn Nitram Coltyard, der slog sine digte op, om forskellige plader han havde hørt. 

Nitram Coltyard var et alias for Martin Kirkegaard, der nu har samlet digtene og flere til i en bog. Digtsamlingen Artvectum har fået undertitlen ledsagelse/ord/lyd/første og underundertitlen digte fra jazzens vold. Han er næsten uudtømmelig i ordrigdom og fantasi. Noget han omsætter, når han sætter ord på jazzlytningen. At han også er guitarist er en anden historie.

Pladerne som han har sat ord på, er som taget fra mine pladehylder. Allerede her, spændes min interesse til det yderste. Martin Kirkegaard har fordomsfrie og nysgerrige ører.

små springperler i knas drejer rundt
i et uforudsigeligt ostinat der spiser sig selv
vinylens åndedræt af støj
toner på vådt sandpapir vibrerer sig gennem nålen
svagt dansende i rillen på den blanke snurrende sorte overflade
- støj i vinylland #1

Gamle mestre: Mingus, Komeda, Miles, Ayler, Coltrane og Webster. Århusianske stjerner: Jakob Bro og Jakob Buchanan. Men også belgiske The Bureau of Atomic Tourism, svenske e.s.t., tyske Brötzmann, danske Carsten Meinert og norske 1982. Der er et digt om Johannes Røds diskografi Free Jazz and Improvisation on Vinyl og Lars Greves Breidablick. Martin Kirkegaard sætter ord på stemninger. Improviserer med ord. Leger med ord. Smager på ord. Beskriver.

a fine crystal falder ud på gulvet
bliver liggende og skinner i lang tid
uden at fortælle mig andet end den er smuk
hård men alligevel blød som smør
en vidunderlig lille vals i tre
minder mig om at alt er det hele værd
sådan kan det også være 
når året ledes mod sin ende (note: skrevet den 31.12.15 - påbegyndt kl. 19.35)
- The Art Farmer Quartet feat. Jim Hall To Sweden with love

I de lyrisk svingende passager og fortællinger om sine mentale jazzoplevelser, kan han sine steder minde om Jørgen Leth. De vil begge informere og sætte ord på følelser. Det er forklarende og har man først den samme jazz, som Martin Kirkegaard, inde under huden er det både rørende, bevægende og fedt med nogle velplacerede ord. Martin Kirkegaard kan bruges som en guide, en mentor og katalysator. I den sidste del af bogen har han skrevet sit manifest. Om at skrive sit navn i jazz, om at blive berørt af musikken og om at købe vinyl. 

Jeg har modtaget nr. 7 ud af 50 nummererede eksemplarer. Det er smal musik der beskrives i et format, der heller ikke sælges i shitloads. Hvis du har læst denne anmeldelse til ende, så er der en god chance for at du tilhører den lille målgruppe for denne skønne bog. Det er en bog der har fulgt mig rundt på min sommerferie og beriget den med gyldne øjeblikke af ord. Køb den. Den vil blive taget frem igen og igen.

Ingen kommentarer: