Årets 10 bedste danske jazzplader og lidt til 2016

For 13. gang kårer jeg her på bloggen årets bedste danske jazzplader. Kåringen er i de senere år suppleret med Jazznytprisen, der for et par måneder siden gik til Jens Mikkel for pladerne Books og Books Live, som han har lavet med gruppen I Think You’re Awesome.

Nu er tiden kommet til at afsløre resten af de danske jazzplader, der har givet mig de største lytteoplevelser foran stereoanlægget eller i hovedtelefonerne i 2016. Det er jazzplader der afspejler den tid vi befinder os i. Det er plader der er med til, at udvikle jazzen. Der hvor jeg tænker at jazzen er sprællevende og stadig har en betydning for musik. Det er en blandet stak jazzplader, der forhåbentlig kan være med til, at inspirere jazzlyttere rundt omkring. God fornøjelse!

Årets Jazznytpris

I Think You're Awesome: Books (Jaeger Community)

I Think You’re Awesome: Books Live (Jaeger Community)

Jens Mikkel, der står i spidsen for I Think You’re Awesome fik Jazznytprisen i oktober måned ved en koncert på Fermaten i Herning. 

Med de to nye udgivelser indtager I Think You’re Awesome en ny og endnu stærkere position i dansk jazz. De træder ind på det samme område som Ibrahim Electric og Girls in Airports. Jazz der henvender sig langt ud over jazzens rækker.

Årets bedste danske jazzplader

Heine Hansen Trio: Signature (Storyville)

Alt er tilgivet for den lange tid, det har taget før der kom et album fra Heine Hansen. Her er melodi og virtuositet i højsædet, på et album der insisterer på sammenhængen og historien.

Jakob Bro: Streams (ECM)

Jeg er som dansker og jazzfreak meget stolt af, at opleve det som Bro præsenterer for os og verden. Han flytter sig hele tiden, samtidig med at han står fast på sit eget udtryk.

Boujeloud: Candyprince (Boujeloud)

Candyprince er en festplade, en decideret grammofonbasker. Den er emotionelt oprivende og ubehersket svedig. Det er punk, jazz og avantgarde. Der er ingen hellige køer for Boujeloud. 

Phronesis: Parallax (Edition)

De er i dag et af de bedste bud i Europa på, at triojazz både kan være avanceret og charmerende uden, at indtage en leflende og kedelig position.

Fiil Free: Everything is a translation (Fiil Free Records)

I den eksperimenterende ende af jazzen, hvor løse strukturer og nyskabende impro lever, fremfører de dybt original musik. Det er et berøringsvenligt improjazz album.

Løvdal/Landæus/Danielsson/Gullotti: Very Well vol. 1 (ILK)

Løvdals tempererede saxofon understreger ret tydeligt hvad han kan. Det er jazz af den slags, der får hjertet til at slå og blodet til at bruse.

Jesper Thorn: Big Bodies of Water (Moveable Records)

Thorns bas er limen der får  musikken til at hænge sammen. Flydende melodilinjer på flygelhornet, balancerer mellem det smukke og det kantede. Musik med en underliggende støj blander sig med elegant klaverspil.

Henrik Pultz Melbye Trio (HPM)

Det er tryghedsskabende jazz fyldt med knaster og torne. Første plade i eget navn er jazznær og poetisk. Det er jazz til purister og hipsters. 

Lars Bech Pilgaards Slowburn: Som før (Mom Eat Dad)

Det er helende, nutidig dansk musik, der på tværs af genrer bruger løs af minimalisme, jazz, impro, rock, world og klassisk. 

Bremer/McCoy: Forsvinder (Raske Plader)

De mødes på lige vilkår og fylder lige meget. Udtrykket er energisk beroligende. De spiller lækre melodier, der passer med det samme.

Årets historiske jazzudgivelse

Tom Prehn: Axiom (Rune Grammofon)

Det er stadig vildt med 53 års afstand. Det er præmatur free jazz. Det er netop charmen ved pladen. En plade som først nu er blevet tilgængelig, efter at have eksisteret som testpres i alle årene.