Der findes multimange soloudgivelser fra den amerikanske pianist Keith Jarrett. Flere af dem har endda klassikerstatus. Hvad så, når der kommer endnu en udgivelse? Er det en klassiker eller i det mindste en af dem, der bare skal høres?
Det er i allerhøjeste grad det sidstnævnte. Om det er en klassiker, det må tiden vise. Det er et faktum at Ivan Rod har givet pladen seks stjerner på gaffa.dk og at Kjeld Frandsen har inkluderet den på sin liste over årets bedste jazzplader i Berlingske Tidende.
Den aktuelle udgivelse A Multitude of Angels er musik fra fire koncerter, som Jarrett afholdte i løbet af en uge i Italien i 1996. Modena, Ferrara, Torino og Genova fik besøg af soloklavermaestroen der efter disse koncerter holdte en længere pause, da han fandt ud af, at han gennem længere tid havde lidt af kronisk træthedssyndrom.
Det er de sidste koncerter, hvor han spiller et helt sæt, op til tre kvarter, uden pause. I løbet af de fire koncerter præsenteres vi for nogle af Jarretts allerbedste sider. Det er imponerende, hvordan han genopfinder sig selv foran flygelet ved hver eneste koncert. Der er inspiration fra den klassiske musik, Bach, Debussy og Satie og der er gospel og bluesreferencerne. Han skriver i de åbenhjertige covernoter, at han spillede som om gjaldt det livet og man tror ham, når man hører musikken. Denne box er et absolut must for alle Jarrett-fans.
Lydmæssigt er det også en særlig Jarrett plade. Han har selv optaget musikken ved hjælp en af en Sonosax DAT båndoptager, nogle high end kabler og et sæt Bruel & Kjær mikrofoner, der var sat direkte i DAT maskinen. Ingen mixer eller effekter. Lyden er nærmest dokumentaristisk. Den velkendte ECM lyd, som Jan Erik Kongshaug så ofte har udstyret Keith Jarretts plader med, må vi undvære denne gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar