Den danske guitarist Kristian Borring er aktuel med sit tredje album. Han bor i London og har haft sit musikalske virke i den engelske hovedstad i mange år. Et hurtigt kig på hans hjemmeside indikerer heller ikke, at han har spillet i Danmark i de senere år, hvilket forklarer at jeg var rimeligt blank over for det jeg kunne møde på pladen. Kvartetten er tilsyneladende den samme som han brugte på de foregående plader. Forskellen er dog at de denne gang er alene. På det første album var saxofonisten Will Vinson med som gæst og på det næste, var det vibrafonisten Jim Hart. Kvartetten består af Arthur Lee på piano, Mick Coady på bas og Jon Scott på trommer.
Stilen er livligt pulserende jazz, hvor man fornemmer at det er nogle musikere der er trygge ved hinanden. De spiller i høj grad sammen som en enhed. Det er jazz der trækker på elementer fra det tidlige Kurt Rosenwinkel, rock og såmænd også et touch af det nordiske. Det er jazz af den melodiske slags.
På samme pladeselskab Jellymould er en anden dansker, der også har valgt at gøre karriere i det engelske. Bassisten Henrik Jensen og bandet Followed by Thirteen, er aktuelle med opfølgeren til debutalbummet Qualia fra 2013. Han har holdt sammen på gruppen, hvor danske Esben Tjalve sidder ved pianoet, italienske Antonio Fusco ved trommerne og den amerikanske trompetist Andre Canniere. Der er genvalg til den dynamiske stil fra første album. Jensen lægger ikke skjul på inspirationen fra Thelonoius Monk og Drew Gress. Det er moderne opdateret akustisk jazz, hvor der er fokus på sammenspillet. En spændende plade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar