Årets bedste danske jazzudgivelser 2019

For 16. gang har jeg lavet en liste over årets bedste danske jazzplader. Der er flere grunde til, at jeg laver sådan en liste. Først og fremmest for min egen skyld, jeg elsker lister! For det andet og det er mere vigtigt for dig. Det handler om at hjælpe jazzlyttere - altså dig - på vej gennem de mange danske jazzudgivelser der udkommer. Jeg ved godt at det ikke er muligt, at høre alt som jeg skriver om.

Så her er der skåret ind til benet. Listen indeholder det som jeg synes er vigtigst, at du hører, rører og køber fra 2019.

Jazznytprisen er allerede overrakt til Abekejser. Som Politiken konstaterede i deres positive anmeldelse af pladen, så havde bandet fået prisen næsten inden albummet var flyvefærdigt. Det er ganske rigtigt, at pladen var frisk fra vinylpressen, da jeg gav dem prisen. Allerede inden pladen kom var jeg mere end opmærksomme på dem. Flere numre fra pladen var allerede på streamingtjenesterne. De albummet så kom, var der ingen tvivl. De gav mig meget mere på den lyttemæssige rejse ind i deres fantasifulde univers, end jeg havde turdet håbe på.

Som noget nyt har jeg opfundet en kategori, der hedder Årets Outsider. Pladen kan ikke kvalificere sig til en plads på listen over årets bedste danske jazzplader. Manden bag pladen er nemlig skotte. Han har lavet en plade med danske melodier og jeg synes at den er så umanerligt vellykket, at den burde have været med på den danske liste. Men som skotte (med dansk mor) får guitaristen Haftor Medbøe sin egen kategori med pladen Hvor en var baen.

Den opmærksomme læser bemærker nok, at der er hele tre duoplader på listen. Kometdebutanterne fra Århus, Svaneborg Kardyb har braget igennem med deres ellers stilfærdige musik. DMA statuetter, konkurrencevindere og masser af airplay på P8jazz er ikke mange debutanter forundt. Orgelduos tegneserie og jazz univers ligner intet andet og Bremer/McCoy er klar til at erobre verden med deres Utopia.

Der er er flere debutanter på listen. Unge Ginne Marker har allerede erobret mange lytteres hjerter inklusiv mit. Claudia Campagnol har lavet et album, hvor den sikre blanding af r’n’b og fusion sikrede nomineringen til DMA Jazz og mit lytterhjerte. Tobias Wiklund har huseret i flere år på den danske jazzscene og med sit første album i eget navn har han imponeret mere end rigeligt.

The Kutimangoes tredje album er også blevet deres bedste. Duoen Yngel og samarbejdet med indoneseren Teguh Permana har lavet en af den slags plader, der ikke kan slippe taget i lytteren. Det samme med Randi Pontoppidans Rooms. Eksperimenterende musik af den givende slags. Der er også blevet plads til en gammel kending på listen. Carsten Dahl er svær at komme udenom, når han sammen med Stefan Pasborg og Nils Davidsen spiller standards som de lyder i drømme.

God fornøjelse med jazzlytteriet. Det er både helende, givende og magisk.

JAZZNYTPRISEN

Abekejser: Floating through the universe (AMP)

ÅRETS BEDSTE DANSKE JAZZUDGIVELSER 2019

Bremer/McCoy: Utopia (Luaka Bop)

Carsten Dahl Trinity: Painting Music (ACT)

Claudia Campagnol: I’m Strong (Giant Sheep)

Tobias Wiklund: Where spirits eat (Stunt)

Svaneborg Kardyb: Knob (Blikflak)

Orgelduo: Hr. & Fru Orgelduo travels The World (Orgelduo)

The Kutimangoes: Afrotropism (Tramp)

Ginne Marker: Seasons to come (Giant Birch)

Yngel & Teguh Permana (Resonans)

Randi Pontoppidan: Rooms (Chant)

ÅRETS OUTSIDER

Medbøe/Halle/Malling: Hvor en var baen (Copperfly)

Svaneborg Kardyb: Knob (Blikflak) LP/DL/stream

De er kommet snigende ind på mig i løbet af året. Duoen Svaneborg Kardyb vandt JazzDanmarks Jazzkonkurrencen tidligere i år og nuppede siden en masse airplay på P8jazz og to DMA statuetter. Det er musik skabt i fred og ro over mange kopper kaffe.

Nikolaj Svaneborg på Wūrlitzer og piano og Jonas Kardyb på trommer har skabt et unikt og behageligt univers. Her er ingen effektjageri eller leflen for hurtighed. Det er enkel og næsten minimalistisk musik.

Pladen åbner famlende med et hurtigt metronomlignende beat, der er uro og lettere skramlen underneden. Vi er over halvvejs inde i nummeret inden Nikolaj Svaneborgs varme touch på Würlitzeren sætter standarden og stemningen for albummet.

Svaneborg Kardyb ligner sig selv og ingen andre. Pladens andet nummer og titelnummer er hittet Knob. Würlitzeren tilføjes en enkel basgang. Jonas Kardybs trommespil, hvor der sker så meget og alligevel så lidt, lægger en steady rytme. Nikolaj Svaneborg skifter til piano på det følgende nummer Svalen. Den norske sangerinde Eline Hellerup Åsbakk kigger forbi på Et lite øyeblikk bare. Skal vi standse her? Et lille øjeblik bare? Eller blive her hele dagen. Bare se på udsigten? På fjeldet?...

Det er dagsordenen. Der er så mange muligheder i det lille øjeblik, hvor vi tager den med ro og smelter sammen med Svaneborg Kardybs beroligende og givende musik.

Albummet lukker ned med den næsten 10 minutter lange Palads. En mikroepisk slutning på et album, der fint dokumenterer et stort år for Svaneborg Kardyb. Den er lige udgivet på vinyl og er stærkt anbefalelsesværdig!

Svaneborg Kardyb på Facebook

Nikolaj Dam/Peter Buch/Peter Bruhn: Improvisationer (Forlaget Kornmod) kassettebånd >> Malte Dueholm: Er bladene blæst ned (Malte Dueholm) kassettebånd

Den energiske og idérige iværksætter Jonas Torstensen fra Odense startede i sommers Forlagt Kornmod, hvor han udover at distribuere supersmalle kassette- og vinyludgivelser også selv udgiver værker. Den første jeg har fået fingrene i, er med en fynsk trio, der spiller improvisationsmusik. Den ene side er med musik fra Teater Momentum i Odense. Det er min favoritside. Her spilles der skrøbelig saxofon henover en klumpet masse af lyde fremmanet af guitarer. Det low fi ambient impro, når der satses og eksperimenteres. Den anden side indeholder en optagelse fra Kunsthal Ved Siden af i Svendborg. Her bliver det mere sart og transparent. 

Det andet bånd er af en helt anden karakter, Det er guitaristen Malte Dueholm, der lavede EP’en Idyllendal for et par år siden, der har samlet et spændende band med Jonatan Bak (bas) og Simon Forchammer (trommer), der begge kendes fra Alawari der vandt Ung Jazz i 2017 og Jeppe Cloos (sopransax) og Laurits Hyllested (percussion). Det er nutidig nordisk avantgardejazz, der emmer af emotionelle lydlandskaber. Malte Dueholms guitar befinder sig i et flydende univers, Jeppe Cloos lyder som en ung Jesper Zeuthen. Forchammer og Hyldings trommer og percussion skaber sanseligt tæppe til Dueholms stemningsfyldte musik. 

Jean-Sébastien Simonoviez & Jakob Dinesen: Spirits of the waterfall (iMusician/Hâttve) CD/DL/stream

Gennem de sidste mange år har saxofonisten Jakob Dinesen overvintret i Thailand. Her er nye samarbejder opstået, hvilket vi bla. har hørt på flere af Dinesens udgivelser. Det er også i Thailand at han har mødt den franske pianist Jean-Sébastien Simonoviez. De har lavet et duoalbum sammen. Simonoviez er en erfaren herre, der udover at have lavet flere musikalske projekter i Asien også har en del udgivelser på samvittigheden.

Duopladen er en rolig sag, hvor det er de to musikeres stærke samspil, der er attraktionen. De mødes i øjenhøjde gennem de to instrumenter. De går ind i kompositionerne og tager ejerskab. Materialet er en blanding af numre af Dinesen, bl.a. den smukke hyldest til Nicolai Munch-Hansen, Nicolai smuk, der også var med på Dinesens seneste album, numre af Simonoviez og et par stykker de har skrevet sammen. Desuden er standarden Here’s that rainy day også kommet med på den vellykkede plade, der passer godt til en stille stund.

Rógvi Á Rógvu & Kim Kristensen: Hviskende Varder (Tutl) CD/DL/stream >> Alda Magna: Like faces in the water (Tutl) CD/DL/stream

Bag det pudseløjerlige navn Hviskende Varder finder man pianisten med mere, Kim Kristensen og den færøske trommeslager og percussionist Rógvi Á Rógvu. De har lavet et impro-album, der placerer sig frit mellem moderne klassisk kammermusik og elektronisk musik. Musikken er af en undersøgende karakter, hvor der males på de store klangflader. Musikken er surrealistisk - ligner noget og så alligevel ikke. Kim Kristensen ukonventionelle måde at bruge synthesizeren på, er en af pladens store kvaliteter.

De to musikere kender hinanden fra Alda Magna, der også har lavet et nyt album i år. Like faces in The water er bandets fjerde album. Musikken er mere konventionel end Hviskende Varder. Alligevel lyder Alda Magna ikke som så meget andet. Der er elementer af fusionsjazz, med både fløjte og vellyd. Kim Kristensen er til gengæld ikke forudsigelig og ligefrem. Derfor sidder man tilbage med en oplevelse af, at have hørt plade, der ikke lige er til at placere. Det er primært på grund af Kim Kristensens store og nysgerrige måde at tilgå jazzen på.

Kim Kristensen

Holum Balle 4: Drømmelys (Gateway) CD/DL/stream

Den herboende norske trompetist Randi Holum og den danske pianist Niels Balle lægger navn til Holum Balle 4. Her mødes de omkring en række nordisk klingende kompositioner. Sammen med Ida Hvid på bas og Jesper Uno Kofoed har de lavet et behageligt og beroligende album.

Randi Holum har lyttet til- og ladet sig inspirere af Chet Baker. Noget der klæder de nordiske klange.

Anna Kruse er med på vokal på flere numre - og giver med sine svenske ord, det sidste løft til det nordiske samarbejde. 

Her er sange i mol-stemning, som Vinter uden sne og perlende lette sange som Sommer Samba. Mens et nummer som Til deg er ren Chet Baker goes nordic stemning. Hen mod slutningen af albummet bliver der atter plads til brasiliansk stemning på Far Vel og til Jan Johansson’sk stemning med Vals fra Småland, hvor Ida Hvid lægger ud med en flot og inspirerende bassolo.

Marie Mørck Quartet: Fooling around (AMP) CD/DL/stream

Den danske sangerinde Marie Mørck har lige debuteret med albummet Fooling Around. Hun har lavet pladen sammen med musikere, som hun mødte på Skurup Folkhögskola, da hun gik der for flere år siden. Hun har samlet et stærkt hold af unge musikere; pianisten Britta Irves fra Estland, bassisten Jon Henriksson fra Sverige (som vi herhjemme også kender fra Aloft Quartet) og trommeslageren Jonas Bäckman fra Sverige. De bliver suppleret på enkelte numre af de danske saxofonister Simon Balvig og Søren Høst, Lies Hendrix på akkordion og Oliver Kragelund på vibrafon.

Marie Mørck bruger ubesværet klassisk jazzvokalsang inspireret af Ella Fitzgerald, som på We have all Day. Der er moderne dynamisk jazzvokal inspireret af Esperanza Spalding, som på titelnummeret Fooling around. Der suppleres også med overraskende moderne vokalexcesser i stil med Björk. Det sidste sniger sig ind undervejs på numrene med tempo og temperament. Det danske sprog får en hilsen med den smukke Bornholm.

En af de store gevinster ved pladen er Marie Mørcks evne til, at iscenesætte musikken. Hun bruger musikerne og de ambitiøse arrangementer til at fremme stemningerne i sangene.

Grundlæggende er Fooling around en god debut. Mit indtryk er, at vi kun lige har set begyndelsen på en karriere der kommer til, at sætte nogle eftertrykkelige fodspor på den danske jazzscene.

Facebook

Matias Fischer: Adaption (Blikflak) DL/stream

Selv om hip hop er tidens mainstreammusik og mange yngre danske jazzmusikere har haft en ungdom med ørerne rettet mod hip hoppen, så er det først indenfor de seneste par år, at hip hoppen er begyndt at snige sig naturligt ind i dansk jazz og blive hørbart uden, at være en påklistret gimmick.

Trommeslageren Matias Fischer har på sin debut-EP Adaption en underliggende hip hop inspiration i trommespillet. Sammen med bassisten Kenneth Dahl Knudsen og den lettiske pianist Edgars Cirulis har han lavet en plade med inspiration fra naturen. En af hans store inspirationskilder er gåture igennem en tæt, tung skov, for lige pludselig at nå til en lysning med en træstub, hvor der er plads til at ånde ud.

Åbningsnummeret Adaption er et powerfyldt nummer med en masse breaks og et percussivt pianospil. Det fungerer medrivende effektivt. Kenneth Dahl Knudsen spiller elbas og Edgars Cirulis tilføjer lidt synth til klaveret. Noget der bliver helt tydeligt hen mod slutningen af nummeret Change of weather.

Trioen bevæger sig på inspirerende vis gennem tid og rum. EP’en Adaption er samtidig et rammende dokument på, at Ålborg har en boblende jazzscene, hvor særligt Kenneth Dahl Knudsens tilstedeværelse er med til, at løfte musikken ud af byen.

Gunnar Halle: Halle's Planet (Ozella) LP/DL/stream

Den norske trompetist Gunnar Halle som vi herhjemme bla. kender fra Pierre Dørges New jungle Orchestra og fra mange andre sammenhænge, har lavet en ny plade i eget navn.

Halle’s Planet åbner i et rivende “elektriske Miles” modus, med Black Matter. Halle er sammen med Putte Johander på bas, Stephan Sieben på guitar og trommeslageren Knut Finsrud i højre kanal mens trommeslageren Wetle Holte tager sig af venstre kanal. Gunnar Halle supplerer trompeten med keyboards undervejs. Stilistisk befinder vi os i et jazzrocket univers. Det er en tand mere civiliseret end bandet Torsion Beat, som Halle også er medlem af.

Gunnar Halle er rundet af Miles Davis, men også så meget andet. Side B åbner med The bright side of the moon, hvor det straks er blevet lysere, med en let sangbar og luftig melodi. Pladen bringer os rundt på Halle’s Planet. Her er både ballader, som Støl og en masse inspiration fra eksempelvis indierocken. Gunnar Halle har lavet en god og afvekslende plade med et samlet udtryk. 

Gunnar Halle

Esben Brandt: I wonder what you see (Gateway) LP/DL/stream

Der er gået fem år siden vi sidst hørte fra guitaristen Esben Brandt på plade. I mellemtiden har han tilføjet vokalen til sit repertoire og synger på alle numrene på pladen. Der er noget særligt ved jazzmusikere, der begynder at synge. Det lyder nemlig ganske ofte henad det instrument de spiller på. Det gør sig i høj grad gældende for Esben Brandt. Hans guitarspil er enkelt og nærværende. Det samme er vokalen. Han synger melodien sammen med guitaren, hvilket tilføjer en skrøbelig smuk dimension til det hele.

Esben Brandt befinder sig i balladeland sammen med nogle musikere, der til fulde forstår Esben Brandts musikalske idéer. Selvfølgelig løber saxofonisten Cesar Joaniquet naturligt med opmærksomheden. Hans let støvede, Lee Konitz-lignende saxofonspil er berigende og understøttende. Jakob Roland på bas og Andreas Fryland på trommer er diskret og elegant tilstede. I wonder what you see er ikke en plade, der larmer unødigt. Det er en plade med smukke og beroligende jazznumre, der handler om kærligheden og livet. 

Esben Brandt

E.S.T.: Live in Gothenburg (ACT) LP/CD/DL/stream

Da Esbjörn Svensson Trio/E.S.T. indtog scenen i Konserhuset i Göteborg en oktober aften i 2001 befandt de sig mellem de to markante albums Good Morning Susie Soho fra 2000 og Strange place for snow fra 2002. De var lige midt i deres kunstnerisk mest frugtbare periode. 

Esbjörn Svensson kaldte sidenhen koncerten i Göteborg for en af de bedste, som de nogensinde havde spillet. Nu er den blevet udgivet på 2 CD’er og 3 LP’er. Det er ikke fordi vi er blevet snydt for liveplader med trioen. Deres andet album fra 1995 var et live album. Siden er der kommet regulære livealbums fra Hamburg og London. Der var en liveplade fra Berlin med som bonus til 2005-albummet Viaticum. Min favorit har nu altid været DVD'en Live in Stockholm, med en koncertindspilning fra december 2000. Mange af numrene fra DVD'en går igen på den nye plade. En ret væsentlig afvigelse er, at der ikke længere er Thelonious Monk-numre med på repertoiret i Göteborg.

I 2001 var det kun bassisten Dan Berglund der brugte effekter på sit instrument, som eksempelvis på Good Morning Susie Soho. Noget der kom til at ændre sig kraftigt sidenhen. Det er måske også derfor at jeg holder ekstra meget af E.S.T. på det her tidspunkt. I 2001-udgaven var udtrykket mere rent og enkelt, selvom den senere så effektladede trio også var god. Temperamentet bobler lige under overfladen og kommer tydeligst frem under Magnus Öströms trommesolo på nummeret The Bowling, der aldrig er udgivet i en studieversion. Her lader Öström sig rive med og stønner eksalteret.

Vi bliver præsenteret for nogle af Esbjörn Svenssons stærkeste kompositioner, hvor From Gargarins point of view står skarpt og smukt. Live in Gothenburg hører helt naturligt hjemme i enhver E.S.T. fans samling. Andre kan klare sig med mindre - selvom det bliver svært, hvis man har et blødt punkt for moderne nordisk jazz.

ACT Music

Keith Jarrett: Munich 2016 (ECM) CD/DL/stream

Han har kun optrådt en gang siden denne koncert blev indspillet. Det var i 2017, hvor han spillede i Carnegie Hall i New York. Siden har den snart 75 årige legende Keith Jarrett ikke spillet koncerter.

Når man hører Munich 2016, der er indspillet i München, hjembyen for Keith Jarretts faste pladeselskab, ECM Records, får man ikke tanken at han er færdig.

Tværtimod! Han spiller med en styrke og kraft, en kunstnerisk stamina som det kun er få forundt.

Han kan spille med poppens emotioner, som i part III. Med tyngde og nerve som i part IV. Løsrevet som i part VII. Det er Keith Jarrett i udfoldelsen af øjeblikkets kunst. 

Improvisation og instant komposition i et sammenvævet filter. Efter 12 improviserede stykker, lukker han ned med 3 jazzstandards - og det er meget let at lade sig rive med, når han spiller Somewhere over the rainbow. 

Munich 2016 viser med al tydelighed, hvorfor Keith Jarrett gang på gang betager os. Det er soloklaver i absolutte verdensklasse.

ECM Records

Rasmus Kjær: Turist (Wetwear) LP/DL/stream

Albummet åbner med en fortryllende rytme, der lyder som noget fra et konsolspil fra 90'erne. Mønter og champignoner flyver om ørerne på mig. Rasmus Kjær har lavet albummet Turist. Et album der tog sin begyndelse for 12 år siden, hvor han turnerede i USA med Under Byen.

Da Rasmus Kjær for snart 4 år siden udsendte albummet Orgelimprovisationer, skrev den nordjyske jazzmusiker og kirkeorganist Niels Ole Sørensen en hård anmeldelse af albummet i Jazzspecial. Det handlede mest om Rasmus Kjærs manglende forståelse for det indviklede kirkeorgel.

Rasmus Kjær er ikke kirkeorganist. Han var en instrument turist på gennemrejse og opdagelse. Det er han fortsat.

Han er tilbage i eksperimenterne, hvor han ikke bruger lyde, toner, klange og instrumenter som de oprindeligt var tænkt.

Det er derfor at albummet Turist bliver så berigende. Den lyseblå vinyl pakket ind i et cover med en pixel-turist udenpå, er en halv times rejse i et grænseløst forunderligt univers. Rasmus Kjær har en fordomsfri og nysgerrig måde at skabe elektronisk musik på. Det er krautrock og 90’ernes Nintendospil, der krammer og kysser, har sex og laver et barn.

Rasmus Kjær

Blicher Hemmer Gadd: Get that motor runnin’ (c-nut Records) LP/CD/DL/stream

Vi befinder os i en tid, hvor førerløse biler der ikke bruger fossile brændstoffer snart bliver hverdag. Det handler trioen Blicher Hemmer Gadd’s nye album Get that motor runnin’ ikke om. Budskabet er at vi skal sætte i gang og lade musikmotoren køre - ikke i tomgang - men i soul-gang.

Det er trioens tredje album. Saxofonisten Michael Blicher har endnu en gang skrevet en håndfuld smukke organiske melodier, der lyder af en anden verden og tid. Han har ånden fra rhythm’n’blues og souljazz med. Sammen med Dan Hemmer på orgel og verdensstjernen Steve Gadd er trioen noget nær det bedste bud på nutidig souljazz.

At Steve Gadd er medlem af trioen er svært at forbigå i tavshed. Gadd takkede JazzDanmark ved den nylige Danish Music Awards for jazzen på Bremen. Her spillede trioen og Gadd greb mikrofonen for, at fortælle om dengang Gadd og Michael Blicher mødtes på JazzDanmarks Summersession på Vallekilde Højskole. Det blev starten på trioen, der altså stadig eksisterer og turnerer.

Blicher Hemmer Gadd har atter lavet en plade, der vil finde vej til pladespilleren, når der brug for fest i hverdagen. Iøvrigt er der sket lidt nyt. Paul Carrack synger på The first One to know. Pianisten Peter Rosendal, percussionisten Eddi Jarl og guitaristen er diskrete sidemen på det vellykkede album.

Bandcamp

Thomas Sejthen Trio (Gateway) LP/DL/stream

Han er umulig at komme udenom, når man skal fortælle historien om den århusianske jazzscene gennem de seneste 10 år. Bassisten Thomas Sejthen har været med hele vejen sammen med sangerinden Indra Rios Moore, han er fast mand i Uffe Steen Trio. Han har spillet eksperimenterende jazz i Admiral Awesome, børnejazz med Brumbasserne og bla. medvirket på plader med Morten Haugshøj og Simon Eskildsen.

Det er først nu, at der kommer et album i hans eget navn. Her sætter han en tyk streg under det som vi allerede ved. Thomas Sejthen spiller med en særlig koncentration og intensitet. Han er steady, pålidelig og tydelig. Der spilles ikke med floromvundne bastoner. Han spiller det nødvendige og når han gør det, så udtrykker han meget mere end de fleste gør med det dobbelte.

På pladen vælger han også trioformatet som grundsten. Trommeslageren Jesper Bo Knudsen, som han spiller med i Uffe Steen Trio, er manden der ikke svigter. Hans fornemmelse for Sejthens stemning og timing er berigende for trioen. Sidste mand er saxofonisten Mads Ole Erhardsen, der med ro og overskud serverer Sejthens musik med sans for melodi og improvisation og gør det komplicerede ganske ukompliceret at lytte på.

Albummet byder på det skæve og åbne, som TST Bluezz, hvilket ellers ikke dominerer på albummet. Jakob Buchanan gæster på trompet på nogle enkelte numre. Pladens hit er den Monk-inspirerede Monkish, der følges godt op af den Salt Peanuts lignende Rhythm for Mr. Ryde.

Thomas Sejthen Trio domineres af Sejthens lækre basspil. Den er et must have for dem, der har nydt ham i Indra og Uffe Steen Trio og for andre bas- og jazzafficionados er den meget anbefalelsesværdig.

Thomas Sejthen

Erum: Zhu (Nielsstorgaardmusic) LP/DL/stream

Trommer og guitar efterlader ingen tvivl. Det er heavy! Saxofonernes tilstedeværelse diskvalificerer dog bandet i at få et job på Copenhell. Selvom de til tider lyder som om de er skabt af djævlen.

Heavy - ikke som i tung i røven - men som i heavy metal. Det er århusianske ERUM der blander heavy metal og improvisationsmusik på den helt fantastiske vinylplade ZHU.

Det er guitaristen Niels Bach Storgaard der står i spidsen og har skabt musikken. Med et frimodigt letsind drager han uforudsigeligheden og improvisationerne ind i den tunge rocks mere faste og forudsigelige struktur.

Trommeslageren Frederik Bülow fra Abekejser og meget andet, spiller de tungeste trommer og er sammen med bassisten Frederik Hagner den solide bund. Saxofonisterne Zeki Jindyl (fra Narcosatanicos) og Jonas E. Andreasen forstår at bevæge sig mellem et frisættende vanvid og rifflignende saxofonhegn.

Niels Bach Storgaards heayguitar sætter stemningen. Det er tungt og fantasifuldt. Ikke som så mange andre.

ERUM på Facebook

Den Danske Salmeduo: Du skønne land (Aero Music) CD+bog

En af jazzens klassiske dyder og helt store styrker, er måden hvor man skaber noget nyt ud fra noget bestående. Jazzens standards, hvor man giver gamle stærke musical- og showsange en ordentlig omgang jazz, er for mange selve kernen af jazz.

Danske melodier har pletvist siden Bruno Henriksens Arenaorkester tilsatte en ordentlig dosis swing til Marken er mejet i 30’erne, også fået sin omgang jazz. Nogle har endda rendyrket det. Ligesom Den Danske Salmeduo der i sagens natur primært har beskæftiget sig med salmer. Undervejs har enkelte ikke-kirkelige sange sneget sig ind på saxofonisten og klarinettisten Christian Vuust og pianisten Hans Esbjergs repertoire.

Det nye album Du skønne land tager udgangspunkt i de sange som man sang i Sønderjylland i årene efter krigen i 1864. En periode hvor man ligefrem fik sin egen sangbog i det tidligere danske område. Enkelte sange var endda i perioder forbudte at synge, da de blev en tand for nationalistiske for tyskerne.

I 1920 blev Sønderjylland genforenet med Danmark. Kong Christian X red over grænsen på den hvide hest. I forbindelse med 100 års jubilæet har Den danske salmeduo indspillet 25 sikre hits fra dengang og enkelte nye, skrevet i samme ånd. I den medfølgende bog er der forord af biskop Marianne Christiansen og en indsigtsfuld og spændende artikel om sange og sangtradition i Sønderjylland skrevet af museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen.

Katrine Nyland Sørensen har skrevet om de enkelte melodier, så de bliver sat ind i den rette kontekst. Hvorfor er de en del af den Sønderjyske historie. Det alene er spændende. Den danske salmeduo er skarpe i deres jazz og bruger både Erroll Garner, Ben Webster og Keith Jarrett som inspirationskilder, når de meget danske melodier bliver til jazz. Det er vel at mærke jazz, som den spilles af nogen der har melodierne med i blodet og sjælen.

Det er den hidtil stærkeste udgivelse fra Den danske salmeduo - og det siger ikke så lidt. Deres indbyrdes sammenspil og flow skinner om kap med de smukke melodier.

I en tid hvor der bliver sagt meget ævl om nationalisme, er det fornøjelse at høre og læse om en tid i Danmarks historie - der set i et nutidigt lys ikke drukner i en kvalmende og ekskluderende nationalisme.

Den Danske Salmeduo

Addisababand: II (addisababand) LP/DL/stream

Så er det århusianske afrojazz band Addisabababand atter tilbage - og jeg bliver nødt til at finde den slidte anmelderkliché "de-er-skarpere-end-nogensinde" frem.

Den messingfyldte front med 5 blæsere og en groove 

orienteret rytmegruppe sikrer den solide bund i det kollektivt arbejdende band. De laver musikken i fællesskab, hvor det lyder som når en tænker 1, så tænker den næste 2 og resten tænker 3 og 4. Så er afrojazzfesten i gang.

På albummet er der flere højenergiske sager som Yogasvin og Druid - hvor støvet hvirvles op og afrofunken sætter sig i kroppen. Addisabababand kan mere end det og har lavet nogle skønne krøllede numre, hvor de tager den med ro. Her lader de et groove vokse stille frem, mens de enkelte medlemmer træder frem og udfolder sig med soloer. Det er ikke solopræstationer i klassisk jazzforstand. Det er istedet noget der byder ind til bandet og det samlede hele. Her er numre som Synthetic Beach og Sterling No. 1 gode eksempler.

Addisabababand laver både festlig og eftertænksom jazz og de er sammen med The Kutimangoes grunden til, at jeg uden at tøve påstår, at dansk afrojazz aldrig har lydt bedre. Det er skramlet og skarpt. Det er afro og Århus.

Facebook

Karsten Aaholm: Déjà vu (Karsten Aaholm) LP/CD/DL/stream

Allerede i 70'erne var der en tydelig forskel på jazzlyden i Århus og København. Er forskellen der også i dag? Ja, det vil jeg påstå. Jeg kommer let til at rode mig ud i noget fordomsfuldt og ikke særligt velunderbygget, når det skal forklares. En måde at forklare det på, er feks. ved at nævne nogle guitarister fra Århus. De har hver især en andel i begrebet jazzens Århus-lyd. Uffe Steen, Jakob Bro og Jeppe Lavsen er alle guitarister, der har været med til, at skabe den der særlige Århus-lyd. En lyd der måske egentlig mere er en stemning.

Jeg hørte endnu et bud på jazzens Århus-lyd i Musikhusets foyer, en søndag eftermiddag. En nærmest klassisk Århus-setting.

Guitaristen Karsten Aaholm har lavet albummet Dejavu og holdte releasekoncert i Musikhuset. Han var for mig helt ukendt, men havde jeg gået på konservatoriet i Århus havde jeg kendt manden, der er underviser på stedet. 

Sammen med Simon Eskildsen på tangenter, Morten Ramsbøl på bas og Peter Dombernowsky på percussion/trommer og Andreas Skamby på trommer (medvirker på enkelte numre på pladen) skaber han et klassisk Århusjazzøjeblik. Stemningen er afslappet og der spilles melodisk jazz der ikke prøver, at imponere med store armbevægelser og andet - i denne sammenhæng - overflødigt fyrværkeri.

Karsten Aaholm har lavet en behagelig og tilbagelænet plade. Musikken er ganske nutidig og har bla. en rod i 70’ernes rock, som eksempelvis Westcoast. Men også umiskendeligt dansk - hvilket selvfølgelig tydeligt høres på de meget vellykkede versioner af C.V. Jørgensens Sæsonen er slut og Sebastians Når lyset bryder frem. Karsten Aaholms egne melodier har også nogle åbenlyse sangbare kvaliteter, hvor særligt Last song skinner smukt igennem.

Aaholms guitarspil og arrangementer er prikken over i’et på en rigtig god Århusjazz plade.

Facebook

Saluzzi/Fracchi/Bisgaard: Lugar (Ceibo Records) CD/DL/stream

For tretten år siden udkom albummet Juan Condori med den argentinske bandoneon mester Dino Saluzzi. Pladen er en af mine helt store favoritter fra pladeselskabet ECM. På pladen spillede Dino Saluzzis søn, José på guitar. Selvsamme José Saluzzi er sammen er sammen med landsmanden Juan Fracchi på bas og danskeren Ulrik Bisgaard på trommer på albummet Lugar.

Noget af det særlige ved Juan Condori var den dragende stemning. Det samme gør sig gældende på Lugar, hvor der er ro, melankoli og luft. Albummet åbner med Carl Nielsens Tit er jeg glad. Den sætter en reference for albummet og mødet mellem Norden og Argentina. Bisgaard kender vi bla. fra Århus-kvartetten Tangojazz - hvilket også er med til at indikere Bisgaards kendskab til de argentinske musiktraditioner.

Lugar er båret af José Saluzzis smukke akustiske guitar. Han spiller virtuost og flydende med stor sans for melodien. 

Undervejs sniger der sig reallyde ind i musikken, nærmest som en stemningsmæssig kommentar til hvor vi befinder os i musikken. Det indfinder sig meget diskret og måtte gerne fylde mere for min skyld.

Grundlæggende er Lugar er meget smukt album, hvor man som lytter rider med på diset bølge af smukke toner.

Facebook

Jacob Ridderberg/Maria Dybbroe: Rituals (Bad Postures) LP/DL

En solosaxofonplade indenfor jazzen er som regel spillet og komponeret af samme person. Det er ikke tilfældet med Rituals. Her er musikken skrevet af Jacob Ridderberg og spillet af Maria Dybbroe. De kender bla. hinanden fra Ridderbergs projekt Støv og pladen I fuldt flor, der kom i 2015. På Rituals er Maria Dybbroe alene med sig selv. Hun arbejder med loops og effekter, så vi hører hende ganget op på både alt-, sopran- og barytonsaxofon. 

Jacob Ridderberg kalder selv musikken for en undersøgelse af det kunstige i det akustiske. Musikken er mødet mellem klassiske kompositionsteknikker, afrikanske pentaton skalaer og lydkunstens abstraktion. Musikken er et ritual. 

Musikkens former og klange er i et univers fyldt med gentagelser, der konstant ændrer sig og finder nye former. Det er spændende at dykke ned i. Maria Dybbroe bevæger os sikkert gennem Jacob Ridderbergs musik. Det er intenst, originalt og berigende. Rituals lyder ikke som andre plader, jeg har hørt længe. 

Bandcamp

Alberte Svenningsen: Traneblæs (Blikflak) CD/DL/stream

Det er lyrisk jazz båret af inspiration fra naturen og nogle gode melodier. Den unge altsaxofonist Alberte Svenningsen debuterer med albummet Traneblæs. Her er hun sammen med Jonathan Bruun Meyer på basun, Anders Juel Bomholt på bas og Lasse Jacobsen på trommer.

I kvartetten uden akkordinstrumenter står musikken rent og enkelt frem. Der er ikke masse uroskabende fyldstof. Alberte Svenningsen har ladet sig inspirere af gåture ved Vesterhavet og Limfjorden. Det er ikke svært at forestille sig, når man hører pladen, hvor der er en stemning som var melodien hentet i højskolesangbogen. Tonesproget er dansk og derfor også meget let, at komme ind i som lytter med danske aner.

Alberte Svenningsen har begået en rigtig god debutplade. Her er eksempelvis numrene Alting visner jo alligevel og Balladen om solen gode numre, der vækker store forhåbninger for alle musikerne, ikke mindst Alberte Svenningsen.

Alberte Svenningsen på Facebook

José Dias: After Silence vol. 1 (Clean Feed) CD/DL/stream >> José Dias & Awareness: Live at Smup (Escanifobetico Records) CD/DL/stream

Den portugisiske guitarist José Dias, der bor I England, hvor han er forsker på universitetet i Manchester, har sendt mig et par plader som han har lagt navn til.

Den første er en soloplade, udgivet af det anerkendte portugisiske selskab Clean Feed. På After Silence vol. 1 har han lavet en række improvisationer over kortfilm lavet af Man Ray i 20’erne. José Dias bruger den elektriske guitar, hvor stemningen, strukturen og lydene smelter sammen i et betagende lydmaleri - ikke ulig Bill Frisell. Her er distortion og andet godt fra elguitarens verden - styret godt på vej af José Dias.

På den anden plade møder vi ham sammen med Awareness i en live-indspilning fra en klub i Portugal. Her er han sammen med to saxofonister og en trommeslager. Det er en ekspressiv udladning, med elementer fra både rock og free jazz i skøn forening. José Dias har ladet sig inspirere af litteraturen - både Jane Austen og Gabriel Garcia Marquez i skabelsen af kompositionerne. Det lyder intellektuelt - og er det givetvis også. Jeg har dog nydt at høre musikken og fået meget ud af det uden, at have læst bøgerne. Men måske skulle jeg få læst bøgerne?

DMA Jazz 2019 - stemning og fest

Det var en glad lille håndfuld vindere der kunne tage hjem fra Bremen, mandag aften. De kunne tage hjem med visheden om, at de er med til afspejle at det går godt i dansk jazz. Måske bedre end nogensinde? Er godt eksempel på at det får godt, er antallet af udgivelser. 160 nye udgivelser havde jeg lyttet til, som jurymedlem.

Hele to gange måtte de unge debutanter fra Århus, Svaneborg Kardyb op på scenen for, at tage imod en statuette. De fik den meget fortjente pris som årets nye danske jazznavn - og den mere overraskende pris som årets jazzkomponist, hvor de immervæk var oppe mod eksempelvis veteranen Marilyn Mazur.

I det hele taget havde Århus en god aften, da Aarhus Jazz Orchestra også fik en pris for projektet We Robots. De fik JazzDanmark Prisen, der gives til nyskabende livearrangementet, for et omkringsiggribende projekt om kunstig intelligens.

Lidt længere sydpå i Kolding, holder aftenens modtager af P8 jazz’ ildsjælspris, Karsten Bech til. Han har skabt Jazz i Trekanten på tværs af kommuner, spillesteder og steder hvor der ellers ikke er jazz.

Morten Lindberg alias Master Fatman var for første gang i mange år ikke aftenens vært, grundet hans alt for tidlige død sidste år. Han blev på smuk vis hyldet af koraspilleren Dawda Jobarteh der havde den nye vært Jeanett Albeck med på vokal og tangenter i hyldesten. Hun klarede iøvrigt den svære opgave som Tykmesterens efterfølger, rigtigt godt. Med afslappet humor og fest i fugleoutfit, i nøgenkostume og andet stripperlignende glimmerkluns. Jeg fristes til at kalde hende for en minimalistisk påklædt Anne Marie Helger.

Lige før Jesper Zeuthen skal på scenen med Zeuthen Sådan cirka, når han at få en statuette for albummet Out of Spectacle, som han har lavet sammen med Jacob Anderskov og Anders Vestergaard. Han fylder 70 på fredag og leverer et forrygende indslag sammen med yngre musikere, heriblandt guitaristen Rasmus Oppenhagen Krogh.

Førnævnte Anders Vestergaard havde lige været på scenen, som det nye medlem af Girls in Airports. Uden at overdrive vil jeg kalde det en musikalsk magtdemonstration. Der kommer nyt med gruppen i 2020 - og med det de leverede på Bremen - er forventningerne høje.

Søren Siegumfeldt fik prisen for årets vokaljazzudgivelse med pladen This is Meschiya Lake, hvor den amerikanske sangerinde var kommet med i Siegumfeldts String Swing.

JazzDanmark med Eva Frost i spidsen, havde endnu gang skruet et godt show sammen. Her var Blicher Hemmer Gadd et af de helt store hits - og de blev ikke mindre af, at Steve Gadd benyttede lejligheden til, at takke JazzDanmark for, at trioen overhovedet eksisterede. Det var på en af JazzDanmarks Summersessions, at Michael Blicher og Steve Gadd mødtes første gang - og kimen blev lagt til det, der indtil nu har udløst tre albums og adskillige turnéer.

Festen i salen slutter med Johan Bylling Langs Fringe Fest Jazz Band og Karen Mukupa, der med gigant sousafon og blæs, der stadig kan høres dagen efter, lukker ned med festlig og funky New Orleans stemning.

Som noget nyt havde JazzDanmark inviteret til efterfest. Det foregik på 5e i Kødbyen. Her spillede Kresten Osgood Organ Trio med Kresten ved Hammond-orgelet op til fest. Flere musikere sad ind undervejs - og jeg må nok indrømme, at jeg ikke helt er kommet mig over det jazzhistoriske øjeblik, der opstod da Claudia Campagnol og Kresten Osgood var sammen på scenen. Hvis du ikke forstår hvorfor det er historisk - så læser du alt for lidt på min blog. Jeg kan godt gøre en undtagelse og hjælpe dig lidt på vej. De kommer fra vidt forskellige steder i jazzen - og er inspireret af noget meget forskelligt. Alligevel næres de af den samme indre ild - og kan derfor spille sammen. Det er et af kerneelementerne i den vidtfavnende og rumlige jazzscene.

Prisen for Årets danske jazzudgivelse gik til Simon Toldam Trio for albummet Omhu. Langsom musik der kræver at du bremser op og lytter. Musik der er med omhu, musik med et budskab om omhu - for musik, klima og hinanden. Stort tillykke til Simon, de andre prisvindere og jazzen.