Hører du til en af dem, som følger mere end almindeligt med i dansk jazz, så er bassisten Casper Nyvang Rask næppe et nyt bekendtskab for dig. Han har medvirket på flere gode danske jazzplader fra de senere år, sammen med folk som Jeppe Zeeberg, Lars Fiil, Henrik Pultz Melbye og senest på kultsinglen med Soren Skov Orbit. Min nysgerrighed overfor et helt album med Casper Nyvang Rasks musik var med andre ord vækket. Nu er pladen her, hvor han har samlet et stærkt blæserhold: Francesco Bigoni, Henrik Pultz Melbye, Mads Egetoft, Laura Toxværd og Lars Greve. De er sammen med trommeslageren Bjørn Heebøll (og Ole Mofjell på et enkelt nummer) og bassisten Roberto Bordiga, mens Rask tager sig af bas og keys.
Det er stærk musik man ikke ryster af sig med det samme. Casper Nyvang Rask har i et par af pladens numre taget udgangspunkt i faderens sygdomsforløb, hvor faderen døde. Der er to versioner af Chaffinch, der er en farvelhymne til faderen. Der er Slow Evolution in N0871, der har fået titel efter den hospitalsstue, hvor Casper Nyvang Rasks fader var indlagt. Det er langsomt. Det er musik, hvor underliggende uro spirer og skaber nyt liv. Casper Nyvang Rask har lavet en klar og tydelig ramme, hvor blæserindividualisterne slippes løs og samles i kollektivet.
Casper Nyvang Rasks plade er et stærkt kunstnerisk statement, hvor han til fulde får brugt medspillernes evne til, at skabe øjeblikkets musik. Der hvor rammen er sat og der indenfor den ramme er plads til at folde sig ud i kollektivet. Casper Nyvang Rask’s Slow Evolution Ensemble er meget anbefalelsesværdig til jazzlytteren, der værdsætter original og personlig freejazz.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar