Det er utilsløret fornøjelse, at sætte sig i lænestolen, lade skuldrene falde ned, tage en dyb indånding og lige så langsomt ånde ud mens Jan Harbeck åbner sit nye album The Sound of the Rhythm med Lighter Shades. Det er den fjerde plade med Harbecks kvartet, så jeg er helt rolig. Jeg ved hvad det handler om. Jeg har hørt de foregående plader oftere end jeg har spist flæskesvær - og da jeg hverken er vegetar eller undervægtig, er det ikke sjældent.
Jan Harbeck og kvartettens faste pianist Henrik Gunde fik Ben Webster Prisen sidste år. Det har spillet med i tilblivelsen af det nye album. Webster var som bekendt saxofonist i Duke Ellingtons orkester. Dog ikke i lige så lang tid, som Paul Gonsalves, der i høj grad er Harbecks kunstneriske ledestjerne. Ben Webster var Harbecks første ledestjerne, så han ved noget om sjælen i Websters spil. Pladen er en god blanding af Harbecks egne numre, en enkelt af Billy Strayhorn og så fire ikke så slidte Ben Webster kompositioner. På I’d be there som Webster lavede sammen med Hodges - endnu en Ellingtonhyler og ledestjerne for Harbeck - medvirker den alt for sjældent hørte Jan zum Vohrde i en skøn saxofonduet med Harbeck.
Kvartetten har den solide bassist Eske Nørrelykke som en vigtig del af bandlyden. Trommeslageren Anders Holm afløses på nogle numre af Morten Ærø - men de spiller også sammen på et par stykker. Det er i sandhed lyden af en pulserende lækker rytme. Det er meget let at holde af The sound of the rhythm. Det er jazz i yderste potens. Jeg forlanger ikke mere! Tak!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar