Den tyske pianist Joachim Kühn spillede i årene 1995 til 2000, seksten koncerter sammen med Ornette Coleman. Før hver eneste koncert skrev Coleman ti nye stykker, som de brugte en uge på øve og indspille i Colemans Harmolodic Studio i Harlem. Herefter spillede de en koncert med musikken og bagefter skulle musikken aldrig spilles igen. Colemans kompositioner var åbne for Kühns input og idéer, der kom med undervejs. Joachim Kühn har alle indspilningerne og noderne til de 170 stykker musik. Nu næsten 20 år senere har Kühn udvalgt de smukkeste melodier og ballader til et album med solopiano.
Albummet åbner dog med en kending. Ornette Coleman’s “megahit” Lonely Woman fra 1959, der får en “rambling” omgang som åbningsnummer og gentages igen som andet sidste nummer i en balladeversion. Begge numre har Colemans sjæl med. Noget som albummet i overraskende grad også har hele vejen. For nok kender vi Coleman bedst som freejazzens godfather, men han havde altid en stærk melodi med i spillet. Noget der bliver meget tydeligt mellem hænderne på Kühn. Det er rent ud sagt et fedt solopiano album.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar