Han spillede selvfølgelig trommer på sin gamle Jazzkamikaze-kollega Morten Schantz’ forrygende fusionsalbum Godspeed fra 2017. Nu er Phronesis-trommeslageren Anton Eger aktuel med sit eget fusionsalbum. Fusionsjazzen er dog af en anden end den der var på Morten Schantz’ plade, der trak godt på fusionens fortid.
Anton Eger har lavet et album der placerer ham midt i nutiden. Når det er allerbedst som på åbningsnummeret HERb eller på ?irl MIP, rammer det lige ned i tidens futurefunk, som den bl.a. kendes fra Flying Lotus. Men det ville alligevel være for nemt at affærdige Egers plade som et Flying Lotus rip off. Det er fragmenterede beats der står ovenpå fusionen, når der blev smidt nogle seriøse synths på banen. Det har Eger fuldstændig styr på, ved brugen af klassiske synthesizere og keyboards som Juno60, Prophet 12, Moog, Wurlitzer og Polysix. Undervejs på pladen støder vi på musikere som Petter Eldh på bas, Otis Sandsjö på sax, Dan Nicholls på keys og flere andre. I øvrigt dukker Mathias Heise også kortvarigt op.
Æ er et kalejdoskopisk og elektrosyret album, der lever og ånder fordi Anton Eger med sine trommer og skæve beats skaber futurefusion. Det er både originalt og medrivende for en jazzlytter som jazzbloggeren, der sætter pris på velspillet old school synth og mærkværdige rytmer i et heftigt setup.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar