Der er ingen grund til at frygte, at du ikke kan høre at det ikke er en Pierre Dørge plade. Selv om han ikke er i selskab med jungleorkestret, der i snart 40 år har været det faste orkester, så lyder Soundscapes som en Dørge plade.
Det er en Dørge plade med modifikationer. Han er i selskab med en række musikere, der er særdeles velkendte fra mange andre Steeplechase udgivelser. Pladeselskabet er Dørges faste base. Han er en blandt få danskere, der udgives på selskabet. Han er sammen med blæserne Kirk Knuffke (kornet), der også medvirkede på den forrige New Jungle Orchestra plade, Stephen Riley (tenorsax), der medvirker på den næste NJO plade og Conrad Herwig (trombone). Trombonen er et vigtigt indslag i Dørges musikalske univers. Jay Anderson tager sig af bassen og Adam Nussbaum sidder ved trommerne.
Al musikken er selvfølgelig skrevet af Dørge og der er blevet plads til flere gamle numre. Det giver et meget markant udtryk, at Riley spiller saxofon på pladen. Han er rundet af andre traditioner end de saxofonister som Dørge ellers har omgivet sig med. Der er god portion Stan Getz og Ben Webster i Rileys saxofon. Dørge har altid haft John Tchicai som ledestjerne - og han er selvfølgelig heller ikke væk. Der er spirituelle jazzstemninger og dejlige afrikanske savannelyde. Pierre Dørge har med Soundscapes lavet et album, der udfordrer ham. Som lytter er det en fornøjelse at blive lukket ind i en verden, hvor solen også skinner om natten. Dørge har været med i dansk jazz i over 50 år og han er langt fra færdig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar