Så er det blevet tid til en lille opsamling på triojazzens tilstand. Tre norske og en enkelt svensk er det blevet til.
Jeg lægger ud med norske Oddgeir Berg Trio, der sidste år lavede den udmærkede Before Dawn. Nu skruer vi døgnets timer lidt tilbage og befinder os ifølge albummets titel In the end of the night. Oddgeir Bergs rytmiske og heftige spil kan minde om Tingvall Trio, bare med lidt mere menneskelig charme. Triojazz der står ovenpå arven fra Esbjörn Svensson, der hvor det melodisk letflydende mødes med rockens æstetik, der hvor trommerne leverer et beat og en puls. Jeg vil endnu en gang anbefale at man giver Oddgeir Berg et lyt, hvis man vil have et bud på, hvordan Esbjörn Svensson klingende triojazz skal lyde anno 2019.
Norske Briotrio har et umiskendeligt folkemusikpræg. Det er Ingrid Øygaard Steinkopf der sidder ved pianoet i trioen, der også gerne hiver inspiration far den anden side af atlanten ind i musikken. De gæstes på tre numre af det norske mundharmonika hot shot Sondre Ferstad - desuden er der også sang på et par numre.
Audun Trio med Audun Barsten Johnsen på piano har et dejligt poppet tag på den overvejende del af melodierne, derfor kan det undre, at de vælger at åbne albummet med det meget “seriøse” titelnummer, Elegy. Her ville jeg nok have valgt et lettere åbningsnummer. Der er i øvrigt lidt sang på den her plade, der vinder på den gode poppede charme.
Svenske Sven Erik Lundeqvist Trio byder på standards af den gode klassiske slags. Selv om de tre musikere spiller med et ungdommeligt sind, så er det old school jazz, hvor Bud Powell og Art Tatum er The Godfathers. Blandt pladens ni numre er der kun enkelt af Lundeqvist. Ellers er resten skønne velkendte sager som In the wee small hours, Softly as in a morning sunrise etc. Jeg falder helt på røven over uptempo udgaven af Cherokee.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar