tirsdag, februar 19, 2008

Rasmus H. Thomsen: Se (Your Favourite Records)

Forelsket i Örebro

Pladen hedder Se, det samme som svenske netsider ender på: .se, den er lavet af den danske pianist Rasmus H. Thomsen, som i en periode boede i Sverige. Pladen er lavet af en forelsket ung mand, forelsket i Sverige, forelsket i svenske Marie, som han nu er gift med. Pladen er herlig pop-jazzet sag, med vægt på den gode og enkle melodi.
Örebro er med overalt på pladen, der er lyde fra byens togstation, Musikhögskolans café Prego og Naturens Hus. Bassisten Patrik Hanson og trommeslageren Antti Ojala går igen på pladens numre, hvor der er mange gæstemusikere indover; flygelhorn, sang, marimba, sax og cello. Pladen er dog ikke overlæsset af den grund. Hmmm, tør man nævne den nordiske tone? Okay så en lille smule da, men Rasmus H. Thomsen lyder til at have været alt for glad og forelsket da han skrev musikken til at den havner i den melankolske gryde.
Bonusinfo
Der er releasekoncert på Jazzcup i Gothersgade i København d. 19. februar
My Space: www.myspace.com/rasmushthomsen

Ingen kommentarer: