mandag, august 11, 2008

Aki Rissanen: La lumière noire (Ilma Records/Æon/Naxos distribution) >> Verneri Pohjola & Joonas Riipa: Michelin star (Ilma Records/Æon/Naxos distribution)

Musik fra Lille My's land

I 2003 vandt gruppen Warp! den finske afdeling af Young Nordic Jazz Comets. Gruppesammensætningen er usædvanlig i jazzsammenhæng, da den består af en keyboardspiller, en sangerinde og en trommeslager. Nu er keybaoardspilleren Aki Rissanen og trommeslageren Joonas Riippa aktuelle med hver deres plade på det franske pladeselskab Æon Records. Udover de to udgivelser har pladeselskabet også udgivet en anden finsk kunstner, nemlig Mikko Innanen.
Pladeselskabet beskæftiger sig med klassisk musik og den mere genreløse eksperimenterende musik. Det er den sidste kategori de to plader tilhører.
Aki Rissanen har kastet sig over den svære kunst at lave en soloklaverplade. Pladen blev indspillet i foråret 2007, kort tid før han var i Danmark for at spille med big bandet European Youth Jazz Orchestra under ledelse af Lars Møller. Aki Rissanen har valgt at lave en forholdsvis let tilgængelig soloplade. Der er en del Keith Jarrett, en del romantik, en del melodi og meget lidt flygelvold. Han kan godt minde noget om Carsten Dahl, uden han dog er helt istand til at kaste sig på det samme dybe vand som Dahl og så stadigvæk trække vejret. Dertil er Rissanen alt for flink i sit spil. Umiddelbarheden der er tilstede taler for Rissanens musik, der ikke er bliver til et ligegyldigt lydtapet, men mere et lækkert varmt tæppe på en efterårsdag.
Joonas Riipa har lavet sin plade sammen med trompetisten Verneri Pohjola, der er blevet medlem af Warp! siden de vandt YNJC. Deres plade er en drilsk og legesyg sag, som hvis Lille My (fra Mumitroldene) lavede musik. Musikken er en spøjs blanding af elektroakustiske lydfrembringelser. F.eks. på nummeret Model aeroplanes, der lyder som et kazoo-orkester der prøver at spille som en mellemting mellem en luftalarm og en fluesværm. Andre numre er med mere rytmiske indslag, feks. er der et gennemgående nummer der får mig til at tænke på en antropologisk film der foregår på en ø i sydhavet i 50'erne.
Begge plader er produceret af Pekka Tuppurainen og iøvrigt meget flot indpakket.
Æon Records: www.aeon.fr
Ilma Records: www.myspace.com/ilmarecords

Ingen kommentarer: