Fotolækre jazzgiganterHvorfor er jazzmusikere så skide fotogene? De er jo ikke pænere end mig (okay flere kvindelige musikere er så lige undtaget her). Hvorfor er de så fotolækre, når de står eller sidder der med instrumentet i projektørlyset?
Det er de to fotografer Jan Persson og Gorm Valentins skyld. Jazzmusikerne burde takke dem, for den indsats som de to herrer har gjort i forbindelse med udødeliggørelsesprocessen af dem. Bogen By af jazz er en pornobog for jazzelskere. Den er proppet med skønne billeder af de musikere der har optrådt på Copenhagen Jazz Festival siden starten i 1979 og alle billederne er taget at Jan Persson og Gorm Valentin. Bogen er ment som en hyldest til festivalen der bare er vokset og vokset.
Projektet er lagt i hænderne på Christian Munch-Hansen, der bla. slår sine folder som jazz-anmelder i Information. Han starter bogen med en løselig gennemgang af årene der er gået. Der er selvfølgelig en masse fokus på giganterne, og de kom forbi i de første år, Stan Getz, Oscar Peterson, Brecker Brothers, Sun Ra og masse andre som siden er døde, men som alle har sat et væsentligt præg på jazzen. Siden kommer der flere koncerter til og festivalen breder sig ud over byen efter i de første år at have været koncentreret i den indre by. Montmartre lukker og Jazzhouse kommer til.
Bogen indeholder bidrag fra Ursula Andkjær Olsen, Cæcilie Norby, Henrik Wolsgaard-Iversen, Jan Kaspersen, Peter Laugesen, Ib Skovgaard, Kresten Osgood, Suzanne Brøgger, Per Vers og Thorbjørn Sjøgren. Vi får historien om dengang DR spillede med jazzmusklerne og havde OB-vogne i gang inde ved Montmartre eller Ridebanen ved Christiansborg. Idag er de ikke engang repræsenteret med en diktafon.
Man kan ikke beskylde Copenhagen Jazz Festival at tiden er løbet fra dem. Der er måske ikke en Oscar Peterson der kan stå som hovednavn eller en TV-station der er tilstede fordi at Chick Corea spiller i Operaen. Men Copenhagen Jazz Festival er stadig den største og vigtigste jazzbegivenhed i norden. Idag er den endda endnu vigtigere for Københavns kommune, da de også har fundet ud af, at der er penge i jazzturisterne.
Bogen er en fornøjelig og lækker sag at have mellem hænderne. Billederne er en nydelse af de helt store. Persson og Valentin er stadig de bedste til at fange et jazzsekund.
Jeg savner dog noget fra de små spillesteder som feks. Stengade 30, Huset eller La Fontaine eller de alternative spillesteder som Stubnitz. Det er ganske vist ikke organisationen Copenhagen Jazz Festival (der har bekostet bogen) der har noget med programlægningen at gøre de steder. Men de steder er lige så meget Copenhagen Jazz Festival som Herbie Hancock i Operaen er. Det er lige præcis de steder der får CJF til, at være en anden og tusinde gange federe festival, end den man opleve i eksempelvis Stockholm. Da der ikke noget med fra de mindre steder, er der heller ikke den samme billeddækning af de musikere, der kan nå at spille 20-30 gange i løbet af festivalen som der er af giganterne.
Nå men køb bogen alligevel og nyd den, mens du går og glæder dig til næste års festival.
Læse et uddrag af bogen her: www.thaningogappel.dk/Images/BookCovers/Da%20alting%20eksploderede.pdf
Ingen kommentarer:
Send en kommentar