Keyboardmesteren vender tilbage!48 sekunder inde i det fjerde nummer, på Kenneth Knudsens ny plade End of silence sker det! Det er her der kommer en klassisk fyldig analog synthesizer, der lige præcis er det som man kender Kenneth Knudsen for, det man med lidt god vilje kunne kalde Knudsens signaturlyd. Den lyd som vi lærte at kende på plader med specielt Sebastian, Secret Oyster og Anima.
Sidst han udgav en plade var tilbage i 2002, hvor han sammen med Peter Friis Nielsen og Christian Skeel lavede den avantgardistiske Black Diamond. Siden har der været så stille omkring manden, at man kunne frygte at han var holdt med musikken. I den periode har den danske elektroniske musik - hvor Kenneth Knudsen kan medregnes som en af pionererne - udviklet sig markant. Med folk som Trentemøller i spidsen for en musikalsk udvikling, der måske ikke står i direkte gæld til Kenneth Knudsen, men så alligevel er åndeligt beslægtet.
Kenneth Knudsen har valgt at bruge tidstypiske knasende minimalistiske beats som underlægning på flere numre. Det er langt i hænderne på Peter Kyed, der bla. har arbejdet sammen med Peter Peter (tidl. medlem af Sort Sol) på diverse obskure undergrundsudgivelser. Peter Peter medvirker også på et enkelt nummer på End of Silence, hvor han spiller på såkaldte occasional guitars.
End of silence - som jeg tager som en proklamation fra Knudsen - er en særdeles værdig plade for Knudsen, at bruge som tilbagevenden til musikscenen. Her er bløde new age inspirerede dyner man kan putte sig i, som feks. på titelnummeret End of silence. Pladen kan dog ikke direkte bruges til meditation, her er der simpelthen for mange underlige og pludselige blip til, at man får meditationsro. Det er heller ikke det jeg ønsker når jeg skal lytte til Kenneth Knudsen. Jeg ønsker det som jeg får på denne plade og ikke så meget mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar