torsdag, juni 11, 2009

Jazzens Ansigt


Imorgen åbner udstillingen Jazzens Ansigt i Øksnehallen i København. Den løber frem til 26. juli. 7 unge og innovative designere viser deres bud på et jazzcover -musikkens ansigt udadtil. Designerne er udvalgt så deres arbejde dækker forskellige jazzgenrer. En alsidig udstilling med et udvalg af nutidens bedste coverdesigns inden for den danske jazzmusik.
Følgende designere udstiller; Søren Severin, Mai-Britt Amsler, Henrik Gytz, Mark Solborg, Mike Højgaard, Kajsa Gullberg og Rasmus Meisler.
Det er designere der lavet pladecovers for folk som Jakob Bro, Jakob Anderskov, Buffalo Age, Simon Krebs, Mads la Cour og Steinar Nickelsen.
Der skal lyde et stort hurra herfra for den udstilling. Vil man vide mere om de enkelte plader kan man bare besøge denne blog. De fleste af de udstillede plader har fundet frem til denne bloggers CD-afspiller og efterfølgende har fået nogle ord med på vejen.
Som feks. Mark Solborg 4's 1+1+1+1, der bla. fik disse ord med på vejen i juni 2007: "Mark Solborg har som vanligt lavet pladecoveret og den illustrerer på fortrinlig vis musikken, med blandingen af klare rene linjer, fotokopi og grums."
Når Copenhagen Jazz Festival går igang kan man opleve følgende koncerter på Øksnehallens forplads:
6.juli kl. 18 - Solborg/Eilertsen/Bruun, Trio uden ryglæn... 8.juli kl. kl. 18 - PASBORG's ODESSA 5 8. juli kl. 20.30 - Siblings
www.dgi-byen.dk/jazz

Ingen kommentarer: