Med baggrund i Jens Winthers fænomenale jazzrock/fusionsalbum Electrazz blev jeg inspireret til, at lave en guide til dansk jazzrock og fusion. Genren har rødder i den elektriske jazz der opstod i slutningen af 60'erne med Miles Davis som den store bannerfører og andre store navne som Weather Report, Return to Forever, Mahavishnu Orchestra etc. Sideløbende var der i rocken åbnet op for kilometerlange guitarsoloer og lignende improvisatoriske øvelser man i forvejen kendte så godt i jazzen.
Herhjemme fulgte man godt med i udviklingen og der blev udgivet en hel del albums i 70'erne med både progressiv rock, jazzrock, fusion og andet godt fra havet. Hvis der skal laves en guide på en blog i dag, giver det jo ikke megen mening hvis musikken ikke er tilgængelig. Det vil sige, det er den hvis man vil betale flere hundrede kroner for en brugt LP. Musikken er ikke tilgængelig på CD, streaming (Spotify, WIMP og TDCPlay), iTunes eller bibliotekstjenesten Bibzoom.
Jeg spurgte mine bekendte på facebook om hvilke album der skulle med i en sådan guide, ligeledes fandt jeg selv nogle af pladerne frem på hylderne derhjemme. En af nutidens absolutte bannerførere herhjemme indenfor jazzrock/fusion og progressiv rock er guitaristen Robin Taylor, der er aktuel med pladen Kind of red, der er hans 11. udspil med Taylor's Universe. Han kom med en lang række forslag til plader og kunstnere der skulle med i guiden. Jeg har plukket i dem og føjet lidt til:
Entrance, Aske Bentzon, Buki Yamaz, Coronarias Dans, Ed Thigpen, Coma, Birds of Beauty, Kamæleon, Mads Vinding Group, Iron Office, Six Winds, Heavy Joker, Cox Orange, Per Carsten, Jørgen Emborg, Thomas Clausen, Secret Oyster og Anima.
Dansk fusion og jazzrock er stort set uopdrivelig på andet end LP. Der er nogle meget få undtagelser, som feks. Mads Vinding Groups Danish Design, der kan høres på streaming-tjenesterne. Hvordan er den mon egentlig havnet der? Der er hørbar vinylstøj på indspilningen der kan høres på bla. Wimp.
Der er enkelte undtagelser. Entrance-pladerne er genudgivet af Exlibris på en CD der er lige så svær at finde som LP'erne. Det samme gælder Aske Bentzons Badminton. Der blev lavet en fin CD-opsamling med Buki Yamaz i 2001. Derudover kan de sammen med Heavy Joker og Cox Orange findes på opsamlingspladerne The roots of Scandinavia fra 2007 og Copenhagen Dancefloor Classics II fra 2002
Det er ikke en pind bedre, når vi kommer til firserne. Her laver navne som Santa Cruz, Frontline, Alpha Centauri og Bo Stief nogle meget markante albums der ligeledes ikke er tilgængelige på andet end LP og CD. Det begynder at ændre sig når vi kommer til 90'erne.
Er det ikke et problem, at så megen fantastisk musik ikke er tilgængelig for de brede masser? Vigtigst af alt, så er det et problem at unge lyttere ikke har mulighed for at komme i nærheden af store danske jazzalbums med Entrance, Coronarias Dans, Aske Bentzon og Cox Orange.
Jazznyt mener at det er en kulturarvs-skandale!
Herhjemme fulgte man godt med i udviklingen og der blev udgivet en hel del albums i 70'erne med både progressiv rock, jazzrock, fusion og andet godt fra havet. Hvis der skal laves en guide på en blog i dag, giver det jo ikke megen mening hvis musikken ikke er tilgængelig. Det vil sige, det er den hvis man vil betale flere hundrede kroner for en brugt LP. Musikken er ikke tilgængelig på CD, streaming (Spotify, WIMP og TDCPlay), iTunes eller bibliotekstjenesten Bibzoom.
Jeg spurgte mine bekendte på facebook om hvilke album der skulle med i en sådan guide, ligeledes fandt jeg selv nogle af pladerne frem på hylderne derhjemme. En af nutidens absolutte bannerførere herhjemme indenfor jazzrock/fusion og progressiv rock er guitaristen Robin Taylor, der er aktuel med pladen Kind of red, der er hans 11. udspil med Taylor's Universe. Han kom med en lang række forslag til plader og kunstnere der skulle med i guiden. Jeg har plukket i dem og føjet lidt til:
Entrance, Aske Bentzon, Buki Yamaz, Coronarias Dans, Ed Thigpen, Coma, Birds of Beauty, Kamæleon, Mads Vinding Group, Iron Office, Six Winds, Heavy Joker, Cox Orange, Per Carsten, Jørgen Emborg, Thomas Clausen, Secret Oyster og Anima.
Dansk fusion og jazzrock er stort set uopdrivelig på andet end LP. Der er nogle meget få undtagelser, som feks. Mads Vinding Groups Danish Design, der kan høres på streaming-tjenesterne. Hvordan er den mon egentlig havnet der? Der er hørbar vinylstøj på indspilningen der kan høres på bla. Wimp.
Der er enkelte undtagelser. Entrance-pladerne er genudgivet af Exlibris på en CD der er lige så svær at finde som LP'erne. Det samme gælder Aske Bentzons Badminton. Der blev lavet en fin CD-opsamling med Buki Yamaz i 2001. Derudover kan de sammen med Heavy Joker og Cox Orange findes på opsamlingspladerne The roots of Scandinavia fra 2007 og Copenhagen Dancefloor Classics II fra 2002
Det er ikke en pind bedre, når vi kommer til firserne. Her laver navne som Santa Cruz, Frontline, Alpha Centauri og Bo Stief nogle meget markante albums der ligeledes ikke er tilgængelige på andet end LP og CD. Det begynder at ændre sig når vi kommer til 90'erne.
Er det ikke et problem, at så megen fantastisk musik ikke er tilgængelig for de brede masser? Vigtigst af alt, så er det et problem at unge lyttere ikke har mulighed for at komme i nærheden af store danske jazzalbums med Entrance, Coronarias Dans, Aske Bentzon og Cox Orange.
Jazznyt mener at det er en kulturarvs-skandale!
1 kommentar:
Danish Design med Mads Vinding Group er egentlig mere svensk end dansk; den udsendtes på svensk Sonet, og Vinding omgav sig udelukkende med svenske musikere (Janne Schaffer, Kjell Öhman og - afdøde - Ola Brunkert. Pladen var også, så vidt jeg erindrer, indspillet på hinsidan.
Send en kommentar