Den japanske pianist Naoko Sakata har været bosiddende i Sverige i flere år. Hun var med sin trio, Sveriges bidrag til finalen ved European Jazz Competition. Her var hun med i opløbet om at vinde konkurrencen. Hun blev dog slået på målstregen af den hollandske trio Kapok. Jeg var med i juryen ved konkurrencen. Her oplevede jeg en trio, der spillede veloplagt og udadvendt. Musikalsk er der en gæld til Esbjörn Svensson Trio. Mens Sakata's optræden på scenen gav mindelser om landsmanden Hiromi's ekspressive og energiske optræden.
Pladen åbner med et nummer der kunne have været et outtake fra en E.S.T. plade. Det skyldes i høj grad trommeslageren Johan Birgenius der fremelsker et Magnus Öström-lignende beat. De har et ungdommeligt og friskt tag på stilen uden, at der går ærefrygt i den. Det er med til at gøre pladen anbefalelesværdig. Naoko Sakata er i den grad værd, at holde øje (øre) med.
Debutpladen Flower Clouds udkom for et halvt år siden i Sverige. Trioen har ikke optrådt i Danmark endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar