Becca Stevens, Kasper Bai, Oliver Laumann, Torben Westergaard, Ditte Rønn, Helle Henning og Alexander Kragelund |
"It's important to acknowledge how incredibly fortunate we are to have these able bodies, and to have the resources to be here sharing music together. Also, have a basic gratitude for the circumstances of life that brought us together here. This nirvana does not have to end when the workshop is over. Bring this spirit and energy home to your community, your family, your friends. The world needs you! Spread the word that we can live like this all the time."
Det var Dave Douglas' besked til deltagerne på Summer Session 2013. De gyldne ord faldt efter den meget smukke Bach koroplevelse som han iscenesatte på årets festaften. Beskeden gik direkte ind og rørte ved selve sjælen i den ellers meget danske højskoleoplevelse, som Summer Session også er.
Da jeg dagen efter festen kigger ind hos Dave Douglas' hold kl. 12, afrunder holdet med et nummer. De er allerede gået i gang en time før, den vanlige starttid. Holdet har været igennem et meget ambitiøst program, der omfatter en komposition fra hver af de 8 holdmedlemmer, samt en fra Dave Douglas. Jeg hører den smukke fortolkning af Dave Douglas' Be Still, der er skrevet over en Sibelius komposition. Den svenske sangerinde Almaz Yebio fortolker nummeret på betagende vis. Da de spiller koncert for alle de andre deltagere om lørdagen, afslutter de med Be Still og jublen er stor.
Man har arbejdet på vidt forskellige måder på holdene. På Tony Allen's hold er der ikke noder. I stedet har man lyttet til originalindspilningen sammen. Herefter har man kastet sig over Allen's musik, hvor han undervejs har givet sine dessiner til nummeret. På Joe Lovano og konen Judi Silvano's hold har man arbejdet med hans forskellige kompositioner. Ved rotationerne, hvor de har været en time ved hvert hold, har Lovano fulgt den samme skabelon. Et Dizzy Gillespie nummer og et Jazz Free nummer - sidstnævnte er ikke freejazz. Det er et medrivende call and reponse nummer, hvor den improviserede jazz får frit løb. Som en deltager siger, så er det som at få besøg af hr og fru jazz, når Lovano og Silvano træder ind i rummet. Den gode stemning breder sig med det samme.
Hos Becca Stevens har man arbejdet med hendes musik. Politikens anmelder Henrik Palle skrev i forbindelse med Stevens' koncert på Jazzhouse ved jazzfestivalen, at: "De enkelte numre er identificerbare og veldrejede unika, oftest revolverende omkring et guitarbaseret riff. Som eksempelvis ’The Riddle’ eller titelnummeret ’Weightless’...fra debutten." Lige præcis de to numre arbejder Stevens' hold også med i løbet af ugen. Holdet er med en utraditionel besætning med bl.a. Marc Bernstein på basklarinet og Alexander Kragelund på kromatisk mundharpe og violin. Becca Stevens er en musiker, der ikke helmer før målet er nået. Arrangementernes kompleksitet er med til at udfordre musikerne.
Mads Hansen, Andreas Svendsen, Johannes Vaht og Omer Avital |
I kælderen i det lille hyggelige musiklokale, er det bassisten Omer Avital, der holder til. Han danser rundt i lokalet mens han giver musikerne direktiver. Solen skinner lystigt udenfor og begge døre er åbne ud mod Vallekildes smukke park. Pludselig er han danset ud af lokalet og står udenfor og ryger (og danser) - kort efter er han tilbage og giver nye direktiver. Hos guitaristen Kurt Rosenwinkel spiller man hans numre, suppleret med et enkelt nummer af sangerinden Nina Baun. Der er klassisk Rosenwinkel-musik med nummeret Brooklyn Waiting. Med nummeret A Shifting Design får han brugt fløjte-indstillingen på det store Yamaha effektbrædt, der lyser lystigt foran ham. I det sidste lokale finder jeg pianisten Aaron Parks. Her er gode jazzfolk som Rasmus Ehlers, Jesper Løvdahl og Morten Ankarfeldt sammen med andre på vej ind i Parks' musik. Han har et smukt melodisk udtryk, der træder tydeligt frem.
Det er fascinerende, at opleve hvordan udenlandske jazzmusikere træder direkte ind i den danske højskoletradition. Her deler de deres idéer, evner og musik med eleverne. Ting som de kan tage med hjem og arbejde videre med. Kurt Rosenwinkel er lærer på Vallekilde for tredje gang. I forbindelse med hans holds afsluttende koncert om lørdagen, siger han at Summer Session hører til blandt de bedste oplevelser. Han stråler af ægte glæde over, at være på Vallekilde - selv når amerikanerfaktoren trækkes fra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar