 |
| Joe Lovano |
Du kan gå en tur i skoven for, at træne. Du kan også gå en tur i skoven for, at se, høre og føle det der er omkring dig. Det var det billede, den amerikanske saxofonist Joe Lovano brugte under onsdagens masterclass for saxofonister på Vallekilde højskole. Han blev spurgt om, hvorfor han ikke blæste de andre musikere omkuld, når han var rundt på de forskellige hold for at undervise. Det ville Lovano gøre, hvis det var en idrætsgren. Men det er det ikke, som han sagde.
Jeg er for tredje år i træk på Summer Session på Vallekilde Højskole. Det er JazzDanmark der er arrangør af ugen, der bedst kan betegnes som videre- eller efteruddannelse for professionelle jazzmusikere. Det er her, at Joe Lovano sammen med konen og sangerinden Judi Silvano er for andet år i streg som undervisere. Det er de sammen med andre af jazzens største navne. To af dem, skiller sig ud. Den ene er den stilskabende nigerianske trommeslager Tony Allen, der var med i Fela Kuti's band i 70'erne. Her var Allen med til, at skabe og udvikle afrobeaten. Han har selvfølgelig elementer af jazz i sin musik - men det er afrobeat, han er kongen af. Den amerikanske singer/songwriter Becca Stevens er heller ikke jazzmusiker. Hun synger og spiller guitar. Hendes musik og arrangementer er komplicerede at spille - men let at lytte til.
Da jeg ankom onsdag, sidst på eftermiddagen var der udsigt til masterclasses. Trommeslagerne ved Tony Allen, sangerne ved Becca Stevens etc. Jeg valgte altså Joe Lovano. Der talte om "the legacy", om at finde sin lyd og tone. Selv når Lovano taler, er luften tyk af jazz. Han vendte flere gange tilbage til begrebet "sonic, harmonic & melodic" i løbet af lektionen. Han talte om vigtigheden at være bevidst om de begreber, når man spiller på saxofonen. Som jazznørd og ikke-saxofonist, var det interessant at sidde sammen med garvede fok som Uffe Marcussen, Emil Hess, Pelle Fridell, Marc Bernstein og Michael Blicher og se dem suge viden til sig. Der blev også talt om mundstykkestykkelser, blade og andet saxofonfrækt.
Inden aftenen blev til nat, åbnede Ole Matthiessens biograf. Her viste han dokumentarfilmen, der blev lavet på sidste års summersessions. Højdepunktet i filmen kom da The Fringe og Joe Lovano spillede den efterhånden legendariske neandertalerkoncert ved lejrbålet. Bagefter viste Ole nogle klip med Bud Powell. Jeg sad lige bag lærerne Kurt Rosenwinkel og Aaron Parks, der begge flippede fuldstændigt ud over Powell's vilde klaverspil.
 |
| Kurt Rosenwinkel og Per Møllehøj |
Inden natten blev til dag, var det tid til nattejam. Her hyggede jazzmusikerne sig med jazzstandards (er man "rigtig" jazzmusiker, kan man den slags på rygraden). Jeg hørte bl.a. bassisten AC og trommeslageren Mikkel Hess - der sammen med pianisten Nikolaj Hess og JazzDanmarks utrættelige projektleder Lars Meiling er cheferne på årets Summer Session. AC og Mikkel spillede sammen med pianisten Aaron Parks en vidunderlig version af There is no greater love. Guitaristen Kurt Rosenwinkel spillede også friskt til ved en nattejam sammen med læreren og bassisten Omer Avital. Da klokken var 02.00 havde jeg været på farten i 20 timer og besluttede mig for, at sengen var et godt sted at opholde sig.
Der var jo også en dag i morgen - med musik, musik og musik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar