Der er ikke så meget nyt under solen her. Det handler ikke om at revolutionere noget. Det handler til gengæld om at være umanerligt god til at spille på sit instrument. Det er jazz, hvor det handler om standards. De der numre, som man som "rigtig" jazzmusiker skal have helt inde under huden. Numre man spiller uden at diskutere alt for meget inde man begynder at spille. I stedet har man styr på jazzstandard-reglerne. Her har pianisten Erik Ørum von Spreckelsen sammensat en interessant kvartet. Det er f.eks. første gang at jeg hører saxofonisten Anders Medin, hvilket måske siger mere om mig end Medin. Grunden til at jeg ikke har hørt ham før er, at han ikke tidligere er dokumenteret på en udgivelse.
Mit første spørgsmål er om det virkelig er muligt, at der kan gå så kvalificeret en saxofonist rundt uden, at det er dokumenteret. Ja det er muligt. Han er rundet af den klassiske jazz og har en meget sikker tone, der kan minde om John Coltrane. Bassisten Mariuz Praniewski og trommeslageren Lasse Funch indtager de sidste pladser i kvartetten, der spiller rolige numre numre som Scarborough Fair, Beatrice og Soultrane. En særdeles behagelig plade.
1 kommentar:
Efter anmeldelsen af pladen har jeg fundet ud af at jeg allerede har skrevet om Anders Medin. Så helt udokumenteret er han ikke.
http://jazznyt.blogspot.dk/2014/03/jakob-holm-4-chapter-six-victor-victor.html?m=1
Send en kommentar