Siden før årtusindeskiftet har den svenske saxofonist Fredrik Ljungkvist tilhørt den absolutte elite indenfor skandinavisk jazz, hvilket han bl.a. har demonstreret ganske ofte i Atomic. Det har den lidt ældre instrumentkollga Joakim Milder også, bare i nogle andre sammenhænge. De har aldrig tidligere spillet sammen på plade, på trods af mange karrieremæssige sammenfald. Indenfor kort tid har jeg modtaget to plader, hvor de spiller sammen.
Trommeslageren Christopher Cantillo har samlet kvartetten på albummet Trädet. Pär-Ola Landin tager sig af bassen. Fredrik Ljungkvist supplerer saxofonspillet med lidt klarinet. Det er ikke jazz der lyder specielt svensk. Det er den rendyrkede jazz, hvor det lugter af midt 60’ernes amerikanske jazz, hvor det er kollektivet der dyrkes. Samspillet mellem Ljungkvist og Milder er helt særligt. Deres interkommunikation støttes og suppleres godt af de to medspillere. Det er sindsygt velspillet med en følsom råhed.
På den anden plade er Ljungkvist og Milder sammen med pianisten Matthias Landæus, bassisten Filip Augustson og trommeslageren Fredrik Rundkvist. De har alle fem til fælles, at de har været medlem af trompetisten Anders Garstedts kvintet. Garstedt døde i år 2000 af cancer, kun 31 år gammel. Han efterlod sig nogle demoindspilninger og kompositioner, som kvintetten har kastet sig over på pladen The music of Anders Garstedt. Det er blevet til en fin hyldest til en musiker og komponist, der på trods af den korte karriere, nåede langt indenfor både jazz, pop og rock. Når man hører jazzmusikerne fra samme generation spille Garstedts musik, er det med vemod. Det er også med glæde over, at Anders Garstedts eftermæle hyldes så stærkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar