Måske kender du ham bedst som Bounty Niller, der sammen Je M’Apelle Mads huserede i den sjove del af danske musikundergrund for 14-15 år siden. Siden er Je M’Apelle Mads blevet til Onkel Reje og Bounty Niller laver under sit borgerlige navn Niels Böttcher lyddesign til computerspi. Nu har han lavet albummet Returner.
Musikken på albummet er lavet som musikalsk ledsager til computerspillene returner 77 og returner Zhero, der er en serie af sci fi spil, hvor man som enlig astronaut bevæger sig rundt i futuristiske og fremmedartede landskaber.
Det er lyden af Palle alene i Rummet. Det er urovækkende og tiltrækkende på samme tid. På store elektroniske klangflader svæver man sig stille gennem rummet. Der er bedøvende smukt og larmende stille.
Niels Böttcher skaber lyden af den stemning. På de musikalske rummalerier spiller Niels Böttcher også alt- og tenorsax og trompet i nogle spacede udgaver. Det er et af den slags albums, der er meget let at holde af, hvis man er interesseret i en musikalsk rumtur mod det uendelige univers.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar