Anbefalelsesværdig og behagelig
Det er guitaristen Jens Christian Kwella der selv har skrevet syv af de ti kompositioner på den nye udgivelse Embrace. I'll be seeing You, In a sentimental mood og Weary blues er de andre tre numre. Standards'ene giver et meget godt billede på det der venter i Kwella's egne kompositioner. Han har en gylden lyrisk melodiåre, hvor titler som Onwards, Embrace, Clarity og Darker flot symboliserer noget af det som Kwella står for. Kwella's talenter og evner som guitarist er ofte trukket frem og rost, hvor forskellige jazzguitarister har været nævnt som forbilleder. Når jeg hører denne plade fremstår han nu efterhånden mere som sin egen. Han har fornemmelsen for den klassiske jazz, som den lød i 50'erne med elementer af sigøjnerjazz, swing og bossa. Han er lige blevet udnævnt til Danmarks første lektor i rytmisk guitar, hvilket både indikerer noget om den tekniske og håndværksmæssige kunnen. Men også noget om den mere udefinérbare personlige integritet og feeling, som han i høj grad besidder.
Når en så stærk musiker laver et album, er fornøjelsen endnu større når han allierer sig med nogle lige så stærke musikere. Bassisten Morten Ramsbøl er en ekstra stor fornøjelse som den gennemgående medspiller. Tenorsaxofonisterne Michael Bladt og Christian Vuust har deles om tjansen mens Jacob Venndt på den kromatiske mundharmonika kigger forbi på 3 numre med Toots Thielemans inspireret spil.
Jens Chr. Kwella har lavet en anbefalelsesværdig behagelig plade, der gang på gang imponerer med sit store musikalske overskud.
Jens Christian Kwella: kwella.dk

Ingen kommentarer:
Send en kommentar