Må gerne blive mere kendt
Inden for det sidste års tid er der dukket plader op med danske jazzgrupper i størrelsen kvartet+. Her tænker jeg bla. på Magnify og Girls in Airports. Fælles for grupperne er at det ikke er en person der lægger navn til gruppen. Stærkest kommer det til udtryk gennem musikken, hvor det er det kollektive udtryk der dyrkes.
Nu er der kommet en ny gruppe på scenen. Orpheus - en mindre kendt helt, som de sympatisk nok kalder sig. Her træder et andet fællestræk frem, bevidstheden om hvordan man "ser" ud. Orpheus har fået lavet et fedt grafisk udtryk til pladecoveret.
Med den utraditionelle opstilling bestående altsax, tenorsax, keys og trommer spiller de med et pågående frisk og groovy nordisk udtryk med en snert af funk. De spiller med komprimeret vildskab der omsættes i nogle effektive og let flagrende melodier, der oftest afvikles i højt tempo. Det er samarbejdet mellem de to saxofonister Aske Drasbæk på altsax og fløjte og Frederick Menzies på tenorsax og synthbas der oftest kommer i fokus. Men der er også plads til de to andre Magnus Friis på trommer og William Larsson på Rhodes, synthbas og synth. Sidstnævnte giver feks. en suveræn solo på nummeret Period. Ligeledes er han god til at føje effekter til, der understøtter stemningerne i musikken.
Orpheus efterlader et positivt indtryk. Først og fremmest fordi de arbejder så godt med det kollektive, med det at være en gruppe. Orpheus må godt blive en mere kendt superhelt.
Orpheus: orpheus.dk
Inden for det sidste års tid er der dukket plader op med danske jazzgrupper i størrelsen kvartet+. Her tænker jeg bla. på Magnify og Girls in Airports. Fælles for grupperne er at det ikke er en person der lægger navn til gruppen. Stærkest kommer det til udtryk gennem musikken, hvor det er det kollektive udtryk der dyrkes.
Nu er der kommet en ny gruppe på scenen. Orpheus - en mindre kendt helt, som de sympatisk nok kalder sig. Her træder et andet fællestræk frem, bevidstheden om hvordan man "ser" ud. Orpheus har fået lavet et fedt grafisk udtryk til pladecoveret.
Med den utraditionelle opstilling bestående altsax, tenorsax, keys og trommer spiller de med et pågående frisk og groovy nordisk udtryk med en snert af funk. De spiller med komprimeret vildskab der omsættes i nogle effektive og let flagrende melodier, der oftest afvikles i højt tempo. Det er samarbejdet mellem de to saxofonister Aske Drasbæk på altsax og fløjte og Frederick Menzies på tenorsax og synthbas der oftest kommer i fokus. Men der er også plads til de to andre Magnus Friis på trommer og William Larsson på Rhodes, synthbas og synth. Sidstnævnte giver feks. en suveræn solo på nummeret Period. Ligeledes er han god til at føje effekter til, der understøtter stemningerne i musikken.
Orpheus efterlader et positivt indtryk. Først og fremmest fordi de arbejder så godt med det kollektive, med det at være en gruppe. Orpheus må godt blive en mere kendt superhelt.
Orpheus: orpheus.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar