Han er modig, den kære Elvstrøm og det går også galt et par gange. Men når det så er sagt. Så har den tidligere acidjazzhelt fra Aarhus, lavet et af den slags jazzalbums, som der sjældent ser dagens lys herhjemme. Han er både smooth og funky i en grad, der lugter af USA og ufarlig jazz. Der er på den anden side også noget dejligt charmerende over den funky saxofonist Elvstrøm's vilde satsning. Hans første SaxClub plade kom for fire og et halvt år siden. Der er ikke sket så meget ud over at han har mistet sin bassist Ida Nielsen til Prince. Stilen er den samme. Der er dømt klassisk lagkageteknik. Han spiller selv alle saxofonerne på pladen, hvor han ikke holder sig tilbage for at doble op mere end et par gange og det gælder både alt, baryton og tenorsax. Han er primært altsaxofonist. Hans tone er blevet mere rå og direkte i Maceo Parker-retningen og der er mindre David Sanborn i hornet.
Jeg fatter ikke, hvad han har gang i på pladens andet nummer Lonely People. Funken er forladt, til fordel for et mere opløftet og lalleglad club-inspireret humør. Sangeren Roy Richards virker ikke tilpas i materialet. Det lyder ikke godt og bliver endda gentaget til sidst på pladen i et radio edit. Der er heldigvis andre og mere opløftende sager som Eastern Fonque og Discotheque Mombassa. Elvstrøm fungerer bedst når det er ham, der alene er i front. Han har flere sangere inde over på pladen. Men det er bare bedst, når det er ham der synger med altsax'en, som på Later Duke. Mere af den slags og han havde lavet en superplade.
Helt anderledes galt går det for Niels HP på hans nye album Bumpy Road. Hans Stevie Wonder influerede vokal er lækker som altid. Men jeg forstår ikke hvorfor han forsøger at lyde som en bleg kopi (og her tænker jeg ikke på hudfarve!) af D'Angelo. For det første er det 13 år siden, at mesterværket Voodoo udkom og der er sket rigtigt meget med r'n'b musikken siden da. Voodoo lyder dog lige frisk. I mellemtiden har der været folk som Kanye West, Miguel, danske Quadron og mange andre fremme med opdateringer af genren. Niels HP lyder som en dansker der prøver at lyde som om han var fra L.A. - og det er ikke positivt i denne sammenhæng. Det kunne være fedt, hvis han havde præsenteret noget der ikke var så "produceret" og fortænkt. Han skal slippe sjælen løs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar