Den svenske saxofonist Jonas Kullhammar har siden 1998 haft sin egen kvartet. I alle 15 år har kvartetten bestået af de samme fire mænd. De har udgivet 7 albums (hvoraf en enkelt af dem, var et 8 dobbelt album!) og spillet over 400 koncerter. Nu er det slut. Kullhammar lukker kvartetten med 3 pladeudgivelser og en turné. Den ene var en 10" LP, hvor de spillede A Love Supreme (kun på vinyl i 250 eksemplarer), nr. 2 er Låt det vara og den tredje kommer i november og indeholder musik af Lars Gullin, Eje Thelin, Börje Fredriksson og flere andre. Kullhammars karriere og privatliv kørte i et højt gear. Han har medvirket på over 150 plader siden han droppede ud af Den Kungliga Musikhögskolan i Stockholm som 19 årig i 1998. Han blev far som 23 årig. Fra sommeren 2009 tager Kullhammar en pause fra musikbranchen. Det varer næsten et år inden han vender tilbage. Det var et af de værste år i Kullhammar's liv.
Musikken på Låt det vara er skrevet på baggrund af de oplevelser. Der er en kort forklaring til hvert af de syv numre på pladen. KBT handler om kognitiv adfærdsterapi, noget som Kullhammar har draget stor nytte af. Det handler i korte træk om at ændre uhensigtsmæssige tanker og handlinger i hverdagen. Nummeret starter i kaos og højt tempo. Strukturen finder så småt vej i musikken og udfordres hen mod slutningen af en række suveræne trommebreaks fra Jonas Holgersson. Julaftonsfan er fantastisk dystert opgør med pepperkakshus og juleskinke, inspireret af Ingmar Bergman. Fan er dette tilfælde, ikke en der er vild med jul. Fan er Fanden. Kullhammars smukke og lyriske saxofon er afklaret og sanselig i tonen.
Pladen afsluttes med nummeren Låt det vare, hvor han har inviteret flere musikere - bl.a. pappa Kullhammar og Goran Kajfes med i studiet for at hylde sin trofaste Quartet-kolleger; trommeslageren Jonas Holgersson, pianisten Torbjörn Gulz og bassisten Torbjörn Zetterberg. Flagrende spirituelt og rytmisk pulserende i en grad, så man kun kan synes at det er trist, at det er slut med Jonas Kullhammar Quartet. Fantastisk finale!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar