Jeg er helt og aldeles på udebane her. Jeg har aldrig forsøgt at bilde nogen ind, at jeg er en ekspert i verdensmusik. Men lidt har jeg da samlet op undervejs. Både fra vestafrika, Indien og andre eksotiske steder. Ofte har der været nogle referencer, så jeg allerede var sporet lidt ind i musikken. Det er der ikke her. ECM stå bag udgivelsen af mødet mellem iraneren og kamancheh-spilleren Kayan Kalhor og den anatolske baglama-mester Erdal Erzincan. Musikken er improviseret og tager udgangspunkt i henholdsvis tyrkisk og persisk musik. De har traditionerne inde under huden, men lader sig ikke begrænse af dem. En kamancheh er et strengeinstrument, der stryges med bue. En baglama er det mest brugte strengeinstrument i traditionel tyrkisk musik. Kula Kulluk Yakisir Mi er et spændende album, der sender en brændende sol ud gennem højttalerne. Himlen er blå og stemningen er intenst ladet.
I et suverænt debatindlæg i Politiken d. 19. oktober om den stigende intolerance overfor muslimer i Europa, siger den amerikanske filosof Martha Nussbaum, at hun "mere tror det er et spørgsmål om uddannelse end om love og institutioner. Børn skal lære tidligt, at de lever i et samfund, hvor der er mange forskellige etniske grupperinger. De bør undervises om de grupper, de skal møde dem og interagere med dem...Uddannelse i den humanistiske ånd kan bidrage en hel del." Her vil jeg så tilføje, at et lille bidrag til denne dannelse, er en udgivelse som denne. At gøre musikken tilgængelig og lade den leve på sine egne vilkår er et vigtigt middel i kampen for større forståelse. Shwarma'en har sejret. Nu må det være kamamcheh'ens tur.
Bonusinfo:
Med projektet Grænseløs vil organisationerne JazzDanmark og DSI Swinging Europe forsøge at give unge danskere med anden etnisk baggrund end dansk en chance for at komme ud og spille med professionelle musikere på en række spillesteder i hele Danmark. læs mere her: jazzdanmark.dk/da/nyheder/hvor-er-indvandrerne-i-den-rytmiske-musik-i-danmark
Ingen kommentarer:
Send en kommentar